Annonce
Aarhus

Rådmand: Omdiskuteret kryds skal genåbnes

Bünyamin Simsek vil have genåbnet krydset ved Mindet, der siden efteråret har skabt store problemer for både bilister og letbanen. Fotos: Flemming Krogh og Jens Thaysen

Står det til Bünyamin Simsek (V), så skal krydset i Mindegade ændres.

AARHUS: Trafikrådmand Bünyamin Simsek (V) vil have genåbnet krydset ved Mindet, hvor massevis af bilister trodser forbud om højresving og gennemkørsel.

Det skriver Jyllands-Posten.

Som Århus Stiftstidende har kunnet berette, så har politi og kommune kæmpet en brav kamp siden krydset i efteråret 2017 blev lukket for bilisternes højresving ved udkørsel fra Dokk1.

Det er dog langt fra lykkedes.

Derfor skal der findes en løsning, mener Bünyamin Simsek, der siden januar har været ny rådmand for Teknik og Miljø.

- Jeg mener, at krydset skal indrettes, så det kan fungere som et almindeligt T-kryds for bilisterne, så de både kan dreje til højre og venstre, når de kommer ud fra Dokk1, og så bilerne kan køre almindeligt igennem krydset. Jeg vil derfor bede min forvaltning om forslag til, hvordan det kan lade sig gøre på en måde, så det også kan godkendes rent sikkerhedsmæssigt af politiet og letbanen, siger han til Jyllands-Posten.

Annonce
I december satte kommunen betonklodser op, så det blev sværere at køre igennem det ulovlige kryds på Mindet ved Dokk1. Det har dog i stedet fået mange bilister til at trække over i den modsatte vejbane. Foto: Jens Thaysen

Farvel til kørekortet

Rådmanden er godt klar over, at det ikke nødvendigvis bliver nogen nem opgave.

- Der vil givetvis være en række faglige indvendinger, men hvis jeg kan bestemme, skal krydset indrettes som et almindeligt T-kryds, for det vil være sund fornuft, siger Bünyamin Simsek til Jyllands-Posten.

Kommunen skred ind, efter at Aarhus Letbanes operatør, Keolis, op til jul kunne meddele, at letbaneførerne i løbet af tre måneder havde måttet katastrofebremse 22 gange, fordi bilister ulovligt kørte ligeud i krydset. De besluttede sig for, at sætte betonklodser op, der skulle afhjælpe problemet.

Det er dog ikke alle bilister, der har valgt at respektere betonklodserne. I stedet trækker de over i den modsatte vejbane, for at komme udenom.

7. januar, kunne Århus Stiftstidende fortælle, at politiets jurister har taget stilling til den manøvre, og fremover vil fratage alle, der kører over i modsatte vejbane, deres kørekort.

Det vil Bünyamin Simsek dog forsøge at finde en anden løsning på nu, ved at åbne op for, at krydset skal ændres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce