Annonce
Aarhus

Rådmand: Lad os bore havnetunnel frem for at grave

- Jeg vil have genundersøgt om vi kan bore tunnellen, frem for at grave den ud, siger Bünyamin Simsek. Foto: Flemming Krogh

Rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek er bekymret for fem års trafikkaos i byggefasen af en havnetunnel og vil have regnet på en boret tunnel.

AARHUS: - Hvorfor presse trafikken til og fra Danmarks største havn gennem et musehul? Det bliver ét kæmpe trafikkaos, når Marselis Boulevard skal graves op for at få plads til en tunnel.

Sådan har advarslerne lydt den seneste tid fra erhvervslivet på Aarhus Havn. Her frygter man, at arbejdet med at bygge en tunnel fra Åhavevej til Aarhus Havn vil ende i trafikalt kaos, hvis arbejdet begynder i 2020 samtidig med, at Molslinjen flytter ud på Østhavnen med 1,3 millioner bilister om året sammen med den tunge trafik af lastbiler.

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) er helt bevidst om bekymringerne.

- Der er en stigende bekymring hos virksomhederne på havnen af konsekvenserne af et fire-fem år langt anlægsarbejde med en havnetunnel. Det bliver bestemt ikke uproblematisk, siger Bünyamin Simsek.

Annonce

Marselistunnellen


  • Marselistunnellen vil koste 1,5 milliarder kroner at anlægge, lyder et overslag fra kommunen.
  • Pengene stammer fra kommunal opsparing fra erhvervslivet såkaldte dækningsafgift, tilskud fra Aarhus Havn og EU-tilskud og statstilskud.
  • Derudover har man brug for at optage et kommunalt lån, men det vil Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke give lov til. Og det er den nok største forhindring for at arbejdet kan komme i gang og giver den største usikkerhed om tidsplanen.
  • Ministeriet har tre gange sagt nej til Aarhus, fordi kommunen skal overholde det såkaldte anlægsloft.
Foto: Axel Schütt
Tegningen viser, hvordan en tunnelboremaskine ser ud indvendigt. Forrest er borehovedet, som drejer rundt. En snegl trækker jorden bagud og hydraulik presser borehovedet fremad, mens hullet løbende fores med en betonring.
En boret tunnel anlægges dybere end en såkaldt "cut and cover"-tunnel. Til gengæld forventer rådmanden, at en boret tunnel vil give færre trafikproblemer under det fem år anlægsarbejde.

Simsek: Hvorfor ikke bore?

Tidligere har kommunen besluttet sig for, at man ville bygge tunnellen som en såkaldt "cut and cover"-tunnel.

Det er en model, hvor man graver en lang rende, bygger tunnellen op med støbte betonvægge og lægger et tag på, hvorefter man genetablerer Marselis Boulevard ovenpå.

- Det vil give store og alvorlige gener for industrihavnen og Molslinjens kunder, så derfor skal vi have kikket mere på, hvordan vi laver arbejdet. Og derfor er jeg blevet interesseret i forslaget om at bore tunnellen, siger Bünyamin Simsek.

Rådmanden er helt klar over, at det for 10 år siden blev overvejet at bore en tunnel, men at det blev vraget i forbindelse med, at man skulle lave en VVM-undersøgelse.

- Der er jo sket meget på de 10 år. Der er for eksempel større erfaringer med at bore tunneller, både i forbindelse med metroen i København og i udlandet. Og derfor vil jeg have undersøgt, om en boret tunnel alligevel ikke kunne være en mulighed.

Flere risici

En boret tunnel er en tunnel, der er boret ud med en maskine på f.eks. 12 meter i diameter, og hvor det runde hul, som maskinen efterlader, løbende beklædes med betonelementer, som passer til hullet.

Der kan dog være flere risici ved at bore, beskriver et tidligere notat om forslaget. Dels kan jordforholdene være komplekse med f.eks. store sten, sandlommer med vand eller følsomt ler, der vil give overfladesætninger med tiden. Når der bores under en by, er det ikke acceptabelt, at der sker sætninger af jordoverfladen og dermed sætninger af bygninger. Ofte er den eneste løsning derfor at bore dybere, hvilket gør boringen dyrere.

- Der kan ske rystelser og sætningsskader ved at bore, men det må man sætte op mod udgiften ved store forsinkelser i trafikken. Og derfor vil jeg have undersøgt og afdækket, om der kunne være en mulighed for at lave en boret løsning, forklarer Bünyamin Simsek.

Under grundvandsspejl

I det tidligere notat fremgik det også, at for at opnå en tilstrækkelig dybde under f.eks. Kildegården, så man ikke får revner i husene, skal man enten starte med at bore i en meget dyb udgravning eller starte meget længere ude på havnen for at komme dybt nok ned.

Desuden kræver det, at man borer under grundvandsspejlet, hvilket også indebærer en risiko.

Ifølge et tidligere notat til teknisk udvalg skal hele det 10 år gamle tunnelprojekt under Marselis Boulevard i øvrigt støves af og genbearbejdes og genberegnes. Det kommer der en indstilling om i foråret. Måske er det endda nødvendigt med en helt ny VVM-undersøgelse, fordi den hidtidige er fra 2007, da man også udvidede Åhavevej.

Ifølge forvaltningen vil det tage 1-2 år at forberede et anlægsarbejde og lave udbud på det, hvorefter selve anlægsarbejdet af en tunnel som "cut and cover" vil tage 4-5 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bilister skal ud på omvej: Veje i det vestlige Aarhus er også spærret mandag

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce