Annonce
Randers

Randers-borgernes første klimaskov er allerede udsolgt

Randers og Erik Christensen er i fuld gang med at plante den første af formentlig mange småskove, som borgerne forærer kommunen: "Vi tilstræber at fordele de nye skove over hele kommunen, så så mange som muligt får glæde af projektet," siger skovfoged Ivan Guldager. Foto: Anne Myrup Pedersen
De første 900 træer, som Randers-borgerne forærer kommunen og sig selv, er solgt, og den første skov bliver plantet fra onsdag. Næste skov er allerede godt på vej.

RANDERS: I begyndelsen af december sidste år annoncerede Randers Kommune, at 900 træer blev sat til salg. Målet var, at borgere kunne købe et eller flere træer, som så ville blive plantet i en helt ny skov på det rekreative område, Skovholmen.

Det tog folk i Randers til sig, og de mange træer blev revet væk, så kommunen må melde "alt udsolgt" i sit første skovprojekt.

Overraskende hurtigt, vurderer Ivan Guldager, der er skovfoged ved Randers Kommune.

Annonce
Når folk har købt deres træer og afleveret pengene, er det vigtigt, at de kan se, at der sker noget hurtigt - at skoven bliver til noget i en fart.

Ivan Guldager, skovfoged i Randers Kommune

Flere klimaskove på vej

Nåede man ikke at komme med på skov-bølgen i første omgang, er der dog ingen grund til at fortvivle. Randers er nemlig allerede godt i gang med en ny klima-skov, der skal plantes ved Munkdrup - denne gang bestående af 600 træer. Og efter at have set, hvor hurtigt salget gik for første etape, regner Ivan Guldager faktisk med at holde tempoet oppe.

- Vi er selvfølgelig forbi julegaverne, men der er ikke noget, der tyder på, at dampen er gået af projektet. Og når de næste 600 træer er solgt til Munkdrup-skoven, er vi klar med endnu en skov ved Havndal. I cirka samme størrelse.

Et stykke skov på op til 1000 træer betegner Ivan Guldager som en lille skov.

- Til gengæld kan etableringen af de nye skove gå stærkt, hvilket er en god pointe. Når folk har købt deres træer og afleveret pengene, er det vigtigt, at de kan se, at der sker noget hurtigt - at skoven bliver til noget i en fart. Og vi kommer ikke til at løbe tør for brugbare arealer, så vi vil også fremover kunne plante flere nye skove. I det hele taget er Randers Kommune meget interesseret i at få mere skov indenfor kommunegrænsen.

Skovtynd kommune

- Faktisk har Randers ikke meget skov, og vi har længe inden klimadebatten bestemt os for, at det skulle vi have gjort noget ved. Kommunen har således allerede planer om 30 hektar ny skov i løbet af de kommende to år - men det bliver meget større skove på 3-4000 træer, fortæller Ivan Guldager.

Flere skove vil være godt for klimaet og grundvandet, lyder filosofien.

- Men skove kan også så meget andet. De er fremragende rekreative områder, de er gode for biodiversiteten i vores natur - og de kan bidrage med energi. Blandt andet.

- Ved at give et træ kan vi alle på en enkel måde være med til at skabe en mere klimavenlig fremtid for os selv, vores børn og børnebørn. Det klimavenlige og grønne initiativ ligger fint i tråd med FNs verdensmål, som kommunen er i fuld gang med at implementere i samarbejde med borgere og erhvervsliv, sagde borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen (S), da startskuddet for salget af træer til første etape lød.

Indtil videre kommer Randers Kommune til at plante nye skove på kommunens egne arealer.

Randers sælger træer til nye skovprojekter. Første skov er ved at blive plantet på Skovholmen. Foto: Anne Myrup Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce