Annonce
Danmark

Randers har 15.000 kr. mindre pr. barn end Tårnby

De kommunale budgetter til børnehaver og vuggestuer er generelt 15 procent højere i hovedstadskommunerne end i provinsen. Det har betydning for den service, børnene får.

Fordelingen af skattekroner er skæv blandt kommunerne i Danmark. Og det fører til store forskelle i den service, de enkelte kommuner har råd til at yde til deres borgere, lyder det fra en række provinsborgmestre. De anklager udligningssystemet for at give flere penge til hovedstadskommunerne end provinsen.

Inden for børnepasning er forskellene enorme. Københavns Kommune, som er den kommune i Danmark, som bruger flest penge på børn mellem 0 og 5 år, brugte sidste år 50.000 kr. mere pr. barn end Jammerbugt Kommune, som bruger færrest penge på området. Det viser beregninger, som otte provinskommuner har fået lavet ud fra tal fra De Kommunalstatistiske Meddelelser om de kommunale budgetter for 2016. Ser man på provinsen som én samlet gruppe, og de kommuner, der deltager i den såkaldte hovedstadsudligning, som en anden gruppe, tegner der sig et generelt billede: Hovedstadskommunerne bruger 15 procent mere end provinskommuner på børn under seks år.

- Der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner prioriterer på børneområdet. Det er rigtig ærgerligt, for alle børn burde opleve samme høje kvalitet. Det burde ikke være postnummeret, der afgør, om børn får den kvalitet, de alle har krav på, siger Lasse Bjerg Jørgensen, der er faglig sekretær i BUPL.

Annonce

En fair sammenligning

Avisen Danmark er dykket ned i, hvad de økonomiske forskelle betyder for den service, borgerne får. Jammerbugt Kommune og Københavns Kommune er yderpunkterne på skalaen over, hvor mange penge kommunerne bruger på børn. Men også når man ser på befolkningssammensætningen, er de to kommuner meget forskellige. Derfor ville det ikke være en fair sammenligning at besøge daginstitutionerne i netop de to kommuner. I stedet har avisen besøgt to kommuner, som på det såkaldt socioøkonomiske indeks, udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, minder meget om hinanden: Randers og Tårnby.

Det socioøkonomiske indeks kigger eksempelvis på hvor mange borgere, der har sociale problemer, andelen af indvandrere, lavtuddannede, arbejdsløse samt børn af enlige eller lavtuddannede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce