Annonce
Byudvikling

Rådmand: Flere parcelhusgrunde kan bremse unge familiers flugt til nabokommunerne

Aarhus har længe holdt igen med at udstykke parcelhusgrunde. Med en ny analyse i hånden går teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) nu ud med et forslag om at hæve antallet af parcelhusgrunde til salg fra omkring 250 om året i dag til 475 i fremtiden. Foto: Flemming Krogh
Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) ønsker sig langt flere parcelhusgrunde på grundsalgs-hylderne. En analyse viser, at hvis bare grundene var der, kunne kommunen sælge dobbelt så mange parcelhusgrunde, som den gør i disse år.

AARHUS: Parcelhuset kan blive en af boligtyperne i den nye by i Lisbjerg.

Udbuddet af parcelhusgrunde har ellers været ret beskedent i Aarhus Kommune de senere år, fordi byrådet af hensyn til blandt andet klima, miljø og kollektiv transport ønsker en by, der er tættere, end det traditionelle parcelhuskvarter.

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) arbejder nu på en plan, der på ny skal sætte gang i parcelhusbyggeriet.

Annonce

Fastholde gode skatteydere

- I dag oplever vi, at mange yngre familier bygger eller køber hus i en af nabokommunerne, selv om de gerne ville være blevet boende i Aarhus Kommune. Her kan de bare ikke finde en grund at bygge på, siger rådmanden og fortsætter:

- Planen er, at vi skal op fra omkring 250 nybyggede parcelhuse nu til 475 om året. Der er sund fornuft i på den måde at fastholde gode skatteborgere i kommunen.

Rådmanden har fået Colliers til at analysere behovet for parcelhusgrunde i Aarhus Kommune. Analysen viser, at mange især yngre århusianske familier vælger at flytte i parcelhus i Skanderborg, Favrskov, Syddjurs, Horsens og Silkeborg kommuner blandt andre, fordi udbuddet af parcelhusgrunde ikke er stort nok i Aarhus.

Colliers har gjort op, at der de senere år i snit er solgt 228 parcelhusgrunde om året i Aarhus Kommune – og vurderer, at der kunne have været solgt i omegnen af dobbelt så mange, hvis grundene havde været der.

Samtidig anfører Colliers også, at fremtidige parcelhusgrunde i bynære omgivelser ikke behøver være ret store. Faktisk kan de være helt ned til 400 kvadratmeter, hvis der er fællesarealer i nabolaget.

Flere udstykninger - hvis byrådet vil

- Vi skal byggemodne flere parcelhusgrunde og vi skal også ud at opkøbe jord til det, hvis vi skal indhente noget af det efterslæb, vi har på parcelhuse. Jeg ser for mig, at vi laver nye udstykninger i for eksempel Stautrup, Tilst og Harlev – men også i den nye by i Lisbjerg, siger Bünyamin Simsek og fortsætter:

- Grundene bliver mindre end traditionelle parcelhusgrunde, men der bliver plads til græs hele vejen rundt om huset.

Hvornår er rådmanden så klar til at føre sine parcelhusplaner ud i livet?

- Om de overhovedet bliver til noget, afhænger af, om byrådet vil være med til at ændre strategien, så vi også kan begynde at byudvikle udenfor Ringvejen med blandede boligområder, hvor vi for eksempel kombinerer parcelhuse og tæt-lavt byggeri, siger Bünyamin Simsek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce