Annonce
Aarhus

Rådmand: Lad os bore havnetunnel frem for at grave

- Jeg vil have genundersøgt om vi kan bore tunnellen, frem for at grave den ud, siger Bünyamin Simsek. Foto: Flemming Krogh

Rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek er bekymret for fem års trafikkaos i byggefasen af en havnetunnel og vil have regnet på en boret tunnel.

AARHUS: - Hvorfor presse trafikken til og fra Danmarks største havn gennem et musehul? Det bliver ét kæmpe trafikkaos, når Marselis Boulevard skal graves op for at få plads til en tunnel.

Sådan har advarslerne lydt den seneste tid fra erhvervslivet på Aarhus Havn. Her frygter man, at arbejdet med at bygge en tunnel fra Åhavevej til Aarhus Havn vil ende i trafikalt kaos, hvis arbejdet begynder i 2020 samtidig med, at Molslinjen flytter ud på Østhavnen med 1,3 millioner bilister om året sammen med den tunge trafik af lastbiler.

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) er helt bevidst om bekymringerne.

- Der er en stigende bekymring hos virksomhederne på havnen af konsekvenserne af et fire-fem år langt anlægsarbejde med en havnetunnel. Det bliver bestemt ikke uproblematisk, siger Bünyamin Simsek.

Annonce

Marselistunnellen


  • Marselistunnellen vil koste 1,5 milliarder kroner at anlægge, lyder et overslag fra kommunen.
  • Pengene stammer fra kommunal opsparing fra erhvervslivet såkaldte dækningsafgift, tilskud fra Aarhus Havn og EU-tilskud og statstilskud.
  • Derudover har man brug for at optage et kommunalt lån, men det vil Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke give lov til. Og det er den nok største forhindring for at arbejdet kan komme i gang og giver den største usikkerhed om tidsplanen.
  • Ministeriet har tre gange sagt nej til Aarhus, fordi kommunen skal overholde det såkaldte anlægsloft.
Foto: Axel Schütt
Tegningen viser, hvordan en tunnelboremaskine ser ud indvendigt. Forrest er borehovedet, som drejer rundt. En snegl trækker jorden bagud og hydraulik presser borehovedet fremad, mens hullet løbende fores med en betonring.
En boret tunnel anlægges dybere end en såkaldt "cut and cover"-tunnel. Til gengæld forventer rådmanden, at en boret tunnel vil give færre trafikproblemer under det fem år anlægsarbejde.

Simsek: Hvorfor ikke bore?

Tidligere har kommunen besluttet sig for, at man ville bygge tunnellen som en såkaldt "cut and cover"-tunnel.

Det er en model, hvor man graver en lang rende, bygger tunnellen op med støbte betonvægge og lægger et tag på, hvorefter man genetablerer Marselis Boulevard ovenpå.

- Det vil give store og alvorlige gener for industrihavnen og Molslinjens kunder, så derfor skal vi have kikket mere på, hvordan vi laver arbejdet. Og derfor er jeg blevet interesseret i forslaget om at bore tunnellen, siger Bünyamin Simsek.

Rådmanden er helt klar over, at det for 10 år siden blev overvejet at bore en tunnel, men at det blev vraget i forbindelse med, at man skulle lave en VVM-undersøgelse.

- Der er jo sket meget på de 10 år. Der er for eksempel større erfaringer med at bore tunneller, både i forbindelse med metroen i København og i udlandet. Og derfor vil jeg have undersøgt, om en boret tunnel alligevel ikke kunne være en mulighed.

Flere risici

En boret tunnel er en tunnel, der er boret ud med en maskine på f.eks. 12 meter i diameter, og hvor det runde hul, som maskinen efterlader, løbende beklædes med betonelementer, som passer til hullet.

Der kan dog være flere risici ved at bore, beskriver et tidligere notat om forslaget. Dels kan jordforholdene være komplekse med f.eks. store sten, sandlommer med vand eller følsomt ler, der vil give overfladesætninger med tiden. Når der bores under en by, er det ikke acceptabelt, at der sker sætninger af jordoverfladen og dermed sætninger af bygninger. Ofte er den eneste løsning derfor at bore dybere, hvilket gør boringen dyrere.

- Der kan ske rystelser og sætningsskader ved at bore, men det må man sætte op mod udgiften ved store forsinkelser i trafikken. Og derfor vil jeg have undersøgt og afdækket, om der kunne være en mulighed for at lave en boret løsning, forklarer Bünyamin Simsek.

Under grundvandsspejl

I det tidligere notat fremgik det også, at for at opnå en tilstrækkelig dybde under f.eks. Kildegården, så man ikke får revner i husene, skal man enten starte med at bore i en meget dyb udgravning eller starte meget længere ude på havnen for at komme dybt nok ned.

Desuden kræver det, at man borer under grundvandsspejlet, hvilket også indebærer en risiko.

Ifølge et tidligere notat til teknisk udvalg skal hele det 10 år gamle tunnelprojekt under Marselis Boulevard i øvrigt støves af og genbearbejdes og genberegnes. Det kommer der en indstilling om i foråret. Måske er det endda nødvendigt med en helt ny VVM-undersøgelse, fordi den hidtidige er fra 2007, da man også udvidede Åhavevej.

Ifølge forvaltningen vil det tage 1-2 år at forberede et anlægsarbejde og lave udbud på det, hvorefter selve anlægsarbejdet af en tunnel som "cut and cover" vil tage 4-5 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce