Annonce
Kultur

Radioaktivt strålende!

<p>Still billede fra Against the Grain. Foto: Anu Ramdas &amp; Christian Danielewitz</p>

Galleri Image sætter trumf på med eksperimenterende og særdeles helstøbt fotoudstilling.

Det er kun ved særlige lejligheder at man som anmelder trækker topkaraktererne frem fra skuffen. Men Anu Ramdas og Christian Danielewitz "Against the Grain" må sige at være en sådan lejlighed, for udstillingen er muligvis den bedste og mest helstøbte på Galleri Image i meget lang tid.

Annonce

Når Against the Grain er særligt spændende, er det ikke kun på grund af dens højaktuelle tematikker omkring forbrug og miljø, men også fordi den på usædvanligt vellykket vis formår at sammensmelte indhold og udtryk, og gentænke hvad fotografi kan være.

Med livet som indsats

Makkerparret Ramdas og Danielewitz har specialiseret sig i at opsøge vanskeligt tilgængelige - og ofte farlige - steder, som f.eks. Nordkorea.

Således tager udstillingen sit udgangspunkt i kunstnernes rejse til industrialiseringens glemte skyggeside i den kinesiske industriby Baotu, hvor udvindingen af sjældne råstoffer til elektronikproduktion, har forvandlet landskabet til en giftig, radioaktiv ødemark.

På et filosofisk plan griber udstillingen dermed ned i en højaktuel debat omkring "det antropocæne"; en foreslået ny geologisk tidsalder, som skyldes at vi mennesker nu påvirker planeten i en grad, der vil sætte sig spor millioner af år frem i tiden.

At give det usynlige form

Udstillingslokalet domineres af en serie abstrakte fotografier, der er skabt ved at blæse radioaktivt Thorium 232 på fotografiske negativer. I stedet for lys er det den ioniserende stråling, der skaber aftegningerne på filmen og resultatet er spektakulære motiver, der vækker associationer i retning af kosmiske fænomener.

Titlen "Against the Grain" refererer til måden strålingen manifesterer sig på fotografiske medier i form af en "grynethed". En dokumentarisk filmsekvens fra kunstnernes besøg i ødemarken, filmet med analog Super 8-film forvandles således til et grumset mareridtslandskab, når den stråling vi ikke selv kan sanse langsomt tærer på både mennesker og materiel.

Som kontrast hertil står en krystalklar digital video der afspilles på en iPhone. Videoen viser dumpningen af en endeløs strøm af mineralsk affald og der opstår således et forunderligt betydnings-loop med iPhonen, hvis formål er at vise spildproduktet ved sin egen tilblivelse.

At formidle eller ej, det er spørgsmålet

Skal man endelig sætte en finger på noget, handler det mest om formidling. I udstillingslokalet ligger et - i øvrigt fremragende - udprintet interview fra Kunsten.nu. Interviewet er nærmest obligatorisk læsning, da det tilføjer udstillingen vigtige perspektiver. Men af netop denne årsag virker det også som en lidt inkonsekvent tilføjelse. Hvis man havde ønsket at formidle udstillingen pædagogisk, burde man nok have indarbejdet et sådant greb fra begyndelsen. Retfærdigvis skal det dog siges, at udstillingen senere bliver ledsaget af et trykt katalog, der behandler mange af interviewets emner i dybden.

Againt the Grain er på én gang et medieeksperiment, et dokumentaristisk projekt, en politisk manifestation og et filosofisk diskussionsoplæg. En sælsom og magisk alkymi binder det hele sammen til en skarpt skåret udstilling, der kan granskes på utallige niveauer. Against the Grains radioaktive verden er - undskyld ordspillet - intet mindre end strålende!

Anu Ramdas & Christian Danielewitz "Against The Grain"

27 august - 9 oktober 2016

Galleri Image, Vestergade 29 8000 Aarhus

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce