x
Annonce
Aarhus

Rådmand: Lad os bore havnetunnel frem for at grave

- Jeg vil have genundersøgt om vi kan bore tunnellen, frem for at grave den ud, siger Bünyamin Simsek. Foto: Flemming Krogh

Rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek er bekymret for fem års trafikkaos i byggefasen af en havnetunnel og vil have regnet på en boret tunnel.

AARHUS: - Hvorfor presse trafikken til og fra Danmarks største havn gennem et musehul? Det bliver ét kæmpe trafikkaos, når Marselis Boulevard skal graves op for at få plads til en tunnel.

Sådan har advarslerne lydt den seneste tid fra erhvervslivet på Aarhus Havn. Her frygter man, at arbejdet med at bygge en tunnel fra Åhavevej til Aarhus Havn vil ende i trafikalt kaos, hvis arbejdet begynder i 2020 samtidig med, at Molslinjen flytter ud på Østhavnen med 1,3 millioner bilister om året sammen med den tunge trafik af lastbiler.

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) er helt bevidst om bekymringerne.

- Der er en stigende bekymring hos virksomhederne på havnen af konsekvenserne af et fire-fem år langt anlægsarbejde med en havnetunnel. Det bliver bestemt ikke uproblematisk, siger Bünyamin Simsek.

Annonce

Marselistunnellen


  • Marselistunnellen vil koste 1,5 milliarder kroner at anlægge, lyder et overslag fra kommunen.
  • Pengene stammer fra kommunal opsparing fra erhvervslivet såkaldte dækningsafgift, tilskud fra Aarhus Havn og EU-tilskud og statstilskud.
  • Derudover har man brug for at optage et kommunalt lån, men det vil Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke give lov til. Og det er den nok største forhindring for at arbejdet kan komme i gang og giver den største usikkerhed om tidsplanen.
  • Ministeriet har tre gange sagt nej til Aarhus, fordi kommunen skal overholde det såkaldte anlægsloft.
Foto: Axel Schütt
Tegningen viser, hvordan en tunnelboremaskine ser ud indvendigt. Forrest er borehovedet, som drejer rundt. En snegl trækker jorden bagud og hydraulik presser borehovedet fremad, mens hullet løbende fores med en betonring.
En boret tunnel anlægges dybere end en såkaldt "cut and cover"-tunnel. Til gengæld forventer rådmanden, at en boret tunnel vil give færre trafikproblemer under det fem år anlægsarbejde.

Simsek: Hvorfor ikke bore?

Tidligere har kommunen besluttet sig for, at man ville bygge tunnellen som en såkaldt "cut and cover"-tunnel.

Det er en model, hvor man graver en lang rende, bygger tunnellen op med støbte betonvægge og lægger et tag på, hvorefter man genetablerer Marselis Boulevard ovenpå.

- Det vil give store og alvorlige gener for industrihavnen og Molslinjens kunder, så derfor skal vi have kikket mere på, hvordan vi laver arbejdet. Og derfor er jeg blevet interesseret i forslaget om at bore tunnellen, siger Bünyamin Simsek.

Rådmanden er helt klar over, at det for 10 år siden blev overvejet at bore en tunnel, men at det blev vraget i forbindelse med, at man skulle lave en VVM-undersøgelse.

- Der er jo sket meget på de 10 år. Der er for eksempel større erfaringer med at bore tunneller, både i forbindelse med metroen i København og i udlandet. Og derfor vil jeg have undersøgt, om en boret tunnel alligevel ikke kunne være en mulighed.

Flere risici

En boret tunnel er en tunnel, der er boret ud med en maskine på f.eks. 12 meter i diameter, og hvor det runde hul, som maskinen efterlader, løbende beklædes med betonelementer, som passer til hullet.

Der kan dog være flere risici ved at bore, beskriver et tidligere notat om forslaget. Dels kan jordforholdene være komplekse med f.eks. store sten, sandlommer med vand eller følsomt ler, der vil give overfladesætninger med tiden. Når der bores under en by, er det ikke acceptabelt, at der sker sætninger af jordoverfladen og dermed sætninger af bygninger. Ofte er den eneste løsning derfor at bore dybere, hvilket gør boringen dyrere.

- Der kan ske rystelser og sætningsskader ved at bore, men det må man sætte op mod udgiften ved store forsinkelser i trafikken. Og derfor vil jeg have undersøgt og afdækket, om der kunne være en mulighed for at lave en boret løsning, forklarer Bünyamin Simsek.

Under grundvandsspejl

I det tidligere notat fremgik det også, at for at opnå en tilstrækkelig dybde under f.eks. Kildegården, så man ikke får revner i husene, skal man enten starte med at bore i en meget dyb udgravning eller starte meget længere ude på havnen for at komme dybt nok ned.

Desuden kræver det, at man borer under grundvandsspejlet, hvilket også indebærer en risiko.

Ifølge et tidligere notat til teknisk udvalg skal hele det 10 år gamle tunnelprojekt under Marselis Boulevard i øvrigt støves af og genbearbejdes og genberegnes. Det kommer der en indstilling om i foråret. Måske er det endda nødvendigt med en helt ny VVM-undersøgelse, fordi den hidtidige er fra 2007, da man også udvidede Åhavevej.

Ifølge forvaltningen vil det tage 1-2 år at forberede et anlægsarbejde og lave udbud på det, hvorefter selve anlægsarbejdet af en tunnel som "cut and cover" vil tage 4-5 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce