Annonce
Aarhus

Røde glenter flokkes i Østjylland

<p>Rød Glente (Milvus milvus) ved Slimminge tirsdag den 10. oktober 2006. Rød Glente er en truet art i Danmark og yngler kun få steder.</p>

Over 100 røde glenter samles i løbet af vinteren - de første godt 50 er på plads ved Merringgård Skov.

»Det er da sjovt, at vi har Danmarks største overvintringssted for glenter lige her,« udbryder 63-årige Hans Pinstrup.
Annonce
Det mangeårige medlem af Dansk Ornitologisk Forening sætter kikkerten for øjnene og skuer ud over de bleggrønne marker mod Merringgård Skov nær Korning.
I en lille lund en halv kilometer væk står et udgået asketræ, og her sidst på eftermiddagen har to glenter sat sig i den bare trætop.
De seneste to år har Hans Pinstrup og hans kammerat Ejnar Korsgaard holdt øje med glenterne ved Merringgård Skov lidt vest for Horsens, hvor afkørslen mod Billund går fra E45.
De store ådselsædere har nemlig valgt området som overvintringssted. Fra oktober til marts bliver skoven fyldt med røde glenter, der kommer flyvende langvejs fra. To til tre gange om ugen står Hans Pinstrup klar med kikkerten for at tælle fuglene.

146 fugle

Sidste år talte ornitologerne 146 fugle på én dag, 28. december. I år har der været maks. 55, men erfaringerne fra de to foregående år er, at tallet stiger frem til foråret, når fuglene igen spredes ud over landet.
»Der er fem andre overvintringssteder i landet, men der her er det største,« fortæller Hans Pinstrup, der har kigget på fugle næsten hele sit liv.
I øjeblikket skjuler de mange brune, gule og røde blade for glenterne, men når efterårsstormene har blotlagt skovens grene, bliver glenterne lettere at se.
»Vi ved ikke, hvorfor de vælger stedet her. Måske, fordi der er flade marker og vand i nærheden. Vi har en formodning om, at de yngre fugle følger de ældre for at finde føde i de måneder, hvor der ikke er så meget. Måske finder de også en mage,« siger Hans Pinstrup.

Elegant rovfugl

Han og hans kolleger har observeret en tydelig hakkeorden blandt fuglene. De ældre sidder øverst i træerne for ikke at blive klattet på, de yngre på de lavere grene.
Hver aften letter fuglene i stor flokke for at sætte sig til rette for natten.
Vejret i dag er dårligt, så det får avisens udsendte ikke at se, men observatøren bruger alligevel et par timer mere på at stå og spotte fuglene.
»Vi gør det for at lære mere. Glenten er en stor smuk rovfugl og meget elegant,« siger Hans Pinstrup med en begestring, der afslører hvorfor han i alt slags vejr bruger tid på at studere glenterne.
Han er godt klar over, at nogle måske finder hans hobby besynderlig.
»Men når man fortæller dem om fuglen, og de selv ser den, synes de, den er fantastisk,« slutter Hans Pinstrup og sætter endnu en gang kikkerten for øjnene.
Glenterne kan bedst observeres på Merringvej fra broen over Vestvejen eller fra Hornborg Østermark.
Rovfugl, primært ådselæder, der ofte søge føde langs veje og jernbaner.
Er 60-66 cm høj og har et vingefang på 175-185 cm.
Kendes let på sin lange dybt kløftede hale.
Er rødbrun med hvide felter yderst på vingerne, som tydeligt ses, når den flyver.
Rød glente blev næsten udryddet i begyndelsen af 1900-tallet, men bestanden er vokset en del de senere år.
Kilde: Politikens store fuglebog
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce