Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Brug dine penge for Danmarks skyld

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Så skal vi til at bruge penge igen.

Ikke bare fordi julen nærmer sig, eller fordi vi har lyst til det. Eller fordi vi mangler noget. Nej, det er nationen og fædrelandet og opsvinget, der er på spil her.

Sådan lyder beskeden fra økonomerne, groft sagt. De mener, at en svag tysk økonomi og brexit og en mulig handelskrig med USA kan give problemer for vores fælles husholdningskasse. Når den mangler penge, er der som bekendt to håndtag, man kan rykke i. Enten skal vi sælge flere varer til udlandet - og det kan blive besværligt af de nævnte årsager. Eller også skal vi have vores egne reserver ud at arbejde. Altså ud i gågader og indkøbscentre og op med pungen og privatforbruget.

Det mener både Arbejdernes Landsbank, Danske Bank og Arbejdernes Erhvervsråd ifølge Berlingske Tidende.

"Privatforbruget bliver en meget vigtig vækstmotor at holde i gang, når eksportmotoren sprutter og hakker", som cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørnsted formulerer det.

I forvejen er vi ellers ret gode til at bruge penge på os selv. 1000 milliarder kroner om året bliver det til. Det svarer nogenlunde til, at vi hver især bruger 170.000 kroner på os selv. Ikke kun til fis og ballade selvfølgelig. De 10 procent bliver brugt på mad - og resten ryger så på tøj og tobak og drikkevarer og udstyr til boligen for eksempel.

Men et madbudget på 10 procent af indkomsten er ikke ret meget, når man kigger ud over Europa. Faktisk er der kun tre områder, hvor danskerne er dårligere til at bruge penge end de andre europæere. Det er på mad, restauranter og på tobak. Borgerne i både Sverige, Italien, Frankrig, Belgien, Cypern og Slovenien bruger flere penge på mad, end vi gør.

I Polen og Portugal bruger de dobbelt så meget af deres indtægt på mad, som vi gør. Og Rumænerne bruger tæt på tre gange mere af deres indkomst på mad, end danskerne gør. Til gengæld er vi så dyre i drift, når det handler om for eksempel bolig og elektronik.

Men når vi nu i fællesskabets navn skal ud at bruge flere penge, så er madbudgettet altså et godt sted at starte, hvis man skulle være i tvivl om, hvor de ekstra penge skal fyres af.

Og bare rolig; vi har råd til det. Danskerne er nemlig blevet rigtig gode til at spare op. Hvis man skal tro økonomerne, så har vi faktisk ikke rigtigt råd til at lade være med at gå amok i køledisken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce