Annonce
Kultur

Radioaktivt strålende!

<p>Still billede fra Against the Grain. Foto: Anu Ramdas &amp; Christian Danielewitz</p>

Galleri Image sætter trumf på med eksperimenterende og særdeles helstøbt fotoudstilling.

Det er kun ved særlige lejligheder at man som anmelder trækker topkaraktererne frem fra skuffen. Men Anu Ramdas og Christian Danielewitz "Against the Grain" må sige at være en sådan lejlighed, for udstillingen er muligvis den bedste og mest helstøbte på Galleri Image i meget lang tid.

Annonce

Når Against the Grain er særligt spændende, er det ikke kun på grund af dens højaktuelle tematikker omkring forbrug og miljø, men også fordi den på usædvanligt vellykket vis formår at sammensmelte indhold og udtryk, og gentænke hvad fotografi kan være.

Med livet som indsats

Makkerparret Ramdas og Danielewitz har specialiseret sig i at opsøge vanskeligt tilgængelige - og ofte farlige - steder, som f.eks. Nordkorea.

Således tager udstillingen sit udgangspunkt i kunstnernes rejse til industrialiseringens glemte skyggeside i den kinesiske industriby Baotu, hvor udvindingen af sjældne råstoffer til elektronikproduktion, har forvandlet landskabet til en giftig, radioaktiv ødemark.

På et filosofisk plan griber udstillingen dermed ned i en højaktuel debat omkring "det antropocæne"; en foreslået ny geologisk tidsalder, som skyldes at vi mennesker nu påvirker planeten i en grad, der vil sætte sig spor millioner af år frem i tiden.

At give det usynlige form

Udstillingslokalet domineres af en serie abstrakte fotografier, der er skabt ved at blæse radioaktivt Thorium 232 på fotografiske negativer. I stedet for lys er det den ioniserende stråling, der skaber aftegningerne på filmen og resultatet er spektakulære motiver, der vækker associationer i retning af kosmiske fænomener.

Titlen "Against the Grain" refererer til måden strålingen manifesterer sig på fotografiske medier i form af en "grynethed". En dokumentarisk filmsekvens fra kunstnernes besøg i ødemarken, filmet med analog Super 8-film forvandles således til et grumset mareridtslandskab, når den stråling vi ikke selv kan sanse langsomt tærer på både mennesker og materiel.

Som kontrast hertil står en krystalklar digital video der afspilles på en iPhone. Videoen viser dumpningen af en endeløs strøm af mineralsk affald og der opstår således et forunderligt betydnings-loop med iPhonen, hvis formål er at vise spildproduktet ved sin egen tilblivelse.

At formidle eller ej, det er spørgsmålet

Skal man endelig sætte en finger på noget, handler det mest om formidling. I udstillingslokalet ligger et - i øvrigt fremragende - udprintet interview fra Kunsten.nu. Interviewet er nærmest obligatorisk læsning, da det tilføjer udstillingen vigtige perspektiver. Men af netop denne årsag virker det også som en lidt inkonsekvent tilføjelse. Hvis man havde ønsket at formidle udstillingen pædagogisk, burde man nok have indarbejdet et sådant greb fra begyndelsen. Retfærdigvis skal det dog siges, at udstillingen senere bliver ledsaget af et trykt katalog, der behandler mange af interviewets emner i dybden.

Againt the Grain er på én gang et medieeksperiment, et dokumentaristisk projekt, en politisk manifestation og et filosofisk diskussionsoplæg. En sælsom og magisk alkymi binder det hele sammen til en skarpt skåret udstilling, der kan granskes på utallige niveauer. Against the Grains radioaktive verden er - undskyld ordspillet - intet mindre end strålende!

Anu Ramdas & Christian Danielewitz "Against The Grain"

27 august - 9 oktober 2016

Galleri Image, Vestergade 29 8000 Aarhus

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce