Annonce
Fødselsdage

Røde Corbyn vil bo i Downing Street 10

Den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn, som vi kender ham - i Underhuset, hvor han opfordrer til nyvalg. Søndag 26. maj fylder han 70 år. Foto: Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Det er næsten som det gamle Sovjetunionen. Man får først magten, når man er oppe i årene. Jeremy Corbyn er nu 70 år og tættere på magten i London end nogensinde.

70 Der gik en rystelse igennem den etablerede del af Labour, det britiske arbejderparti, da stemmerne fra formandsvalget i 2015 var talt op. Den gamle garde, herunder tidligere premierminister Tony Blair, havde anbefalet medlemmerne at stemme på en af de midtsøgende kandidater. Men flertallet - godt hjulpet på vej af de unge - satte kryds ved Jeremy Corbyn.

Han var en veteran i britisk politik, og det er han stadig. Corbyn havde tilbragt årevis på de bageste rækker i parlamentet, men nu var han pludselig hevet frem som formand.

Det er fire år siden, og han har siden da kæmpet for at vinde premierministerposten.

Årene er ellers begyndt at bide sig ind på ham. Han har nået pensionsalderen, fylder 70 år søndag 26. maj. Men næsten hver gang, han kommer i nærheden af en mikrofon, taler han om nyvalg, så han kan forsøge at vælte den nuværende premierminister Theresa May og hendes konservative parti.

Corbyn blev valgt til parlamentet første gang i 1983, og han har alle dage tilhørt den mest venstreorienterede del af det gamle arbejderparti. Han vil have skatterne op for de rigeste i Storbritannien. Han vil af med landets atomvåben. Og han var imod britisk deltagelse i konflikterne i Afghanistan og Irak. Det var arbejderpartiet under ledelse af premierminister Tony Blair, der trak Storbritannien ind på slagmarkerne i Afghanistan og Irak.

Han har også alle dage været meget kritisk over for EU, og det har været med til at komplicere Storbritanniens i forvejen besværlige vej ud ad EU. For i hans parti er en stor del af medlemmerne tilhængere af EU, så Corbyn leder i lighed med Theresa May et parti, der er splittet om det europæiske samarbejde.

I 2016 blev han udfordret som partiformand efter folkeafstemningen om EU. Men han vandt urafstemningen.

Under de seneste mange måneders ofte højlydte debatter om EU i Underhuset i London har Corbyn gang på gang opfordret den pressede Theresa May til at gå af og udskrive nyvalg. I Mays konservative bagland er der mange, der har det svært med deres partiformand, som nu har meldt sin afgang 7. juni. Men de har det langt sværere med udsigten til, at Corbyn vinder Downing Street 10 og begynder at brandbeskatte de rige.

Corbyn, som kalder sig selv for en demokratisk socialist, var som ung involveret i fagforeningsarbejde, ligesom han var aktiv imod apartheid i Sydafrika og for atomnedrustning. Da Blair var premierminister, stemte Corbyn ofte imod partilinjen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce