Annonce
Østjylland

Raket-amatører risikerer bøde efter eksplosion: To personer fik alvorlige forbrændinger

Tre års efterforskning af en eksplosionsulykke i Låsby fører nu til tiltale mod en forening. Arkivfoto: Michael Bager
Foreningen Danish Space Challenge risikerer bøde for opbevaring af kemikalier og gifte før eksplosionsulykke.

For snart fire år siden kom tre mænd til skade, da noget hjemmelavet raketbrændstof pludselig eksploderede, mens de var ved at blande det. Nu kommer sagen efter års efterforskning og juridisk forvirring for retten.

Eksplosionen skete 15. november 2015 i en lade på Skovsrodvej nær Låsby i Østjylland. Her var tre medlemmer af foreningen Danish Space Challenge i gang med at blande kemikalier.

Foreningens formand Jeppe Locht og en anden mand blev så alvorligt forbrændt, at de blev indlagt til behandling.

Sagen blev efterfølgende undersøgt af både Arbejdstilsynet og af Sydøstjyllands Politi. Men i første omgang blev der ikke rejst nogen straffesag.

Det lokale medie Uge-Bladet Skanderborg kunne i juni fortælle, at man i anklagemyndigheden havde begået nogle juridiske fejl, og at sagen derfor var blevet forældet. Der var nemlig ikke blevet rejst sigtelse i tide.

Men nu skal sagen for retten alligevel. Det sker onsdag ved Retten i Horsens.

Anklager Anders Koukoumis fortæller til Ritzau, at Statsadvokaten i Viborg ikke mente, at sagen var forældet. Og derfor blev Sydøstjyllands Politi om at behandle sagen på ny. Det er endt i en tiltale.

Danish Space Challenge bør efter anklagemyndighedens opfattelse idømmes en bøde for tre lovovertrædelser, som relaterer sig til ulykken.

For det første er der på adressen i Låsby op til 15. november 2015 blevet opbevaret 1000 liter svovlsyre og 650 liter salpetersyre, 54 kilo aluminiumspulver og 50 kilo ammoniumperchlorat.

Sammen med andre kemikalier, der blev fundet på stedet, ville det kunne bruges til fremstilling af 202 kilo eksplosivstof.

Opbevaringen var ifølge anklageskriftet sket på en uforsvarlig måde. Blandt andet var det ikke låst inde.

Dernæst er foreningen anklaget for at have opbevaret 400 liter furfurylalkohol og et halvt kilo ammoniumhydrogendifluorid. Begge dele er giftige og var ikke låst inde. Faktisk var de ikke engang opbevaret utilgængelige for børn, lyser det.

Endelig er foreningen anklaget for at have brudt miljøbeskyttelsesloven, fordi den ikke havde fået tilladelse af kommunen til at opbevare farlige stoffer og til at blande raketbrændstof.

Anklager Anders Koukoumis vil til Ritzau ikke fortælle noget om, hvor stort et bødekrav der bliver tale om.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce