Annonce
Indland

Radikale: Grænsekontrollen smadrer det indre marked

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Helveg Petersen (R) mener, at Venstre vil ødelægge det indre marked med en fast grænsekontrol.

Mens flere partier bakker op om Venstres forslag om at gøre det muligt at indføre permanent grænsekontrol, er De Radikale skeptiske.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslår, at man ændrer Schengen-reglerne, så det enkelte land selv skal kunne bestemme, om man vil kontrollere sine grænser.

De Radikales spidskandidat ved europaparlamentsvalget, Morten Helveg Petersen, kalder det et "udspil til valgkamp og ikke til virkelighed".

- Mener man virkelig, at lastbiler og danskere på ferie i Europa skal holde i kilometerlange køer?

- Det her forslag smadrer det indre marked fuldstændigt. Det er det, man gambler med, siger Helveg.

Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, mener dog ikke, at Danmark har noget andet valg end at holde fast i grænsekontrollen.

- Den frie bevægelighed er et fantastisk gode, der har skaffet os milliarder. Men det har de kriminelle, terroristerne og menneskesmuglerne også fundet ud af, og det er vi nødt til at give svar på.

- På samme måde, som man bliver kontrolleret i lufthavne og ved store begivenheder, skal vi også kunne sikre den frie bevægelighed for varer og lovlydige borgere, samtidig med at vi gør det svært for de kriminelle, siger Løkkegaard.

Morten Helveg Petersen mener omvendt, at man bør gribe til andre løsninger for at imødekomme migrationspres, grænseoverskridende kriminalitet eller terrortrusler.

Det kunne være øget kontrol ved EU's ydre grænser eller dansk indmeldelse i Europol-samarbejdet.

- Grundlæggende er det et stort spild af ressourcer at kontrollere enkelte overgange, når man uantastet kan gå hen over veje og marker alligevel.

- Hvis det var sådan, at politiet kom og bad os om permanent kontrol, ville jeg måske se anderledes på det, men det er jo heller ikke tilfældet, siger Morten Helveg Petersen.

Han mener i øvrigt ikke, at det er realistisk at få opbakning til Venstres forslag blandt EU-landene.

- Det er ikke engang lykkedes for Venstre at samle et flertal i den liberale gruppe i Europa-Parlamentet for det her, siger han.

Venstre og De Radikale tilhører i EU-Parlamentet begge den liberale gruppe, Alde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce