Annonce
forside

Regeringen vil med lovforslag hente arbejdskraft i udlandet

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye afviser, at Socialdemokratiet kan støtte regeringens lovforslag, som skal gøre det lettere for virksomheder at hente arbejdskraft i udlandet. Med forslaget vil regeringen blandt andet gerne have sænket grænsen for, hvad en udlænding uden for EU skal tjene for at arbejde i Danmark.

Regeringen forsøger igen at få sænket grænsen for, hvad en udlænding skal tjene for at få arbejde i Danmark.

Regeringens kamp for at gøre det lettere for danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft fortsætter.

Tilbage i oktober måtte regeringen ellers sande, at den ikke kunne samle de nødvendige mandater bag et udspil om at gøre det nemmere at hente udenlandske arbejdskraft.

I stedet har regeringen besluttet at gøre et forsøg i Folketingssalen og fremsætter onsdag et lovforslag, der udmønter udspillet.

- Vores lovforslag kommer til at danne baggrunden for en diskussion om, hvad vi kan gøre for at sikre et tilstrækkeligt antal medarbejdere i Danmark ved at gøre det lettere og mindre bureaukratisk at sikre, at man også kan få udenlandsk arbejdskraft til Danmark, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Med den gældende beløbsordning kan en udenlandsk medarbejder få lov til at arbejde i Danmark, hvis vedkommendes løn overstiger en bestemt grænse.

Den nuværende grænse er en årsløn på lige under 427.000 kroner.

Regeringen foreslår nu en ny beløbsordning med en grænse på 350.000 kroner for arbejdstagere fra tredjelande, der er på top 30 over lande, der har det største investeringsflow til og fra Danmark.

I regeringens oprindelige udspil var forslaget at sænke beløbsgrænsen til 330.000 kroner.

Men hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti ville lægge stemmer til at sænke grænsen for, hvad en udlænding fra et land uden for EU skal tjene for at få arbejde i Danmark.

Da regeringen besluttede at afbryde forhandlingerne i oktober sidste år, udtalte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun håbede, at oppositionen ville komme på bedre tanker.

Men hos oppositionens største parti, Socialdemokratiet, har holdningen ikke rokket sig, siger partiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye. Tværtimod, lyder det fra ordføreren.

- Hvis man begynder at åbne for, at folk fra Pakistan eller Indien skal udføre helt almindeligt manuelt arbejde, så bliver det umuligt at få et job som dansker, og det vil vi ikke være med til, siger Mattias Tesfaye.

Når regeringen med lovforslaget foreslår en beløbsgrænse på 350.000 mod 330.000 kroner, som det så ud i det oprindelige udspil, er det et klart signal om, at man har lyttet til de andre partiers bekymringer, siger Troels Lund Poulsen.

- En beløbsgrænse på 350.000 kroner er med til at sikre, at det kan være faglærte medarbejdere, der kan komme hertil. Jeg deler ikke bekymringen om, at det skal være en måde at underminere det danske arbejdsmarked.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce