Annonce
Danmark

Regeringen afviser EU-krav om øremærket barsel til fædre

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Regeringen svigter ligestillingen ved at ville droppe øremærket barsel, mener Dansk Magisterforening.

Regeringen går efter at få dispensation fra det EU-direktiv, der øremærker to måneder af orloven efter en fødsel specifikt til fædre.

Det skriver Politiken.

I stedet ønsker ligestillingsminister Mogens Jensen (S) og resten af Socialdemokratiet at indføre en ordning, hvor fædre og mødre hver især som udgangspunkt får ret til 16 ugers orlov efter morens 14 ugers barselsorlov.

Det skal være med en mulighed for at flytte ugerne, så de fordeles, som forældrene ønsker.

- Der er nogle gammeldags mønstre og normer, der afspejler sig i vores familieliv, når det gælder fordeling af barslen, og de er med til at skabe ulighed langt frem i forældrenes liv.

- Hvis de normer skal ændres, kan det kun gøres ved at give fædrene en rettighed, siger Mogens Jensen til Politiken.

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen mener, at regeringen svigter ligestillingen ved ikke at ville følge EU-direktivet.

- Direktivet er ikke kun for kvindernes skyld. Det er i den grad partneren til den gravide, man snyder i det her, siger Camilla Gregersen til Politiken.

Med en dispensation frygter hun, at Danmark sakker bagud på ligestillingsområdet i forhold til andre lande.

- Vi har øremærket barsel til moren, som er hele den første periode. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide, at mændene også får nogle rettigheder, siger Camilla Gregersen.

Formålet med direktivet er at sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv for EU-borgere og at modarbejde ulighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Hvis ikke faderen kan eller vil tage de to måneder, kan de ikke overtages af moren.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Politikens hjemmeside
Link til artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce