Annonce
Aarhus

Rød plan: Parkering på gaden bliver næsten dobbelt så dyr den første time

Arkivfoto: Kim Haugaard

Parkering på gaden kommer til at koste 22 kroner pr. time i dagtimerne. Til gengæld bliver det billigere at parkere i de kommunale p-huse.

AARHUS: Alt tyder på, at det snart bliver væsentligt dyrere at parkere i Aarhus. I hvert fald, hvis man gerne vil parkere på gaden.

I en ny parkeringspolitik, som Magistraten behandlede mandag, lægges der op til, at parkering på gaden frem over skal koste 22 kr. i timen i dagtimerne. Også for de første timer. Det betyder, at parkeringstaksten for den første time næsten fordobles.

I dag kan man nemlig nøjes med at betale 12 kroner for den første time og 17 kroner for den næste time, hvis man ønsker at parkere på gaden.

Til gengæld bliver det billigere at parkere i de kommunale p-huse som eksempelvis Navitas og Parkeringshus Nørreport - i hvert fald hvis man vil parkere i længere tid:

Her kommer det til at koste 17 kr. i timen at parkere i alle dagtimer.

Samtidig skal området for betalingsparkering på gaden udvides. Det betyder, at en række af de gratis p-pladser, der i dag findes i den centrale bydel - blandt andet på det sydlige Frederiksbjerg - sandsynligvis vil forsvinde.

Annonce

Nye p-takster


  • Parkerer man i dag i dagtimerne fire timer på gaden i den indre by, koster det 73 kr. i p-afgift.
  • Hvis de nye takster bliver vedtaget, stiger prisen for en sådan parkering til 88 kr.
  • Til gængæld bliver længere parkeringer i kommunens p-huse en smule billigere. Der er kommunal parkering i Navitas, i Parkeringshus Nørreport Aarhus, i Busgaden Parkeringshus og i Parkering Vesterbro Torv.
  • Her er prisen i dag 73 kr. for fire timers parkering i dagtimerne. Frem over bliver prisen 68 kr. Hvis altså byrådet vedtager oplægget til den nye parkeringspolitik.
17 kr. i timen kommer det sandsynligvis til at koste at bruge de kommunale p-pladser under Navitas i alle dagtimer. Til gengæld sættes prisen for at parkere på gaden om dagen op til 22 kr. i timen. Arkivfoto: Kim Haugaard

Sværdslag

Groft sagt går hele øvelsen ud på at få udefrakommende bilister til at parkere i midtbyens store p-huse i stedet for på gaden. Samt at give beboere inden for Ringgaden mulighed for at finde en p-plads til deres bil.

Og hvorfor nu det? Jo, set fra kommunens og teknikrådmands Kristian Würtz' synsvinkel fungerer parkeringen i det centrale Aarhus langt fra optimalt i dag:

I flere store p-anlæg er der tomme pladser. Imens er der stigende pres på p-pladserne på gaden. Så stort pres, at bilisterne cirkulerer rundt i jagten på en ledig gade-p-plads.

Det øgede pres på parkeringspladserne på gaden gør, at beboere i midtbyen har stadig større problemer med at finde en p-plads. Især hvis der er gratis parkering på gaden i området. Derfor ligger det også i planen, at flere beboere inden for Ringgaden skal have mulighed for at købe en beboerparkeringslicens.

Det bliver i sidste ende byrådet, som kommer til at vedtage p-politikken og de nye takster. Det kommer først til at ske i det nye år.

Sandsynligvis vil det ikke ske uden sværdslag. Både rådmand Bünyamin Simsek (V), rådmand Jette Skive (DF) og Marc Perera Christensen (K) tog forbehold, da sagen blev behandlet i Magistraten. Det sender et signal om, at den foreslåede parkeringspolitik med øgede p-afgifter ikke er blå bloks kop te. Rød blok har dog klart flertal i Aarhus Byråd.

Hele projektet har en ubekendt faktor i form af byens mange private p-huse - som eksempelvis p-husene ved Salling, Bruuns Galleri, Magasin og Dokk1. Ingen ved endnu, om ejerne her vil justere på priserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce