Annonce
Debat

Rådmand har ikke brug for belæringer: Fællesrådene er skam på min radar

"Når fællesrådene samler sig i øvre autonome organer som i dette tilfælde, er det min bekymring, at de dermed samtidig fjerner sig fra lokalområderne, og dermed bliver politiserende i stedet for konkrete og pragmatiske, som netop er formålet med fællesrådene", skriver Bünyamin Simsek. Arkivfoto: Axel Schütt

DEBAT: Jeg takker Peter Thyssen og Peter Nørskov for de senere dages belæringer (stiften.dk 2. juni og 6. juni, red.) om fællesrådene. De har begge beskæftiget sig med kommunalpolitik i årevis, så det kan undre, at deres hukommelse ikke er bedre, for der findes flere og nylige eksempler på inddragelse af fællesrådene.

Peter Thyssen skriver, at jeg udtrykker bekymring for, om fællesrådene er repræsentative for deres medlemmer, og at jeg vil lave en undersøgelse af dette. En undersøgelse er dog så meget sagt, men jeg finder, det generelt kunne være interessant at følge med i fællesrådenes arbejde gennem de årlige generalforsamlinger, herunder referaterne og beretningerne.

I forbindelse med fællesrådenes ansøgning om det årlige tilskud, de kan få af kommunen, skal referatet og en oversigt over de foreninger, grundejerforeninger mv. og borgere fra lokalområdet, der er medlemmer af fællesrådet, vedlægges, og tilskuddet gives efter en vurdering af fællesrådets samlede antal medlemmer og aktiviteter.

Annonce

Vi skal i øvrigt have udformet et formalia for tilskud til fællesrådene, da det indtil videre bliver givet ud fra et overordnet skøn af forvaltningen, hvilket ikke er rimeligt over for fællesrådene.

I den konkrete sag, Peter Thyssen refererer til om det åbne brev, jeg har fået tilsendt, er afsenderen dog ikke et fællesråd, men en forening kaldet "Med Hjerte for Aarhus", som består af meget engagerede medlemmer fra nogle forholdsvis få fællesråd, grundejerforeninger og andre foreninger, og så har en række fællesråd givet deres tilslutning til brevet.


Det er min opfattelse, at vi skal passe på med formalisere fællesrådene, da det vil fratage fællesrådene en væsentlig del af deres engagement, initiativ og dynamik.


Når fællesrådene samler sig i øvre autonome organer som i dette tilfælde, er det min bekymring, at de dermed samtidig fjerner sig fra lokalområderne, og dermed bliver politiserende i stedet for konkrete og pragmatiske, som netop er formålet med fællesrådene.

Jeg kan ikke og vil naturligvis ikke hindre borgere i at samle sig i politiserende grupper som alternativ til byrådet, men jeg mener, det bør ske udenfor fællesrådenes regi, da fællesrådene udmærker sig ved at være upolitiske, da de er talerør for borgerne i forskellige geografiske områder. Det er nødvendigt, at enhver borger og forening skal kunne være medlem af fællesrådene uden at skulle have en bestemt politisk overbevisning.

Peter Nørskov mener at vide, at begreber som medborgerskab og samskabelse er "helt væk fra rådmandens radar". Der må være en tale om en kortslutning i Peter Nørskovs system. I samarbejdsaftalen mellem kommunen og fællesrådene, der senest blev indgået i 2017, er det tydeligt, at formålet er at styrke medborgerskab og den aktive inddragelse af lokalsamfundets borgere, foreninger, institutioner, erhvervsvirksomheder m.fl.

Peter Nørskov fortæller, at han selv er medlem af fællesrådet for Brabrand-Årslev. Netop det fællesråd er et glimrende eksempel på, hvordan vi arbejder med inddragelse af fællesrådene, der sammen med andre interessenter har haft mulighed for at give deres mening til kende i forbindelse med Helhedsplanen for Årslev, inden sagen blev behandlet politisk, så jeg synes, at han skyder over målet med sin kritik.

Sagen om pukkelbump i lokalområderne er et andet eksempel på, at jeg tager fællesrådene og deres holdninger seriøst. Så kære Peter, fællesrådene er skam på min radar.

Jeg ser gerne, at vi styrker fællesrådenes synlighed ved, at Teknik og Miljø-rådmanden fremover hvert efterår aflægger en samlet beretning af fællesrådenes arbejde på et byrådsmøde, så fællesrådene får den opmærksom fra byrådet, de fortjener.

Af de 34 fællesråd i kommunen er det i hovedparten udelukkende foreninger, organisationer og virksomheder, der kan være medlemmer. Og i de færreste, hvor borgere kan være medlemmer.

Så vidt jeg har kendskab til, kommer der sjældent over 30 borgere eller repræsentanter for medlemmerne (foreninger m.v.) til den årlige generalforsamling, hvor der er valg til fællesrådets bestyrelse, for fællesråds-områder med op til 20.000 til 30.000 borgere. Og som oftest meget færre, hvis der ikke er en konkret sag med stor interesse på dagsordenen.

Det er min opfattelse, at vi skal passe på med formalisere fællesrådene, da det vil fratage fællesrådene en væsentlig del af deres engagement, initiativ og dynamik, der ligger i at skabe sin egen forening og organisation på egne præmisser. Det bedste for fællesrådene er, at de bevarer deres integritet, selvstændighed og uafhængighed fra den formelle kommunale forvaltning og dermed både kan kommentere, kritisere, udfordre og bifalde udkast og forslag fra forvaltningen og byrådet helt uafhængigt heraf.

Fællesrådene har deres forankring i lokalområderne og drives af engagerede frivillige herfra, og dermed har de som oftest en langt større indsigt i konkrete og praktiske forhold i deres lokalområder i forhold til, hvad både forvaltningen og byrådet har mulighed for at vide, og de er dermed en styrkende faktor for, at vi får de bedste løsninger på både enkle og komplekse forhold i kommunen.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Tag bare hunden med selv om det er farligt: Minister afviser hundeforbud ved kvæg i nationalparkerne

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Nu sker der noget: Kameraer i dødskryds på vej

Aarhus For abonnenter

Naboer om støj fra Botanisk Have: Nye regler blev brudt i weekenden

Aarhus

Frygter du den? Da Jerntæppet faldt, drog ulvene mod Jylland

Aarhus

Efter påkørsel af politibetjent: Sådan vil kommunen bremse vanvidskørsel på Silkeborgvej

Aarhus For abonnenter

Et hus, vi er stolte af. Nej! En voldtægt af byens skyline: Danmarks højeste skyskraber vedtaget efter ilter debat

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Kronik: Malteserordenen - hvem er det?

Aarhus

Århusianske bilister bumpede afsted: Tankstation i kæmpebrøler

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark For abonnenter

Efter 15 år i søgelyset: Berygtet omskæringslæge er sat ud af spil

Aarhus

Farvel til mundbindet: Halvanden uge efter er corona-tallene stadig i bund

Annonce