x
Annonce
Randers FC

Randers FC håner AGF-tilhængere før lokalbrag: Masochisternes årskongres – betaler for smerte

Udsnit af tirsdagens annonce fra Randers FC i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende.
De har gjort det før, og kækheden på Viborgvej fortsætter. Tirsdag morgen har Randers FC indrykket en ny drilleannonce i Randers Amtsavis og Aarhus Stiftstidende forud for lokalbraget mellem de to klubber på søndag. Denne gang en hilsen til fansene af Aarhus-klubben.

Randers: I Aarhus har de blot vendt den anden kind til ved de seneste drillerier fra Randers FC, men tirsdag morgen står det klart, at randrusianerne ikke har tænkt sig at lade rivalerne begrave drillerierne uden for banen.

Århusianerne startede selv annoncekrigen, da de tilbage i 2017 indrykkede en annonce i Randers Amtsavis, der viste en blank hvid side med teksten ”Rend’ os i r….!”, og siden har klubbernes kommunikationsafdelinger ligget i krig med kreative indslag.

Da de to mandskaber mødtes i Europa League-playoff i sidste sæson, indrykkede Randers FC til det første opgør en annonce, der viste AGF-direktør Jacob Nielsen og sportschef Peter Christiansen som tyveknægte, og forud for returopgøret brugte klubben valgplakater til at håne århusianernes resultater i Europa på sociale medier.

I modsætning til tidligere ønskede AGF ikke at komme med et modsvar til ovennævnte, men det har ikke fået Randers FC til at trække sig.

Denne gang er hilsenen rettet mod AGF’s fans, som ifølge Randers FC betaler for smerte.

I annoncen er AGF’s udebaneafsnit på Cepheus Park afbilledet med teksten:

- Velkommen til masochisternes årskongres – we pay for pain.

Nedenfor er indsat klubbernes logo, men AGF'ernes har lige fået en kærlig overhaling.

Kæder er spændt omkring klublogoet, et rødt stearinlys drypper fra det ene hjørne og en pisk er placeret i bunden.

Et kig i resultaterne viser da også, at det er inden for skiven, når påskriften lyder, at århusianske tilhængere i årevis har betalt for smerte på kronjydernes hjemmebane.

AGF har ikke vundet i Randers siden foråret 2014, og ser man endnu længere tilbage, har århusianerne kun formået at vinde tre gange i 15 Superliga-kampe over 12 år på Randers FC’s hjemmebane.

Annonce
Her kan du se hele annoncen.

Fortsætter tavsheden?

Om AGF denne gang har tænkt sig at komme med en stikpille den anden vej, må tiden vise. Tilbage i maj ønskede Aarhus-klubben udelukkende at fokusere på at vinde kampen på banen.

- Nogle gange skal lillebror have lov til at te sig. Det er en del af at vokse op i den store verden. Vi har ikke noget behov for at svare igen. Vi spiller fodbold, og det virker som om, at Randers er meget optaget af de her drillerier. Vi fokuserer på at vinde kampen på banen, for det trænger vi snart til mod Randers, sagde kommunikationschef i AGF, Søren Højlund Carlsen, efter plakat-stuntet i sidste sæson.

Den gang endte det i øvrigt med, at Marvin Egho udlignede dybt inde i overtiden på Ceres Park. En scoring, som sendte AGF på sommerferie og Randers FC i playoff-finalen til Europa League mod Brøndby.

Lokalbraget mellem de to mest formstærke hold i Superligaen lige nu spilles på søndag klokken 16.00.

VÆR MED I AMTSAVISENS LYNKONKURRENCE OM 5 X 2 BILLETTER TIL SØNDAGENS HJEMMEKAMP: send senest onsdag 2. oktober klokken 13 en mail til fakri@amtsavisen.dk med emnefeltet 'Vi vil se AGF få klø'. Vinderne får direkte besked, og billetter vil blive tilsendt over mail. Held og lykke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce