Annonce
Indland

Rapport: Institutioner overser tegn på overgreb mod børn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kun de mest iøjnefaldende tegn på overgreb mod børn fører til underretning, viser rapport fra styrelse.

Hvis et barn møder op i børnehaven eller skolen og fortæller, at det er blevet slået derhjemme eller ligefrem kommer med fysiske tegn på overgreb, reagerer personalet resolut og sender en underretning til kommunen.

Derimod halter det mere med reaktionen, hvis barnet viser indirekte tegn på overgreb.

Det kan for eksempel være ændret adfærd, anderledes opførsel end jævnaldrende eller gentagen modvilje mod at ville med forældrene hjem.

Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Socialstyrelsen.

Konklusionen er klar: "Hermed overses potentielt overgreb, der ikke direkte italesættes af barnet".

Situationen bekymrer i høj grad social- og indenrigsminister Astrid Krag.

- Det tænder mine advarselslamper på børnenes vegne.

- Det overrasker mig, at der stadig er en gråzone, hvor børn bliver slået, uden at der sker mere, fordi vi som samfund ikke reagerer hurtigt og tydeligt nok og får stoppet volden, siger hun.

Ministeren vil nu indkalde de relevante parter for at undersøge, hvor der skal strammes op.

Rapportens konklusion er et "kæmpe stort problem", mener direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. De voldsramte børn, som ikke opdages, risikerer at gå med angst i mange år.

- Løsningen er, at personalet skal have særlige professionelle kompetencer, og at der er tilstrækkeligt med personale.

- Hvis institutionerne er pressede, overser man nemt de her børn. Især dem, der trækker sig ind i sig selv og forsvinder fra fællesskabet, siger han.

Rasmus Kjeldahl opfordrer kommunerne til at indføre en mere fast procedure for, hvordan tegn på vold skal håndteres.

- Det er meget vigtigt, at institutionerne og kommuner ved, hvilke ressourcer der er til rådighed, hvis der opstår en mistanke.

- Hvor skal man henvende sig, og hvornår skal man inddrage politi og sociale myndigheder, lyder det.

I kommunernes forening, KL, fastslår Thomas Adelskov (S), formand for foreningens socialudvalg, at der er en "kæmpe opmærksomhed på tegn på mistrivsel hos børn og unge".

Han hæfter sig ved, at antallet af underretninger over en årrække er steget.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce