x
Annonce
Danmark

Rapport: Ledige indvandrerkvinder føler pres for ikke at tage job

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Nogle etniske minoritetskvinder siger på jobcentre i København, at de føler sig presset til ikke at tage job.

Ledige etniske minoritetskvinder har en oplevelse af, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Annonce

Det skriver Berlingske.

I en undersøgelse blandt jobcentermedarbejdere i København svarer hver tredje, at vedkommende inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for et sådant pres.

Det kan eksempelvis være en ægtefælle, der har presset på for at komme med til samtaler på jobcentret. De ansatte oplever også, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd.

Det kaldes også negativ social kontrol, når eksempelvis et familiemedlem forhindrer et andet familiemedlem i at bestemme over vedkommendes eget liv.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 388 medarbejdere på jobcentre i Københavns Kommune.

Resultatet kommer bag på Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

- Nu har man i mange år talt om, hvorfor etniske kvinders erhvervsfrekvens er så lav, som den er.

- Så er det da beskæmmende at tænke på, at en af grundene kan være, at vi bliver modarbejdet af de her kvinders familie og bagland i forsøget på at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet.

- Så har vi godt nok spildt mange ressourcer, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til Ritzau.

Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at konkludere, hvilke grupper af minoritetskvinder der udsættes for den negative sociale kontrol.

Dog ser ægtefællesammenførte kvinder samt langtidsledige ifølge avisen ud til at være særligt udsatte.

Cecilia Lonning-Skovgaard vil på baggrund af undersøgelsen have lavet nogle klarere retningslinjer for, hvordan medarbejdere i jobcentrene kan gå til værks, når de møder problemet.

- Vores medarbejdere har brug for at blive skarpere på, hvornår de for eksempel kan sige til en mand, der er mødt op sammen med sin kone: Du skal lige sætte dig udenfor døren, mens jeg taler med din kone.

Borgmesteren efterlyser også hjælp fra Christiansborg til at tackle problemet.

Det er ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard et "langt, sejt træk", der er brug for.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger, at undersøgelsen gør ham vred.

- Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler.

- Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv, siger han til Berlingske.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige kvinder ligger ifølge tal fra Danmarks Statistik på lidt over 50 procent. Det har kun ændret sig marginalt i den positive retning det seneste årti.

/ritzau/

Her er artiklen hos Berlingske
Rapport fra Als Research
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Øllet kunne alligevel blive billigere: Lørdag er de gyldne dråber gratis på Aarhus-værtshus

Annonce