Annonce
Aarhus

Regeringen vil afskaffe rådmandsstyre i Aarhus Kommune

Statsminister Mette Frederiksen vil i forlængelse af udspillet til en udligningsreform ændre styreformen i de fire største kommuner.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Regeringen vil ændre styreformen i de fire største byer som en del af deres udspil til en reform af udligningsordningen. Rådmænd og fagborgmestre vil ikke længere være øverst ansvarlige for deres forvaltning, men beholder dog løn og titel.

Politik: Det er snart slut med rådmænd i Danmarks fire største byer. I hvert fald af gavn.

Regeringen vil afskaffe den særlige styreform i de fire største byer som en del af deres udspil til en reform af udligningsordningen, det erfarer avisen Danmark.

Som styreformen er i dag, er rådmænd og fagborgmestre i Aarhus, Odense, Aalborg og København øverst ansvarlige for deres egne forvaltninger, dette ansvar vil regeringen med ændringen af styreformen flytte til borgmestrene i de fire byer. Rådmænd, som man finder i Aarhus, Odense og Aalborg, og fagborgmestre, som findes i København, får dog lov til at beholde titel og løn.

- Vi lægger op til en ny styrereform i de store byer, så vi gør op med den silodelte forvaltning, der er i dag, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag til Jyllands-Posten, hvor hun bekræfter historien om en ny styreform.

Annonce

Overraskende

Tiltaget sker som en del af udspillet til en udligningsreform, hvor avisen Danmark tirsdag i et interview med statsminister Mette Frederiksen kunne løfte sløret for, at Hovedstadsområdet og Østjylland skulle bidrage med flere penge for at skabe en bedre balance mellem land og by. I interviewet spurgte avisen Danmark statsministeren, om hun havde planer om at ændre styreformen i de største byer, men fik ikke meget svar.

- Det kommer vi ikke til at sige noget om før på torsdag, lød svaret fra ministeren.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det overraskende, at regeringen nu vil ændre styreformen i kommunerne.

- Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Det er ikke noget, man har gået og diskuteret i den kommunale verden, siger han.

Forventer besparelser

I følge avisen Danmarks oplysninger vurderer regeringen, at ændringen af styreformen vil give en besparelsen på omkring 250 millioner kroner, hvilket falder i øvrigt fint i tråd med et notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra 2013, der vist en besparelse på 250 millioner kroner årligt, hvis København, Aarhus, Odense og Aalborg som landets øvrige kommuner samler administrationen under den øverste borgmester. Ifølge Jyllands Posten får kommunerne lov at beholde de tilsammen 250 millioner kroner.

Det er stadig uklart, hvordan regeringen vil opnå besparelsen, men ifølge Roger Buch bunder forventningen om besparelser højst sandsynligt i, at man forventer, at kunne spare noget af administrationen omkring fagborgmestrene og rådmændene væk.

- Man må forvente, at de ikke skal serviceres så meget, som rådmænd og borgmestre bliver i dag, siger han.

Kilder fortæller til avisen Danmark, at der eksempelvis kan opnås besparelser ved at samle eksempelvis økonomifunktioner, HR-afdelinger og kommunikationsafdelinger ét sted i kommunerne, frem for at have eksempelvis kommunikationsafdelinger i hver forvaltning, som visse kommuner har i dag. Det vil give stordriftsfordele.

Niels Opstrup, der er lektor ved statskundskab på Syddansk Universitet, siger om målet om en besparelse på 250 millioner:

- Det tal må være behæftet med en vis usikkerhed. Der vil være stordriftsfordel, men der er mange mennesker, som man ikke bare kan sløjfe, siger han og bakkes op af Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor en ændring i sig selv skulle generere besparelser, men det må være på grund af nogle detaljer i forslaget, som vi ikke her set endnu, siger han.

I dag hedder er styreformen i Odense, Aalborg og København et såkaldt mellemformstyre med delt administrativ ledelse, mens der i Aarhus er såkaldt magistratsstyre. Fremover vil de fire kommuner gå over til mellemformstyre med fælles administrativ ledelse.

Opdateret klokken 17:37: I den oprindelige artikel fremgik det, at regeringen vil afskaffe rådmænd og fagborgmestre. Det er dog ikke korrekt, da det er deres nuværende funktion som administrativ leder af forvaltningen, der bliver afskaffet. De vil fortsat beholde deres titler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Danmark

Kristian Jensen bliver analytiker hos Avisen Danmark: Som ex-minister kan jeg sige tingene mere direkte

Annonce