Annonce
Aarhus

Rådmanden svarer på spørgsmål om havnen: P-regler på havnen er ikke mit område

Rabih Azad-Ahmad (R) svarer på Hans Skous fem spørgsmål om forvaltning af fiskerihavnen. Foto: Axel Schütt
Her er Rådmand Rabih Azad-Ahmad svar på Hans Skous spørgsmål om forvaltningen af fiskerihavnen.

Spørgsmål 1:

Hvad er den konkrete anledning til at der ændres på parkeringsreglerne i området nu? Svar: Der har gennem længere tid været udfordringer med parkeringen på Fiskerivej. Sport & Fritid indledte derfor i efteråret 2018 et samarbejde med Mobilitet i Teknik og Miljø om ændring af parkeringsforholdene på Fiskerivej. Fiskerivej er en privat fællesvej, og Teknik og Miljø er vejmyndighed. Sport & Fritid er grundejer og administrerer området. Teknik og Miljø har løbende bistået med faglig sparring og stod for den høring og borgerinddragelse, der er gået forud for ændringerne. Anledningen var, at det hidtidige ”system” var under stærkt pres. Dette skyldes blandt andet implementeringen af Cykelhandlingsplan 2017 (By-rådet 6. juni 2018), hvor det er et indsatsområde, at cykeltrafikken på Risskovstien, efter åbningen af Havnepladsen ledes gennem Fiskerivej. Den øgede cykeltrafik og den store byfortætning, der pågår i området, har givet stigende og meget mere varieret trafik på FTL-havnen. Parkering på Fiskerivej var indtil for nylig opdelt i to hovedområder. Første område var en parkeringszone fra Hjortholmsvej til antennemasten. Inden for parkeringszonen var parkering kun tilladt i afmærkede båse. Parkeringspladserne havde forskellig tidsbegrænsning: 8 timer, 4 timer og 1 time. Andet område lå fra antennemasten og nordpå. Inden for dette område var der fri parkering, dog gjaldt færdselslovens regler om parkering. Der var en række svagheder og udfordringer ved det hidtidige system:

  • Skiltningen inden for område 1 blev oplevet som forvirrende, fordi delområder med forskellige tidsbegrænsninger lå tæt op ad hinanden.
  • 8 timers pladserne samt område 2 blev i et vist omfang anvendt af personer, der ikke havde ærinde på Fiskerivej, herunder af pendlere som parkerede bilen på de gratis p-pladser, og som gik eller cyklede videre på arbejde.
  • I område 2 nord for antennemasten foregik en del parkering uhensigtsmæssigt med parkering i passager, foran indkørsler, på kajen m.v.

Høringsbrev om de foreslåede ændringer blev afsendt fra Teknik og Miljø til grundejere og brugere af området den 29. november 2018. Høringssvar blev modtaget januar 2019. Teknik og Miljø udarbejdede herefter høringsnotat af 26. marts 2019, og det fremgår heraf blandt andet at: ”Det foreslås, at der indføres én parkeringszone der gælder hele Fiskerivej, hvor parkering kun er tilladt i afmærkede båse/områder og med tidsbegrænsning på 3 timer på alle pladser.” Teknik og Miljø konkluderede i brev af 26. marts 2019, at: ”Aarhus Kom-mune ønsker at ændre på parkeringsforholdene på Fiskerivej, og forslaget til disse parkeringsændringer har været i høring i perioden 7. december 2018 til 1. februar 2019. Der er ikke indkommet høringsbemærkninger, der har betydet, at Aarhus Kommune vil ændre i den forslåede løsning. Aarhus Kommune vil derfor nu arbejde videre med implementeringen af den forslåede parkeringsplan for området”. Den reviderede skilteplan blev godkendt på færdselsmøde 20. juni 2019. På grund af andre presserende opgaver samt leveringstid på skilte er ændringerne først implementeret 3. december 2019.

Annonce

Spørgsmål 2:

Der ønskes en nærmere beskrivelse af hvad ændringerne af parkerings-reglerne betyder og hvad det betyder for kunder til områdets virksomheder herunder også kunder til Varmestuen og de 2 fiskehandlere. Svar: Den nye parkeringsordning indebærer, at der bliver én parkeringszone, der gælder hele Fiskerivej. Parkering kun tilladt i afmærkede bå-se/områder. Tidsbegrænsning på 3 timer på alle pladser. Grunden til, at der indføres tidsbegrænsning på 3 timer, er, at der på havnens østside og på Aarhus Ø er 3-timers parkering. Hvis man på Fiskerivej f.eks. har 4 timers tidsbegrænsning, var det vurderingen, at man ville tiltrække parkering fra andre områder, hvilket ikke er ønskeligt. Aarhus Kommune er opmærksomme på, at de nye parkeringsregler ikke løser alle problemer, men det er det fagligt bedste bud på en hensigts-mæssig afbalanceret løsning. Erhvervskøretøjer

Erhvervskøretøjer har i vidt omfang parkeret i område 2 med fri parkering. De forskellige erhvervsdrivende er blevet gjort opmærksomme på, at de kan købe en erhvervslicens. Med en erhvervslicens ophæves tidsbe-grænsningen på alle parkeringspladser mellem kl. 06 og kl. 18 på hver-dage. Om natten og i weekender vil det imidlertid være et problem at parkere erhvervskøretøjerne i området. Der er derfor indrettet 11 pladser på parkeringsarealet overfor Fiskerivej 6. På disse pladser er parkering kun tilladt for køretøjer med erhvervsli-cens. De 11 pladser er placeret i ”erhvervsområdet” med henvisning til ”Detail-plan for FTL-havnens vestside” (Byrådet 29. april 2015), hvor det bl.a. fremgår, at behovet for parkering i relation til erhvervslivets funktioner som udgangspunkt skal løses på det område, som i kommuneplanen er udlagt til erhverv, dvs. syd for antennemasten. I forhold til antallet af erhvervskøretøjer, som er ”hjemmehørende” på om-rådet, er 11 dedikerede erhvervspladser eventuelt i underkanten. Der ligger ikke nogen egentlig analyse bag antallet på 11, men det har været en skønsmæssig afvejning af dette specifikke parkeringsbehov i forhold til andre behov. Antallet kan eventuelt justeres i fremtiden. Parkering til kunder i fiskeforretningerne og restauranterne Omkring de 2 fiskeforretninger har der indtil nu været et antal p-pladser med tidsbegrænsning på 1 time. Disse erstattes af den generelle ordning med 3 timers tidsbegrænsning på alle pladser. Vurderingen er, at der vil komme så meget flow på parkeringspladserne generelt set, at der ikke er behov for at opretholde 1-times tidsbegræns-ning på parkeringspladser ved detailbutikkerne. Dermed opnås en samlet bedre udnyttelse, og man reducerer forvirringen over de skiftende tidsbe-grænsninger. Det er forventningen, at der især kommer større flow på de p-pladser, hvor der var 8 timers tidsbegrænsning. Flere af disse pladser ligger i nær-heden af fiskeforretningerne. Det vurderes, at kunder til områdets restauranter vil opleve flere tilgænge-lige parkeringsmuligheder. Restaurantbesøg varer typisk mere end 1 time. Samtidig var 8-timers pladserne ofte optaget. Vejsideparkering

Parkeringspladserne i vejsiden foran Fiskerivej 6-10 er nedlagt med henblik på at skabe mere sikre forhold for cyklister. Efter at Fiskerivej er blevet en del af cykelruten ”Den rekreative forbindelse”, er er cykeltrafikken steget betydeligt. Strækningen er 53 m. lang, svarende til ca. 10 p-pladser. På strækningen var der parkering i begge sider af vejen og ”den effektive” vejbredde var derfor forholdsvis smal. Lukkede områder til foreningsbrugere

Havnens fritidsbrugere har ofte behov for at parkere i længere tid end 3 timer, f.eks. når de skal ud at sejle. Der indrettes derfor aflukkede område til havnens fritidsbrugere. For at få adgang til de lukkede parkeringsområder skal man være medlem af en forening. De lukkede parkeringsområder må kun benyttes i forbindelse med en foreningsmæssig aktivitet. Der henvises til ”Detailplan for FTL-havnens vestside”, hvor det fremgår at der er mulighed for at afskærme p-områder, som forbeholdes specifikt til havnens faste brugere. Foreningslivets parkering kommer til at foregå i den nordlige ende af havnen, især på opfyldningen ved træskibshavnen.

Spørgsmål 3:

Hvilke aktuelle planer ligger der - fra rådmandens side - for området i for-hold til at sikre det nuværende, alsidige og unikke miljø? Svar: I 2015 vedtog byrådet ”Detailplan for FTL-havnens vestside”. Planen blev til på baggrund af en omfattende brugerinddragelse, også af erhvervsli-vet. Planen indeholder en række tanker og idéer til, hvordan området kan udvikles. Der er ikke afsat økonomi til implementering af planen, og inden for lystbådehavnens økonomi er der ikke mulighed for at igangsætte stør-re udviklingsprojekter. Kultur- og Borgeservice finder, at der er et potentiale for en udvikling af FTL-havnen, både for erhvervslivet, foreningerne og borgerne, For at sikre områdets nuværende og alsidige miljø, har Kultur og Borger-service fremsendt forslag til kommissorium for en udviklingsproces for hele havnen (øst- og vestsiden) til Teknik og Miljø. Kommissoriet indebærer, at der efter en grundig brugerinvolvering udarbejdes en udviklingsplan, som lægger sig i forlængelse af de planer, byrådet allerede har vedtaget.

Spørgsmål 4:

Hvilken kommunal økonomi er der eventuelt forbundet med de ændrede parkeringsregler? Svar: For Sport & Fritid har opgaven bestået i at ændre skiltningen og fjerne enkelte striber på asfalten. Dette beløber sig til cirka 50.000 kroner, som er afholdt af ”havnekassen”, det vil sige Sport & Fritids decentrale driftsøkonomi vedrørende FTL-havnen.

Spørgsmål 5:

Borgerinddragelse er vigtigt også her og derfor vil vi gerne høre rådman-dens bud på hvordan vi bedst sikrer at brugere, naboer og virksomheder i dette område bedst muligt inddrages i udviklingen af området. Svar: Sport & Fritid har i 2018 og 2019 holdt jævnlige møder med såvel er-hvervsliv som foreningsbrugere, hvoraf der er ca. 3.000 i hele havnen. Derudover henvises til svaret på spørgsmål 3 – der foreligger en vedtaget plan for området, hvor der i den forbindelse blev gennemført en omfat-tende bruger- og borgerinddragelse. Kultur og Borgerservice har udar-bejdet forslag til kommissorium for udarbejdelse af en udviklingsproces, hvor der lægges op til en omfattende brugerinddragelse.

Venstres byrådsmedlem Hans Skou har stillet fem spørgsmål til den radikale rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad. Det er Sport og Fritid, der driver havnen, men Teknik og Miljø, der har vejmyndigheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce