Annonce
Udland

Regeringen studerer metode til at omgå USA's Iran-sanktioner

Ho/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Jeppe Kofod beklager USA's nej til atomaftale og vil ikke udelukke at omgå Trumps sanktioner.

Iran må for alt i verden ikke udvikle atomvåben, og derfor overvejer den danske regering nu muligheden for at tilslutte sig et fransk, tysk og britisk initiativ trods Donald Trumps trusler om "alvorlige konsekvenser".

Initiativet Instex, som de tre store europæiske lande står bag, er en pengekanal, der sikrer, at man kan handle med Iran trods amerikanske sanktioner.

- Vi er teknisk ved at afklare fra dansk side, om vi kan være med i Instex. Vi kommer tilbage til, om det kan lade sig gøre. Der er en masse udfordringer ved den slags initiativer, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde om sagen med sin franske kollega i Paris fredag.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet lande, der måtte vælge at omgå sanktioner, med "alvorlige konsekvenser". Den besked har præsidenten også formidlet via sin ambassadører i Tyskland.

- Vi støtter Storbritannien, Frankrig og Tyskland. De tre europæiske lande spiller en central rolle i at finde en løsning, så det ikke ender i en konflikt, siger Kofod.

Danmark samarbejder desuden ifølge den danske udenrigsminister lige nu med flere andre europæiske lande om at tilslutte sig Instex.

Ministeren påpeger, at slutmålet er det samme for USA og EU-landene: Iran må ikke udvikle atomvåben.

Han "beklager" amerikanernes beslutning om at rive atomaftalen fra 2015 mellem Iran og de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland i stykker.

Iranerne valgte for nylig, efter at USA havde forladt atomaftalen, og sanktionerne begyndte at bide, at skrue op for berigelsen af uran. Dermed skruede de voldsomt op for presset på de europæiske lande.

Kofod mener, at man midt i den transatlantiske ballade skal huske, at Iran netop ikke har udviklet atomvåben.

- Det har vi forhindret via aftalen. Derfor er det så vigtigt at holde fast i, at aftalen er et godt middel til at forhindre, at Iran får atomvåben. Der har USA så en anden strategi. Det beklager jeg, siger han.

Spørgsmål: Men med Instex vælger man jo ikke blot at holde fast i aftalen. Man vælger en metode til at omgå USA's sanktioner. Har man som regering i et lille land en snert af bekymring over at træde USA over tæerne?

- Vi vil gerne have, at atomaftalen står til troende, og det vil vi arbejde på. Der kan signalet om Instex, som andre kerneallierede som Frankrig, Storbritannien og Tyskland er bannerførere for, være fornuftigt, siger Kofod.

- Det er klart, at vi gerne vil have, at atomaftalen er en byggesten for at håndtere denne vanskelige sikkerhedstrussel med Iran. Det håber vi, at amerikanerne vil respektere, siger udenrigsministeren.

Også Rusland overvejer ifølge regeringstalsmand Dmitrij Peskov at tilslutte sig Instex.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce