Annonce
Debat

Racismen forsvinder ikke bare fordi du er flinkt menneske

Racisme: Racisme forsvinder ikke af sig selv. Det er en indgroet del af vores samfund. Hvis vi ikke taler om den og aktivt modarbejder den i vores hverdag vil racismen forsat skabe ulighed.

Racisme ser anderledes ud end den gjorde for 200 år siden, men den er stadig indlejret i vores samfundsstrukturer og tankesæt. Vi har brug for bevidstgørelse og aktive handlinger, hvis vi virkeligt ønsker en lige verden for alle.

Det kan være skrøbeligt at tale om race. Grundlæggende vil vi alle det bedste for hinanden, men i disse tider hvor politisk korrekthed, det at opføre sig ordentligt og respektfuldt over for andre, er blevet til at negativt ord og unuanceret debat har gjort islamofobi og hadetale mainstream, er fokus på intention og at være et flinkt menneske blevet en barriere.

Specielt fordi racisme er gjort til en identitet, altså et individ, ikke et system. Dette individ skal helt bevidst ikke kunne lide en person fra en anden race og man skal have en klar intention om at være racistisk. Er disse tre parametre ikke tilstede, vil de fleste hvide mennesker ikke anerkende at en handling eller holdning kan være racistisk, for man er jo flink.

Men racist er ikke noget man er, det er noget vi gør. Handlinger, ord og adfærd, ofte ubevidst, som vi har tillært, fordi racisme er indlejret i samfundet, også kaldet strukturel racisme. Men, fordi det er handlinger, ord og adfærd, så er det også noget vi kan ændre, noget vi kan aflære. Hvis vi tør fortsætte den ubehagelige samtale om racisme og blive klogere.

For at løse vor tids tre største kriser; klimakrisen, empatikrisen og systemkrisen, har vi brug for mangfoldighed. De stærkeste produkter og løsninger er skabt af et mangfoldigt team. Men mangfoldighed kræver sameksistens og det er racisme i direkte opposition til. Danmark har knækket mange negative kurver gennem tiden: Fattigdom, uddannelse, folkeoplysning, integration.

Men én kurve vi endnu ikke har knækket, er bekæmpelse af racisme og diskrimination. For bekæmpelsen kræver bevidstgørelse, og den kræver, at vi alle bidrager til kampen, at vi alle er aktive. Desmond Tutu sagde: “Hvis du er neutral i situationer med uretfærdighed, stiller du dig på samme side som undertrykkeren. Hvis en elefant har sin fod på halen af en mus, vil musen ikke påskønne din neutralitet.” I disse politiske tider er viden og aktiv handling mod racisme mere vigtig end nogensinde.

Mandag 13. maj holdes på Christiansborg konferencen “Racisme i det 21 århundrede: Hvordan ser den ud i dag, og hvordan afvikler vi den sammen?”

Annonce
Roger Matthisen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce