Annonce
Debat

Rådmandspost - et ligestillingsproblem

Annonce

Socialdemokratiet i Aarhus har ikke haft en kvindelig rådmand siden Lis Særkjær i 2001, og nu med et fantastisk godt valg glædede jeg mig over, at alt tegnede til en ny kvindelig socialdemokratisk rådmand. I forhold til partiets norm og almindelig fornuft talte alt for, at det var Camilla Fabricius, som burde være rådmand med en placering som nr. to på listen og med 2543 stemmer mod Kristian Würtz' 1770 personlige stemmer. Dertil kommer, at hun fordoblede sit personlige stemmetal mod Würtz, der havde en fremgang på 86 stemmer. Men det blev hun ikke, så hvad er forklaringen?

Den argumentation, som Jacob Bundsgaard kom med til pressemødet, er uforståelig i forhold til konstitueringen. Ved pressemødet forklarede han jf. Stiften torsdag: "Vi har lavet en samlet vurdering på baggrund af både ønsker og drøftelser i gruppen. Vi arbejder med fire kriterier, som ikke er en facitliste: Placering på listen, personlige stemmetal, erfaring og mangfoldighed eller kønsmæssig balance. Og det er ikke et af dem, der er udslagsgivende, det er en kombination og afvejning."

Uforståelig, fordi en sådan samlet vurdering med de nævnte kriterier unægteligt peger på Camilla Fabricius, der godt nok har mindre rådmandserfaring, men til gengæld har hun været politisk aktiv i længere tid i Socialdemokratiet end Würtz og Bundsgaard.

Man må spørge sig selv, er det nogensinde før sket i Socialdemokratiets historie, at nr. to på listen bliver forbigået i forhold til en rådmandspost af en anden længere nede på listen med et mindre stemmetal? Nu plejede Socialdemokraterne jo at have flere rådmandsposter - men alligevel?

Så hvad er den egentlige forklaring? Der er noget usagt, og det virker unægtelig som udtryk for kammerateri, og meget tyder på, at det i bund og grund er et ligestillingsproblem.

Ville det være sket, hvis Camilla Fabricius var en mand?

I Socialdemokratiet i Aarhus synes det, som om der en tradition for dette mandlige kammerateri, når det gælder kampen om de mest centrale magtpositioner. Det peger på et ligestillingsproblem, internt i Socialdemokratiet Aarhus, som aktørerne måske ikke er klar over omfanget af. Et problem, der skal afdækkes, og en politisk kultur, der skal ændres for at sikre kvinders engagement og politiske indflydelse.

Selvfølgelig er det borgmesteren og gruppen, der samlet sætter holdet, og selvfølgelig er der meget i spil - men lige her er der en meget dårlig lugt af råddenskab og måske ubevidst kønspolitisk diskrimination.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce