Annonce
forside

Regeringen vil sætte kommunale folkeskoler fri

Såkaldt selvstyrende skoler skal blandt andet give forældre mulighed for at fravælge lange skoledage.

Regeringen vil introducere en helt ny type folkeskole, der har selvbestemmelse som på privatskolerne, men uden en månedlig udgift for forældrene på mellem 1000 og 2000 kroner.

Det skriver Berlingske søndag.

Den nye type af folkeskole er del af et forsøg med såkaldte selvstyrende skoler, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) foreslår.

Valget har hidtil været begrænset, når forældre vælger skole til deres børn: Folkeskole eller private alternativer.

Forsøget skal løbe over ti år, og alle 98 kommuner i Danmark skal tilbydes at få en skole med i forsøget.

For forældre kan de selvstyrende skoler blive en vej uden om de lange skoledage, der dikteres af folkeskolereformen fra 2013.

De skoler, der kan blive selvstyrende, er eksisterende folkeskoler, som skal søge og få kommunens tilladelse.

De selvstyrende skoler skal have stor frihed i forhold til de bånd, som staten og kommunerne pålægger folkeskoler.

De er heller ikke forpligtet til at følge kravene om understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse.

- Det her er en ny skoleform, siger Merete Riisager til Berlingske.

- Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke-, mellem- og de ressourcesvage. Det er klart, at vi gerne vil lære af det.

Regeringens initiativ er en del af en kommende afbureaukratiseringsreform og et kommende folkeskoleudspil.

De selvstyrende skoler skal fortsat leve op til folkeskolens formålsbestemmelse og de faglige krav, der gælder folkeskolerne.

Eleverne skal fortsat også deltage i de nationale test og obligatoriske prøver. Og så skal de selvstyrende skoler fortsat være distriktsskoler for de elever, som bor i området.

Det betyder, at de selvstyrende skoler ikke får privatskolens mulighed for at afvise elever.

Regeringens håb er, at selvstyrende skoler kan begynde ved skolestart 2019.

Det kræver et politisk flertal, og DF bakker umiddelbart op, SF melder sig klar til at forhandle, S har ikke besluttet sig, og R er imod.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, ser regeringens forsøg som en smutvej til at udhule folkeskolereformen.

- Vi har en aftale om, at folkeskolereformen skal evalueres i 2020, og på den baggrund kunne man justere den. Men det hér er et politisk trick, fordi man som minister har lov til at lave en sådan forsøgsordning. Det er usmageligt, synes jeg. Det er sølle politik, siger Claus Hjortdal.

Han frygter, at nogle kommuner vil forsøge at opnå besparelser ved at beskære undervisningstiden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce