Annonce
Udland

Rapport: Fattige kvinders ulønnede arbejde er milliarder værd

Abdelhak Balhaki/Reuters
Uligheden er stadig ekstrem. Ikke mindst fordi fattige - især kvinder - arbejder ulønnet ifølge organisation.

Der er stadig ekstrem ulighed i verden. Det bekræfter Oxfam Ibis i udviklingsorganisationens årlige ulighedsrapport.

Her fremgår det blandt andet, at en lille eksklusiv klub af milliardærer sidder på store dele af verdens rigdom. Alt imens knokler verdens fattigste - især kvinder - for overhovedet at overleve.

- Uligheden er ude af kontrol, og der er stadig en ekstremt rig elite, som bliver rigere år for år, uanset hvad der sker i verden, siger generalsekretær i Oxfam Ibis Kristian Weise.

- Det står i kontrast til en masse almindelige mennesker, som kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen både i Europa og i Nordamerika, men især i verdens fattigste lande, tilføjer han.

Ifølge organisationen sidder verdens 2153 dollarmilliardærer på mere rigdom end 4,6 milliarder mennesker tilsammen.

Mange af de rigeste bliver ifølge Oxfam Ibis rigere af arbejdsfri indtægter fra for eksempel aktier og arv, der i de fleste lande beskattes langt mildere end almindeligt arbejde.

Til sammenligning må millioner af fattige kvinder knokle ulønnet med arbejdet i hjemmet.

- Der foregår en masse ubetalt omsorgsarbejde ude i verden. Det vil sige arbejde, som handler om at få familien til at hænge sammen, og i verdens fattigste lande er det oftest kvinder, der står for det, siger Kristian Weise.

Ifølge Oxfam Ibis har kvinders ulønnede omsorgsarbejde en enorm værdi. Hver dag lægger verdens kvinder således mere end 12 milliarder gratis arbejdstimer på opgaver som madlavning, børnepasning og sygepleje.

Hvis disse timer som tankeeksperiment blev belønnet med en meget lav mindsteløn, ville det løbe op i 10,8 tusind milliarder dollar hvert år ifølge Oxfam Ibis.

Kristian Weise mener, det er på tide at sætte fokus på den ekstreme ulighed. Og den bedste måde at bekæmpe den er ifølge generalsekretæren gennem skatten.

- I mange af verdens fattigste lande er der faktisk vækst. Der er også en elite, der bliver rigere og rigere, men skatten falder på samme tid. Det vil sige, at der ikke er nogen midler til at investere i velfærdsgoder.

- Hvis man formåede at beskatte en smule mere og bruge pengene på offentlige investeringer, så ville rigtig mange mennesker fra den ene dag til den anden få et bedre liv og have mulighed for at arbejde sig ud af fattigdom, siger han.

Oxfam Ibis' analyser er baseret på en rapport om fordelingen af verdens rigdomme, der er udarbejdet af storbanken Credit Suisse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pengene bliver jo i familien, Jette Skive

Man forstår godt, at Jette Skive, som er ældrerådmand i Aarhus, er sur. Sur over, at hendes afdeling nu står til at aflevere over fire millioner kroner til socialområdet, som er i voldsom pengenød på grund af tilsyneladende ustyrlige og stadigt voksende udgifter til hjemløse og handicappede. Hun har formået at lægge nogle penge til side, så de ældre ikke pludselig lades i stikken, hvis der skulle opstå uventede udgifter på ældreområdet. Det fortjener hun ros for. Ligesom det aftvinger respekt, at hun ikke er parat til at slippe pengene uden sværdslag. Hun argumenterer blandt andet med, at "det svarer jo til, at du har spinket og sparet derhjemme for at have en opsparing til uforudsete ting som eksempelvis et hul i taget. Og så kommer staten pludselig og nupper en stor luns og giver til din nabo, fordi vedkommende ikke kan finde ud af at styre sin økonomi. Det er da dybt uretfærdigt", påpeger hun. God pointe. Og alligevel ikke. For det er værd at huske, at det ikke er staten, som er inde og stjæle fra hende. Pengene bliver jo i familien, hvis man tegner dette billede: Familien har sparet op til uforudsete udgifter - for eksempel et nyt tag. Men pludselig bliver lillebror ramt af et alvorligt handicap, og så må tagkontoen, som står og venter på at blive nødvendig, selvfølgelig holde for. Ikke sandt? Med til historien hører selvfølgelig også, at der er masser af politik i sagen. Jette Skive mere end antyder, at den socialdemokratiske socialrådmand Kristian Würtz bærer skylden for underskuddet, fordi han ikke kan styre økonomien i sin afdeling. I hvilken grad det passer, det er svært at gennemskue for udenforstående - inklusive Jette Skive. For hendes parti, DF, var ikke med i sidste års budgetforlig og derfor heller ikke med i aftalen om omfordeling af midler, som skal lukke hullerne i Kristian Würtz' kasser. Men man må gå ud fra, at Würtz har talt sin sag godt ved forhandlingerne, for samtlige partier i byrådet minus DF står bag aftalen. Meget mere er der ikke at sige om den sag. Det skulle da lige være et genoptryk af den gamle sandhed, at "når krybben er tom, så bides hestene". Så hvis vi ikke kan leve med en evigt anstrengt økonomi på social- og ældreområdet, så skulle vi måske overveje at bede om at få lov at sætte skatten lidt op i Aarhus.

Aarhus For abonnenter

Ældrerådmand vil ikke af med penge til socialområdet: - Det er da dybt uretfærdigt

Annonce