Annonce
Indland

Region Syd: Ikke godt nok med mangelfulde kræfttjek

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uklare retningslinjer kan ifølge Region Syd-formand være medvirkende årsag til mangelfulde kræftundersøgelser.

- Det er ikke godt nok. Der er ikke tvivl om, at når vi har nogle nationale kliniske retningslinjer, så skal de følges. Det har Odense Universitetshospital (OUH) ikke gjort.

Sådan lyder det fra formand for Region Syddanmark Stephanie Lose (V), efter at Jyllands-Posten har beskrevet, at kvinder har fået mangelfulde kræfttjek i både Region Syddanmark og Region Midtjylland.

På OUH er 299 kvinder under 50 år, som er arveligt disponeret for brystkræft, i over fire år undersøgt alene med røntgen.

De nationale retningslinjer tilsiger, at de skal undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge.

Også 1049 kvinder med smerter i brysterne er undersøgt i strid med retningslinjerne, har Styrelsen for Patientsikkerhed slået fast.

Stephanie Lose afviser, at det er sket på grund af mangel på ressourcer.

- OUH har på ingen måde anlagt den tolkning, de har, af ressourcemæssige årsager, siger hun.

- Jeg tror til dels, at det skyldes, at retningslinjerne ikke har været særligt klart formuleret, siger regionsrådsformanden.

At det er et fortolkningsspørgsmål og ikke et spørgsmål om mangel på ressourcer understreges ifølge regionsrådsformanden af, at problemet kun har været på OUH.

- Det viser meget godt, at det ikke er en tolkning, der er lavet af ressourcemæssige årsager, når man har anlagt en anden tolkning i resten af regionen, siger Stephanie Lose.

I Region Sjælland har de mangelfulde kræfttjek kostet en sygehusdirektør jobbet, ligesom regionen og flere ledende medarbejdere er sigtet i sagen.

Stephanie Lose mener ikke, at sagerne er sammenlignelige.

- Det her er en sag, hvor fagfolk har tolket retningslinjerne på en måde, de ikke skulle være tolket på.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke er godt nok. Men jeg kan ikke se, det giver grundlag for en sag, som politiet skal involveres i. På det niveau er sagen slet ikke sammenlignelig med sagen fra Ringsted Sygehus, siger hun.

Stephanie Lose har ikke nogen kommentarer til, om sagen får personalemæssige konsekvenser.

Lægelig direktør Peder Jest fra Odense Universitetshospital beklager, at nogle kvinder ikke har fået den fulde undersøgelse.

Ligesom regionsrådsformanden afviser han, at det skyldes mangel på ressourcer.

- Vores eksperter har så anlagt et fagligt skøn på patienterne for at bruge energien der, hvor de mener behovet har været størst, siger han.

Sygehuset er nu gået i gang med at identificere og indkalde de berørte kvinder to år tilbage, der ikke er blevet undersøgt fysisk og med ultralyd.

- Vi mener, der er en meget lille risiko for, at de har brystkræft. Men man kan aldrig garantere noget. Kræft kan jo opstå, dagen efter du har været til screening, siger Peder Jest.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce