Annonce
Danmark

Regeringens sundhedsreform har lange udsigter

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kommuner efterlyser sundhedsreform. Minister vil kun love, at den kommer inden næste folketingsvalg.

Syge, pårørende og ansatte i sundhedsvæsenet kan kigge langt efter regeringens længe ventede sundhedsreform.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) vil ikke sætte dato på, hvornår planen offentliggøres.

- Man skal have respekt for faserne i det her. Det kræver en køreplan at få reformeret sundheden, siger ministeren, som tirsdag taler på en konference i Kolding om det nære sundhedsvæsen arrangeret af Kommunernes Landsforening (KL).

- Lige nu er vi i en fase, hvor regionerne, KL og blandt andet patientforeningerne skal inddrages, siger Magnus Heunicke.

Dog lover han, at planen er kendt inden næste folketingsvalg, som skal holdes senest i 2023. Men om det bliver inden kommunalvalget i 2021, vil han ikke love.

Sundhedsreformen er ellers ventet med spænding i blandt andet kommunerne, siger Jette Skive (DF), der er formand for KL's sundheds- og ældreudvalg og rådmand i Aarhus.

- I kommunerne modtager vi nye opgaver i en lind strøm. I ti år har vi lappet huller, siger hun.

Med flere ældre og flere kronisk syge er der behov for en klarere ansvarsfordeling mellem sygehusene, der udskriver patienterne og kommunerne, der skal stå for plejen, når patienterne vender hjem.

- Vi har brug for, at der kommer svar på, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver, når folk bliver udskrevet fra sygehusene. Læger, kommuner og sygehuse skal sammen finde en løsning, siger Jette Skive.

Den tidligere regering og DF fremlagde i foråret 2019 en sundhedsreform, der blandt andet nedlagde de fem regioner.

Løkke-regeringen ville i stedet oprette fem sundhedsforvaltninger, som skulle suppleres af 21 sundhedsfællesskaber til at bygge bro mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger.

Det blev aflyst, da regeringsmagten skiftede i juni, og den nye regering slog fast, at regionerne består.

Men på andre områder er det nødvendigt at tænke nyt, siger Magnus Heunicke, der satser på en aftale, som favner bredt i Folketinget.

- Min ambition er en bred politisk aftale, der kan overleve et folketingsvalg. Vi skal lave et fundament for det næste årti, som gør op med ulighed i sundhed og rykker sundhed tættere på borgerne, siger Magnus Heunicke.

- Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.

I Venstre undrer psykiatri- og ældreordfører Jane Heitmann sig over, at regeringen ikke kan blive mere konkrete på, hvornår danskerne kan forvente en sundhedsreform.

- Det er helt åbenlyst, at der er nogle udfordringer i det danske sundhedsvæsen, som i den grad kalder på handling. Alle efterspørger det, siger Jane Heitmann.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Danske Regioner, men det har ikke været muligt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Coronavirus: Nye patienter testet på Aarhus Universitetshospital

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Endnu en vej lukket af regnen: Vandet står højt på Nymarksvej

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce