Annonce
forside

Røde partier: Forebyg bedre frem for at tvangsfjerne børn

Socialudspil fra S er godt, mener SF og Enhedslisten, som ønsker øget fokus på at forebygge tvangsfjernelser.

Der lyder blide toner fra både SF og Enhedslisten, når det gælder Socialdemokratiets socialudspil, som fremlægges på en partikongres i Aalborg lørdag.

- Overordnet set er vi meget positivt indstillede over for det socialudspil. Vi ser frem til at samarbejde om det, siger socialordfører i Enhedslisten, Rasmus Vestergaard Madsen.

Det samme lyder fra SF's socialordfører Trine Torp, som kalder udspillet for "lovende".

Socialudspillet med titlen "Altid på børnenes side" indeholder 18 forslag, som har til formål at sikre bedre muligheder for alle.

Blandt forslagene er et ønske om højere kvalitet på anbringelsessteder, opholdstilbud til hjemløse hele døgnet og gratis tandpleje til udsatte voksne.

På ét punkt har Socialdemokratiet dog ifølge SF og Enhedslisten ramt uden for skiven. Det gælder tvangsfjernelser af børn.

Socialdemokratiet argumenterer i udspillet for, at flere børn skal anbringes tidligere, men det er "symbolpolitik af værste skuffe", mener Rasmus Vestergaard Madsen.

- Myndighederne har allerede mulighed for at anbringe børn, når det er det bedste. Jeg synes, at vi i stedet skal forebygge, at børn bliver tvangsfjernet, og det kræver bedre vilkår for vores socialmedarbejdere og -rådgivere, siger han.

Derfor foreslår Enhedslisten, at sagsbehandlere fremover maksimalt må have 25 sager ad gangen, så problemer i familier ikke overses.

Også Trine Torp mener, at indsatsen skal styrkes, inden børn fjernes fra deres biologiske forældre. Løsningen er mere og bedre kommunikation, vurderer hun.

- Det er utrolig vigtigt, at man husker, at børn bedst falder til i en anbringelse, hvis deres biologiske forældre bakker op om det, og børnene har en tryghed for, at de kan bevare en vis form for kontakt.

- Vi bør blive bedre til at arbejde med forældrene, siger hun.

Desuden savner hun, at Socialdemokratiet tager hånd om bekæmpelse af børnefattigdom ved at sætte et mål om at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Og netop kontanthjælpsydelsen er et vigtigt punkt at fremhæve, mener formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

- Jeg synes, det er helt afgørende, at vi i et så rigt land som Danmark går i spidsen for også at mindske fattigdom i vores eget land.

- De punkter, der vedrører socialt udsatte, tager gode skridt, men når ikke hele vejen rundt. Udspillet mangler, hvad det betyder, at mennesker får et så ringe forsørgelsesgrundlag, som man gør på reducerede kontanthjælpsydelser.

Sjursen så gerne et opgør med kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timers reglen, hvilket ifølge ham ville være et godt supplement til udspillet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce