Annonce
Erhverv

Regeringen vil forbyde tynde knitreposer

Regeringen vil helt forbyde tynde plastikposer og indføre tvangsbetaling for resten. Det skriver Politiken. (Genrefoto)

Hvis det står til regeringen, skal de tynde engangsplastikposer forbydes. Det skriver Politiken.

I regeringens plastikhandleplan fremgår det, at planen er, at de tynde plastikposer kendt som knitreposer skal forbydes. Samtidig skal det være forbudt at dele plastikposer generelt ud gratis.

Det skriver Politiken.

- Vi bruger for mange plastikposer og brænder alt for meget plastik af. Vi skal væk fra "brug-og-smid-væk-mentaliteten".

- Det betyder, at de tynde plastikposer, dem skal vi holde op med at bruge.

- Og så skal vi tænke os langt bedre om, før vi bruger de tykke plastikposer, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han beskriver det som "god liberal politik at passe på vores samfund, natur og miljø". Ministeren håber samtidigt på, at forslaget kan gennemføres inden for "det nærmeste års tid".

- Nu skal vi præsentere planen og drøfte den med Folketinget. Og så satser jeg på, at der vil være vild jubel og stor tilslutning til den, siger ministeren.

Der er i hvert fald opbakning fra Socialdemokratiet. Ifølge miljøordfører Christian Rabjerg Madsen har Socialdemokratiet tidligere fremlagt forslag om posebetaling.

- Det handler om, at vi har behov for at lære hinanden, at man skal væk fra de plastikposer, som ikke kan genbruges. Og så skal man købe mere holdbare plastikposer, der kan bruges igen og igen, siger han.

De tynde plastikposer, som er kendt fra eksempelvis pizzeriaer eller små butikker, bliver oftest kun brugt en gang og går let i stykker. Og tvungen betaling for almindelige plastikposer skal få danskerne til at genbruge dem mere.

Forslaget finder støtte hos Dansk Erhverv, der er erhvervsorganisationen for 14.000 virksomheder - blandt andet inden for handel.

- Vi støtter op omkring, at en pose ikke er en gratis ting. Når en pose koster noget, bliver det en vare, som forbrugere opfatter som en værdi, og det giver respekt og incitament til mere genbrug, siger Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, til Politiken.

Hos Danmarks Naturfredningsforening byder man tiltaget velkommen. Seniorrådgiver Sine Beuse Fauerby fortæller, at man længe har arbejdet for et forbud og tvangsbetaling.

- Det er absolut gode nyheder og noget, vi har arbejdet længe på.

- Jeg tror efterhånden, alle er blevet både chokerede og overraskede over, hvor meget plastik, der er i naturen. Der er ingen tvivl om, at der skal gøres noget. Og her er plastikposer et helt oplagt sted at gøre noget, siger hun.

De seneste år er der kommet mere og mere fokus på plastikforurening, ikke mindst i havene.

I Australien har landets to største supermarkedskæder, Coles og Woolworths, besluttet ikke at have de tynde plastikposer.

Det har ifølge The Guardian ført til et fald generelt i forbruget på 80 procent og har sparet 1,5 milliarder poser, siden de stoppede med at føre dem i sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce