Annonce
Udland

Rapport: Ti års klimakamp har været uden effekt

Stephanie Keith/Ritzau Scanpix
Vi udleder mere CO2 end nogensinde, og landenes klimaplaner kan langtfra bremse den globale opvarmning.

"Et tabt årti".

Sådan lyder den nedslående konklusion søndag i en ny rapport, der ser tilbage på de seneste ti års bestræbelser på at begrænse den globale opvarmning.

Rapporten er lavet af FN's Miljøprogram, Unep, der betegner de manglende resultater som "foruroligende".

Organisationen fremhæver blandt andet, at verdens samlede CO2-udledning fortsætter med at vokse, så den i 2017 ramte det højeste niveau nogensinde.

Foreløbige tal peger ifølge Unep i retning af, at trenden også fortsatte sidste år på trods af ambitioner om at knække kurven.

Faktisk står det så grelt til, at det nuværende CO2-udslip ligger på det niveau, som forskerne for ti år siden forudså, at vi kunne lande på, hvis verdens lande slet ikke indførte nye tiltag for at bremse klimaforandringerne.

- Vi er stort set der, hvor vi for ti år siden mente, at vi ikke burde ende, siger John Christensen.

Han er direktør for Unep DTU Partnership, der står bag den nye rapport, som udkommer lige op til FN's klimatopmøde i New York.

Udgivelsen er en slags opsamling på de ti år, hvor Unep årligt har lavet en såkaldt "Emissions Gap"-rapport. Her gennemgår FN-agenturet, om verdens landes klimaplaner er i trit med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader.

Det er de langtfra. Ambitionerne skal tredobles, hvis opvarmningen skal holdes under to grader. Hvis den skal holdes på 1,5 grader, kræver det en femdobling af den nuværende indsats.

Gabet mellem de konkrete klimaplaner og den overordnede målsætning har med andre ord aldrig været større.

- Hvis ikke der kommer mere ambitiøse klimaplaner, så taler vi ikke om opvarmning på halvanden eller to grader. Så er det nærmere tre grader eller mere. Det vil være enormt svært at tilpasse sig til at leve i sådan en verden, siger John Christensen.

Han peger på, at mulighederne for at knække CO2-kurven er til stede. Blandt andet er prisen på energi fra vind og sol faldet drastisk. Det kan erstatte olie og kul.

- Men vi skal i gang nu, understreger John Christensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og AL vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Annonce