Annonce
Danmark

Regeringen vil ændre styreform i landets fire største byer

Det skal spare omkring en kvart milliard kroner, men kritikere advarer mod centralisering af magt.

Regeringen vil afskaffe den adskilte forvaltning og administration i de fire største byer.

Det er byer, hvor Socialdemokratiet sidder med den øverste borgmesterpost.

I dag har netop de fire byer en særlig styreform, der betyder, at de har flere borgmestre eller rådmænd med øverste ansvar for hver deres administration og ansatte. Det system vil regeringen afskaffe for at frigøre penge.

- Vi lægger op til en ny styreform i de store byer, så vi gør op med den silodelte forvaltning, der er i dag, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til Jyllands-Posten.

Ifølge regeringen vil forslaget med "et forsigtigt skøn" samlet kunne frigøre omkring en kvart milliarder kroner, som de fire kommuner kan beholde.

Det drejer sig om København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Med forslaget vil både fagborgmestrene i hovedstaden og rådmændene i de tre andre kommuner beholde deres nuværende titler og løn. Men de skal indgå i en ny fælles ledelse af kommunen med borgmesteren i spidsen.

Flere nuværende rådmænd advarer dog imod forslaget. Det vil ifølge dem koncentrere magten hos de fire socialdemokratiske borgmestre, der i dag sidder i spidsen for de fire byer.

- Det er en betoncentralisering af en meget stor del af magten omkring socialdemokratiske bykonger, siger rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) til JP.

Samme toner lyder fra Venstres rådmand for by og kultur i Odense, Jane Jegind.

- Jeg er bange for, at vi taber noget demokratisk indflydelse, og at kommunen bliver en meget stor mastodont langt væk fra borgerne, siger hun til avisen.

En ekspert vurderer derudover, at det er usikkert, om en sammenlægning af forvaltninger vil kunne levere store besparelser.

- Jeg ville ikke have for store forventninger til sådan en øvelse. Selvfølgelig kan der være enkelte funktioner, som overlapper, men de enkelte politiske udvalg skal stadig betjenes.

- Potentialet for besparelser er i hvert fald behæftet med en væsentlig usikkerhed, siger Niels Opstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Regeringens forslag er en del af en større omlægning af den økonomiske fordeling mellem landets 98 kommuner, der præsenteres torsdag.

Det kaldes udligningsordningen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tilkendegivet, at de store byer skal betale mere til de mindre.

I regeringens kommende udspil vil 60 kommuner komme til at modtage penge, mens 38 kommuner kommer til at betale.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce