Annonce
Indland

Rahbæk Juel om timemodellens mulige død: Det er brandærgerligt

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) håber fortsat, at timemodellen kan blive en realitet, da det skaber en stærk infrastruktur til stor fordel for Odense. Foto: Michael Bager

Hvis ikke timemodellen bliver en realitet, kan det have store konsekvenser for de største byer i landet. En brandærgerlig beslutning, hvis man spørger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Som en del af Togfondens Fase 2 er timemodellen, som skal sikre, at danskerne kan transporteres fra A til B med tog på en time mellem de største byer. Det betyder også, at en rejse fra Aalborg til København ikke skal tage mere end tre timer. Nu har Dansk Folkeparti valgt at bakke ud af det indgåede forlig om Fase 2. En beslutning, der kan være særdeles afgørende for de større byers tiltrækning af arbejdskraft.

- Jeg synes, at det er brandærgerligt, at der bliver rokket ved de langsigtede planer. Jeg tror i virkeligheden, at vi har brug for, at man fra Christiansborg lægger nogle langsigtede planer og holder dem. Man skal ikke begynde at rokke med hele båden, fordi der er folketingsvalgkamp lige om hjørnet, lyder det fra Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

En hurtigere togforbindelse mellem de største byer i Danmark kan ifølge Peter Rahbæk Juel (S) også være med til at sikre en bedre mobilitet, som kan få folk til at lade bilen stå. Og især det er en vigtig faktor for en by som Odense, der vokser med 2000 arbejdspladser om året.

- Der er ikke plads til, at der kan køre flere biler ind i Odense hver dag. Det er også derfor, vi bygger letbanen - det er for at gøre noget ved trængselsproblemerne.

Annonce

Vil tiltrække arbejdskraft

Udover at komme trængselsproblemerne til livs i de større byer, vil timemodellen også kunne være med til at tiltrække arbejdskraft til byen, da det bliver nemmere at komme mellem bopæl og arbejdsplads. Hvis den mulighed forsvinder sammen med timemodellen, vil det have konsekvenser for vækstmulighederne, hvis man spørger Peter Rahbæk Juel (S).

- Falder timemodellen til jorden, er det rigtig skidt for Odense. Vi har en robotindustri, der skriger på arbejdskraft. Vi har brug for, at det er let at komme til Odense fra både Øst- og Vestdanmark. Vores vækstmuligheder står og falder i høj grad med, at infrastrukturen mellem de store byer samt de store forsknings- og vidensområder bliver bedre. For Odense og Fyn er det afgørende, at infrastrukturen er stærk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];