Annonce
Aarhus

Redningsbåden Nordfalcken har travlt som aldrig før: - Det er coronasejlerne, der er kommet på vandet

Hver eneste dag, døgnet rundt, året rundt, står de frivillige reddere til søs for at hjælpe søfolk i nød.
Annonce

EGÅ: 23. august kunne Nordfalcken notere tur nr. 60 i logbogen. En motorbåd var løbet tør for benzin ikke langt fra Egå Marina, der er redningsbådens hjemhavn. Dermed er de frivillige sø-reddere nu oppe på lige så mange aktioner som hele sidste år. Og der kommer hele tiden flere til.

- Det er coronasejlerne, der er kommet på vandet, siger Mads Thøger, formand for bådelauget Nordfalcken.

Det gode vejr i juni har i kombination med, at mange danskere har holdt deres sommerferie i Danmark, fået mange uerfarnere sejler på vandet.

Ud over det med at løbe tør for benzin har der været behov for assistance til sejlere, der var gået på grund, havde fået tovværk i skruen eller var løbet tør for strøm, så motoren ikke kunne startes - ja, der var endda en sejler, der ikke selv vidste, om han lå ved Tunø eller Skødshoved.

- Der kan ske alt muligt derude, uanset om man er erfaren eller uerfaren. Men vi kan godt mærke, der er mange nye sejlere. Vi er ude til folk, der ikke ved, hvad et storfald er (det tovværk man hejser storsejlet med, red), på trods af de sidder på en sejlbåd. Der er sejlere, der ikke ved, hvordan de skal fylde det brændstof, vi har med til dem, på tanken. Det er rystende, siger han.

Annonce

Fem gode råd

Han har et godt råd til de nye sejlere – ja, faktisk til alle sejlere.

- Følg Søsportens Sikkerhedsråds fem sejlråd. Så er man godt klædt på, opfordrer Mads Thøger.

De fem sejlråd

1. Lær at sejle​: Før du tager på havet, er det vigtigt, du lærer at sejle. Du skal blandt andet have styr på båden eller jollen og kende reglerne til søs. Sørg for klar arbejdsfordeling om bord. Mand over bord (MOB) er den farligste situation for sejlere i danske farvande, derfor skal du kunne mand over bord-manøvrer.​

2. ​​​Hold dit grej i orden: Mange redningsaktioner og ulykker skyldes banale fejl ved udstyr og motor. Det er nemt at forebygge – tjek dit grej, før du sejler ud.

3. Planlæg din tur: Det er alfa og omega, at du planlægger din tur grundigt, inden du tager ud på havet. På den måde kan du komme mange potentielle problemer i forkøbet.

​4. Hav en livline til land: Hvis du får problemer eller kommer i nød, er det afgørende, at du kan tilkalde hjælp via VHF eller mobiltelefon.

5. Brug vesten: Hvis du falder i vandet, er en redningsvest den bedste beskyttelse. Det er faktisk et lovkrav, at der er veste om bord til alle, når du skal ud på havet. Husk at få tjekket vestene før sejlsæsonen begynder.

Og så ser han mange sejlere, der benytter deres mobiltelefon som eneste navigationsinstrument.

Man kan få hjælp til at komme i havn, hvis motoren ikke vil starte. (billedet er fra en øvelse). Foto: Jens Thaysen

- Nogle af dem glemmer at få en oplader med. Så kan de ikke noget som helst, fordi alt foregår på en Ipad eller mobiltelefon. De har ingen VHF-radio og ingen søkort. Det med at udvise godt sømandskab er også over for en selv, og det syntes jeg ikke altid folk efterlever, siger han.

Annonce

Hjælpen er gratis

Mange steder i landet finder man afdelinger af Dansk Søredningsselskab, hvor man kan blive medlem for 550 kroner om året. Det koster ikke noget, at få hjælp fra Nordfalcken.

- Vi er en pendant til Søredningsselskabet. De hjælper også folk, der ikke er medlem, men de bliver så opfordret til at melde sig ind, siger Mads Thøger.

Mads Thøger. Foto: Jens Thaysen

Ifølge formanden er det nemlig ikke folks økonomi, der skal afgøre, om de kan få hjælp til søs.

- Hvis vi kan, så sejler vi uanset hvad. Vi håber så, at folk vil donere lidt til os engang imellem, ønsker han.


Nogle af dem glemmer at få en oplader med. Så kan de ikke noget som helst, fordi alt foregår på en Ipad eller mobiltelefon. De har ingen VHF-radio og ingen søkort. Det med at udvise godt sømandskab er også over for en selv, og det syntes jeg ikke altid folk efterlever

Mads Thøger, formand for bådelauget Nordfalcken


Det er der også mange, der gør. Men ikke så mange, som han kunne ønske sig.

- Pengene har ikke hængt på træerne i år. Der er mange der slet ikke giver noget, siger han.

30-40 procent af de sejlere Nordfalcken assisterer, glemmer at sige tak for hjælpen, når de først er sikkert i havn.

- Donationerne og sponsorater er vores eksistensgrundlag. Hvis vi ikke har penge, har vi ingen brændstof, og så kan vi ikke sejle, fortæller han.

Annonce

Stækkede vinger

Apropos brændstof. Det er ikke småting, to 150 hestekræfters Yamaha påhængsmotorer forbruger.

- Ved fuld gas, bruger de tilsammen 90 liter i timer. Sidste år brugte vi for 50.000 kroner brændstof, siger Mads Thøger.

Der er også slitage på andet materiel. Særligt selve redningsbåden, Nordfalcken 2, der selv om den kun er tre år gammel, begynder at se lidt slidt ud.

Den 8,50 meter lange RIB-båd er hurtig nok til, at kunne nå frem til alle hjørner af Århus Bugt på mellem 20 minutter og en halv time afhængig af vind og vejr. Foto: Jens Thaysen

Antallet af aktioner gør, at der ikke har været tid til, at finde og lappe et lille hul i pontonerne, så båden skal pumpes op med jævne mellemrum.

- Vi er dybt afhængige af det udstyr, vi har. På længere sigt vil vi gerne, have en ny redningsbåd, der ikke er et RIB-fartøj (gummibåd med fast skrog,red), og derfor ikke kræver så meget vedligeholdelse, siger han.

Hvis udstyret svigter, betyder det ikke alene, at Nordfalcken ikke er i stand til at hjælpe, når der opstår en nødsituation på havet, det sætter også det frivillige mandskabs liv i fare.

Annonce

Bugtes værste side

Nødsituationer opstår ikke kun i dagslys og godt vejr, og Nordfalcken sejler ud på alle tider af døgnet – året rundt.

Kun en gang, har de frivillige reddere måtte kaste håndklædet i ringen.

- Det var på vej til en fiskekutter i Ebeltoft Vig. Århus Bugt viste sig virkelig fra sin værste side, det var værste, jeg nogensinde har oplevet. Vi kunne ikke se hen over bølgerne, der var mere end to meter høje, og hver gang der kom en bølge, blev vi smidt ud af kurs, og så var det bælgravende mørkt, fortæller Mads Thøger.

Nordfalcken 2 er den tredje båd, bådelauget ejer. Formanden Mads Thøger drømmer om, at skaffe midler til en nyudviklet redningsbåd, bygger på de erfaringer han har fra forgængerne. Foto: Jens Thaysen

Det var en fælles beslutning at vende om.

- Der var både en helikopter og redningsbåden fra Grenaa ved ham, så der var ikke så meget, vi kunne gøre alligevel – det var en fin beslutning, siger han.

Nordfalcken. Foto: Jens Thaysen

Som navnet Nordfalcken antyder, har flere af de 34 medlemmerne af bådelauget oprindelig en fælles fortid i Falcks Station Nord i Aarhus, der lukkede i 2010. Men alle kan blive medlem, hvis man passer ind.

- Vi er nødt til at være flere, når vi sejler så mange ture. Det går jo lidt ud over familielivet en gang imellem. Man skal bo i området, så man hurtigt kan være på havnen, og man skal have lyst og tid, og så skal kemien passe, så man kan indgå i besætningen. Det handler om at gå ydmygt til det, og være villig til at lære. De der Karl-Smart-typer, kan vi ikke bruge, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Alkoholregler får Netto og Føtex til at lukke tidligere

Annonce