Annonce
Debat

Rådmandspost - et ligestillingsproblem

Socialdemokratiet i Aarhus har ikke haft en kvindelig rådmand siden Lis Særkjær i 2001, og nu med et fantastisk godt valg glædede jeg mig over, at alt tegnede til en ny kvindelig socialdemokratisk rådmand. I forhold til partiets norm og almindelig fornuft talte alt for, at det var Camilla Fabricius, som burde være rådmand med en placering som nr. to på listen og med 2543 stemmer mod Kristian Würtz' 1770 personlige stemmer. Dertil kommer, at hun fordoblede sit personlige stemmetal mod Würtz, der havde en fremgang på 86 stemmer. Men det blev hun ikke, så hvad er forklaringen?

Den argumentation, som Jacob Bundsgaard kom med til pressemødet, er uforståelig i forhold til konstitueringen. Ved pressemødet forklarede han jf. Stiften torsdag: "Vi har lavet en samlet vurdering på baggrund af både ønsker og drøftelser i gruppen. Vi arbejder med fire kriterier, som ikke er en facitliste: Placering på listen, personlige stemmetal, erfaring og mangfoldighed eller kønsmæssig balance. Og det er ikke et af dem, der er udslagsgivende, det er en kombination og afvejning."

Uforståelig, fordi en sådan samlet vurdering med de nævnte kriterier unægteligt peger på Camilla Fabricius, der godt nok har mindre rådmandserfaring, men til gengæld har hun været politisk aktiv i længere tid i Socialdemokratiet end Würtz og Bundsgaard.

Man må spørge sig selv, er det nogensinde før sket i Socialdemokratiets historie, at nr. to på listen bliver forbigået i forhold til en rådmandspost af en anden længere nede på listen med et mindre stemmetal? Nu plejede Socialdemokraterne jo at have flere rådmandsposter - men alligevel?

Så hvad er den egentlige forklaring? Der er noget usagt, og det virker unægtelig som udtryk for kammerateri, og meget tyder på, at det i bund og grund er et ligestillingsproblem.

Ville det være sket, hvis Camilla Fabricius var en mand?

I Socialdemokratiet i Aarhus synes det, som om der en tradition for dette mandlige kammerateri, når det gælder kampen om de mest centrale magtpositioner. Det peger på et ligestillingsproblem, internt i Socialdemokratiet Aarhus, som aktørerne måske ikke er klar over omfanget af. Et problem, der skal afdækkes, og en politisk kultur, der skal ændres for at sikre kvinders engagement og politiske indflydelse.

Selvfølgelig er det borgmesteren og gruppen, der samlet sætter holdet, og selvfølgelig er der meget i spil - men lige her er der en meget dårlig lugt af råddenskab og måske ubevidst kønspolitisk diskrimination.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce