Annonce
Aarhus

Røde glenter flokkes i Østjylland

<p>Rød Glente (Milvus milvus) ved Slimminge tirsdag den 10. oktober 2006. Rød Glente er en truet art i Danmark og yngler kun få steder.</p>

Over 100 røde glenter samles i løbet af vinteren - de første godt 50 er på plads ved Merringgård Skov.

»Det er da sjovt, at vi har Danmarks største overvintringssted for glenter lige her,« udbryder 63-årige Hans Pinstrup.
Annonce
Det mangeårige medlem af Dansk Ornitologisk Forening sætter kikkerten for øjnene og skuer ud over de bleggrønne marker mod Merringgård Skov nær Korning.
I en lille lund en halv kilometer væk står et udgået asketræ, og her sidst på eftermiddagen har to glenter sat sig i den bare trætop.
De seneste to år har Hans Pinstrup og hans kammerat Ejnar Korsgaard holdt øje med glenterne ved Merringgård Skov lidt vest for Horsens, hvor afkørslen mod Billund går fra E45.
De store ådselsædere har nemlig valgt området som overvintringssted. Fra oktober til marts bliver skoven fyldt med røde glenter, der kommer flyvende langvejs fra. To til tre gange om ugen står Hans Pinstrup klar med kikkerten for at tælle fuglene.

146 fugle

Sidste år talte ornitologerne 146 fugle på én dag, 28. december. I år har der været maks. 55, men erfaringerne fra de to foregående år er, at tallet stiger frem til foråret, når fuglene igen spredes ud over landet.
»Der er fem andre overvintringssteder i landet, men der her er det største,« fortæller Hans Pinstrup, der har kigget på fugle næsten hele sit liv.
I øjeblikket skjuler de mange brune, gule og røde blade for glenterne, men når efterårsstormene har blotlagt skovens grene, bliver glenterne lettere at se.
»Vi ved ikke, hvorfor de vælger stedet her. Måske, fordi der er flade marker og vand i nærheden. Vi har en formodning om, at de yngre fugle følger de ældre for at finde føde i de måneder, hvor der ikke er så meget. Måske finder de også en mage,« siger Hans Pinstrup.

Elegant rovfugl

Han og hans kolleger har observeret en tydelig hakkeorden blandt fuglene. De ældre sidder øverst i træerne for ikke at blive klattet på, de yngre på de lavere grene.
Hver aften letter fuglene i stor flokke for at sætte sig til rette for natten.
Vejret i dag er dårligt, så det får avisens udsendte ikke at se, men observatøren bruger alligevel et par timer mere på at stå og spotte fuglene.
»Vi gør det for at lære mere. Glenten er en stor smuk rovfugl og meget elegant,« siger Hans Pinstrup med en begestring, der afslører hvorfor han i alt slags vejr bruger tid på at studere glenterne.
Han er godt klar over, at nogle måske finder hans hobby besynderlig.
»Men når man fortæller dem om fuglen, og de selv ser den, synes de, den er fantastisk,« slutter Hans Pinstrup og sætter endnu en gang kikkerten for øjnene.
Glenterne kan bedst observeres på Merringvej fra broen over Vestvejen eller fra Hornborg Østermark.
Rovfugl, primært ådselæder, der ofte søge føde langs veje og jernbaner.
Er 60-66 cm høj og har et vingefang på 175-185 cm.
Kendes let på sin lange dybt kløftede hale.
Er rødbrun med hvide felter yderst på vingerne, som tydeligt ses, når den flyver.
Rød glente blev næsten udryddet i begyndelsen af 1900-tallet, men bestanden er vokset en del de senere år.
Kilde: Politikens store fuglebog
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce