Annonce
Debat

Rådmand har ikke brug for belæringer: Fællesrådene er skam på min radar

"Når fællesrådene samler sig i øvre autonome organer som i dette tilfælde, er det min bekymring, at de dermed samtidig fjerner sig fra lokalområderne, og dermed bliver politiserende i stedet for konkrete og pragmatiske, som netop er formålet med fællesrådene", skriver Bünyamin Simsek. Arkivfoto: Axel Schütt

DEBAT: Jeg takker Peter Thyssen og Peter Nørskov for de senere dages belæringer (stiften.dk 2. juni og 6. juni, red.) om fællesrådene. De har begge beskæftiget sig med kommunalpolitik i årevis, så det kan undre, at deres hukommelse ikke er bedre, for der findes flere og nylige eksempler på inddragelse af fællesrådene.

Peter Thyssen skriver, at jeg udtrykker bekymring for, om fællesrådene er repræsentative for deres medlemmer, og at jeg vil lave en undersøgelse af dette. En undersøgelse er dog så meget sagt, men jeg finder, det generelt kunne være interessant at følge med i fællesrådenes arbejde gennem de årlige generalforsamlinger, herunder referaterne og beretningerne.

I forbindelse med fællesrådenes ansøgning om det årlige tilskud, de kan få af kommunen, skal referatet og en oversigt over de foreninger, grundejerforeninger mv. og borgere fra lokalområdet, der er medlemmer af fællesrådet, vedlægges, og tilskuddet gives efter en vurdering af fællesrådets samlede antal medlemmer og aktiviteter.

Annonce

Vi skal i øvrigt have udformet et formalia for tilskud til fællesrådene, da det indtil videre bliver givet ud fra et overordnet skøn af forvaltningen, hvilket ikke er rimeligt over for fællesrådene.

I den konkrete sag, Peter Thyssen refererer til om det åbne brev, jeg har fået tilsendt, er afsenderen dog ikke et fællesråd, men en forening kaldet "Med Hjerte for Aarhus", som består af meget engagerede medlemmer fra nogle forholdsvis få fællesråd, grundejerforeninger og andre foreninger, og så har en række fællesråd givet deres tilslutning til brevet.


Det er min opfattelse, at vi skal passe på med formalisere fællesrådene, da det vil fratage fællesrådene en væsentlig del af deres engagement, initiativ og dynamik.


Når fællesrådene samler sig i øvre autonome organer som i dette tilfælde, er det min bekymring, at de dermed samtidig fjerner sig fra lokalområderne, og dermed bliver politiserende i stedet for konkrete og pragmatiske, som netop er formålet med fællesrådene.

Jeg kan ikke og vil naturligvis ikke hindre borgere i at samle sig i politiserende grupper som alternativ til byrådet, men jeg mener, det bør ske udenfor fællesrådenes regi, da fællesrådene udmærker sig ved at være upolitiske, da de er talerør for borgerne i forskellige geografiske områder. Det er nødvendigt, at enhver borger og forening skal kunne være medlem af fællesrådene uden at skulle have en bestemt politisk overbevisning.

Peter Nørskov mener at vide, at begreber som medborgerskab og samskabelse er "helt væk fra rådmandens radar". Der må være en tale om en kortslutning i Peter Nørskovs system. I samarbejdsaftalen mellem kommunen og fællesrådene, der senest blev indgået i 2017, er det tydeligt, at formålet er at styrke medborgerskab og den aktive inddragelse af lokalsamfundets borgere, foreninger, institutioner, erhvervsvirksomheder m.fl.

Peter Nørskov fortæller, at han selv er medlem af fællesrådet for Brabrand-Årslev. Netop det fællesråd er et glimrende eksempel på, hvordan vi arbejder med inddragelse af fællesrådene, der sammen med andre interessenter har haft mulighed for at give deres mening til kende i forbindelse med Helhedsplanen for Årslev, inden sagen blev behandlet politisk, så jeg synes, at han skyder over målet med sin kritik.

Sagen om pukkelbump i lokalområderne er et andet eksempel på, at jeg tager fællesrådene og deres holdninger seriøst. Så kære Peter, fællesrådene er skam på min radar.

Jeg ser gerne, at vi styrker fællesrådenes synlighed ved, at Teknik og Miljø-rådmanden fremover hvert efterår aflægger en samlet beretning af fællesrådenes arbejde på et byrådsmøde, så fællesrådene får den opmærksom fra byrådet, de fortjener.

Af de 34 fællesråd i kommunen er det i hovedparten udelukkende foreninger, organisationer og virksomheder, der kan være medlemmer. Og i de færreste, hvor borgere kan være medlemmer.

Så vidt jeg har kendskab til, kommer der sjældent over 30 borgere eller repræsentanter for medlemmerne (foreninger m.v.) til den årlige generalforsamling, hvor der er valg til fællesrådets bestyrelse, for fællesråds-områder med op til 20.000 til 30.000 borgere. Og som oftest meget færre, hvis der ikke er en konkret sag med stor interesse på dagsordenen.

Det er min opfattelse, at vi skal passe på med formalisere fællesrådene, da det vil fratage fællesrådene en væsentlig del af deres engagement, initiativ og dynamik, der ligger i at skabe sin egen forening og organisation på egne præmisser. Det bedste for fællesrådene er, at de bevarer deres integritet, selvstændighed og uafhængighed fra den formelle kommunale forvaltning og dermed både kan kommentere, kritisere, udfordre og bifalde udkast og forslag fra forvaltningen og byrådet helt uafhængigt heraf.

Fællesrådene har deres forankring i lokalområderne og drives af engagerede frivillige herfra, og dermed har de som oftest en langt større indsigt i konkrete og praktiske forhold i deres lokalområder i forhold til, hvad både forvaltningen og byrådet har mulighed for at vide, og de er dermed en styrkende faktor for, at vi får de bedste løsninger på både enkle og komplekse forhold i kommunen.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Jonas fandt aldrig Nick den nat på havnen: - Der dør for mange. Vi bliver nødt til at overveje hegn

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Aarhus Teater hårdt ramt af corona: Skuespillere er smittet og forestillinger må udskydes

Aarhus For abonnenter

Her er de mest magtfulde personer i Aarhus: Se Stiftens Magtliste fra nummer 20-11

Alarm 112

Villa opslugt af flammer: - Ilden er gået gennem taget

Alarm 112

I røg og damp: Kontorer hos Billigblomst fik hjælp af brandvæsenet

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Aarhus For abonnenter

Mennesker med magt: Her er Bente Byudvikling

Debat

Børn har brug for leg og bevægelse, men: Er iPads blevet pædagogens nye kollega?

Østjylland

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

AGF

AGF skal møde norsk mesterhold og svensk modstand på træningslejr

Aarhus For abonnenter

Ny rådmand varsler flere slanke højhuse: Fortætning er ikke et skældsord - det kan være godt for byen

Erhverv

Med millionopbakning er ny århusiansk hjælpe-app endelig i luften: - Vi skal være Europas største

Annonce