Annonce
Kultur

Reggae for H20-sandaler: Ziggy Marley havde sit eget touch på rytmerne

Ziggy Marley gæstede Smukfest med egne sange, men spillede også klassiske numre af faderen, Bob Marley. Foto: Axel Schütt
Bob Marleys ældste søn sang reggae til Greta Thunberg-generationen, som syntes at forstå, hvad frihedens musik handler om.

ANMELDELSE: Ned med våbnene. Fred på kloden. Penge gør ikke verden til et bedre sted. Budskaberne har vi hørt før. Almene sandheder har det med at køre i ring. Ligesom reggaerytmer.

Gad vide, om den nye Greta Thunberg-generation lytter til reggae. Der var en del unge blandt publikum, da Ziggy Marley spillede eftermiddagskoncert på Bøgescenerne.

Nogle af dem bor sikkert i telt og fester ude på campingområdet Kærligheden og gider kun bruge en dag på selve festivalen. Måske var det første gang, de overhovedet hørte klassisk reggae live.

Ziggy Marley sang “I Will Be Glad” fra hans senest album “Rebellion Rises” samt faderens klassiske sange, blandt andet “One Love”:

“Let’s get together and feel alright”, og han mindede om at synge det for børnene.

Annonce
Foto: Axel Schütt

Sandalerne vippede

Det er budskaber om sammenhold, én kærlighed, én jord, som ligger nedgravet i musikken. Men når den spilles live, er det ikke kun hawaiiskjorterne med orange stråhat, som vrikker. Musikken har et underbetonet ét-slag, men behøver ellers ingen brugsanvisning, og de unge var helt med. H20-sandalerne vippede ihvertfald, også da Marley med de lange dreadlocks sang om ledere, som er fake.

Og de genkendte måske, hvor meget nyere dansemusik har rødder i reggaen. Den viden kunne de også tage med sig videre til næste popkoncert. Men inden da sang de med på “We Are The People.”

Så længe Ziggy Marley kravler rundt på denne jord, vil reggaen ikke forsvinde. Han holder den i live, respektfuldt og med sit eget touch på de klassiske rytmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce