Annonce
Danmark

Regeringen vil skære i friskolernes støtte

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regeringen følger i finansloven op på sit ønske fra valgkampen om at reducere tilskuddet til friskolerne.

Friskolerne var et debatemne under valgkampen i maj, og nu kan der være ændringer på vej, efter at Socialdemokratiet har overtaget regeringsmagten og onsdag fremlægger sit finanslovsudspil for 2020.

Regeringen vil nemlig reducere tilskuddet til friskolerne fra 2021, fremgår det ifølge Ritzaus oplysninger af regeringens udspil til en finanslov.

Koblingsprocenten, som er tilskuddet til de frie grundskoler, skal tilbagerulles fra de nuværende 76 procent til 71 procent.

Koblingsprocenten dækker over den andel af udgiften til en folkeskoleelev, som friskoler får til deres elever.

Regeringen vurderer, at den vil tjene 0,3 milliarder kroner årligt på tilbagerulningen, som er stik imod den tidligere regering, der fik tilskuddet op på 76 procent.

Under valgkampen i maj, hvor Venstre talte for at beholde koblingsprocenten på 76 procent, argumenterede Socialdemokratiet for at få den ned på de 71 procent, som den altså nu kan ende på i 2021.

Modstanderne af en reducering siger, at det vil betyde større egenbetaling fra forældre, fyringer af lærere eller i sidste ende lukning af flere friskoler.

Ifølge Liberal Alliance (LA) kan der allerede nu findes et flertal for at holde tilskuddet på de nuværende 76 procent.

- Regeringen vil øge forældrebetaling til friskoler. Det var samlet blå blok + Radikale Venstre imod i valgkampen.

- Derfor stiller LA beslutningsforslag om at holde koblingsprocenten i ro den kommende valgperiode. Håber, Radikale holder valgløfte og sikrer flertal udenom regeringen, skriver Alex Vanopslagh onsdag på Twitter.

Dansk Friskoleforenings formand, Peter Bendix Pedersen, har endnu ikke læst udspillet og tager derfor sine forbehold, men han ser dystert på den foreslåede reducering.

- Regeringen taler om at styrke uddannelse. Det gælder så bare ikke børn på friskolerne. Er det fordi, vi er en torn i øjet, eller gør vi noget forkert?

- Socialdemokraterne har i årevis sagt til os, at vores berettigelse var netop at være et alternativ til folkeskolen. Det forsvinder så nu. Der er en logik her, som ikke hænger sammen, siger Peter Bendix Pedersen.

Hvis reduceringen bliver en realitet, vil det sende mange skoler ud i en økonomisk krise, vurderer han.

- Det her vil komme til at ske hen over natten. Man reducerer med fem procent, og det er cirka 3000 kroner per elev.

- Mit skøn er, at op mod 100 friskoler vil komme i en situation, hvor de vil være så truede økonomisk, at de vil blive nødt til at lukke, siger han.

Med til regeringens finanslovsudspil hører dog også, at man fra 2021 vil prioritere 75 millioner kroner årligt til en pulje, der skal friholde de frie grundskoler, som ligger i yderkommuner eller har en høj andel af socialt udsatte børn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce