Annonce
Østjylland

Regionens sparekniv snitter dybt: Million-regning og færre busser i Østjylland

Buspassagerne i Østjylland kommer til at kigge langt efter en del af Region Midtjyllands blå busser. I øjeblikket er kommunerne ved at se på mulighederne for at lappe på hullerne efter en regional spareplan for busdriften. Arkivfoto: Axel Schütt

Regionens nedskæringer på de blå busser står til at koste skatteyderne i Østjylland 14 millioner kroner. På trods af investeringerne vil en række busruter lukke eller blive beskåret. Protestbevægelse efterlyser inddragelse af passagererne.

ØSTJYLLAND: En omstridt spareplan for de blå busser kommer til at koste indbyggerne i seks østjyske kommuner cirka 14 millioner kroner og ringere busdrift.

Aarhus, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner er i gang med at lappe på de huller i køreplanerne, som Region Midtjylland ved udgangen af juni næste år efterlader ved en omfattende spareøvelse for busdriften.

Alle kommuner vil finde skattekroner til at holde liv i busruter, men der venter også beskæringer og lukninger af ruter.

Eksempelvis vil indbyggerne i Hørslev, Hørslevbol og Labing i Aarhus Kommune miste den faste busbetjening.

- Serviceniveauet i de øvrige små berørte bysamfund vil ikke være det samme som i dag. Antallet af ture i køreplanen vil ikke være lige så mange, nogle af turene bliver kun udført ved forudgående bestilling, og nogle steder bliver man nødt til at skifte bus i stedet for at blive kørt direkte. Enkelte helt små landsbyer henvises alene til flextur, fortæller Rigmor Korsgaard, chefkonsulent i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Annonce

Regionens spareplan


  • Region Midtjylland har vedtaget en spareplan for den regionale busdrift. Spareplanen træder i kraft ved udgangen af juni 2019.
  • Spareøvelsen betyder nedskæringer for 60 millioner kroner. Regionen trækker sig helt eller delvist ud af driften af 21 østjyske busruter.
  • Region Midtjylland har på initiativ af Dansk Folkeparti fundet penge til en særlig pulje på 5,2 millioner kroner til at sikre en morgenafgang og to eftermiddagsafgange på syv såkaldte uddannelsesruter i Midtjylland. I det østjyske område gælder det ruterne 107 og 351.
  • Kommunerne i Østjylland vil sikre den videre drift af en del af ruterne. Men nogle busruter forsvinder helt, mens andre får antallet af afgange beskåret. Der vil også ske omlægninger af bussernes ruter.

Omstridt spareplan

Regionsrådet i Region Midtjylland har siden foråret 2017 arbejdet på en spareplan for driften af de blå busser.

I hele forløbet er der fra byer, foreninger, buspassagerer og borgere protesteret ihærdigt mod spareplanen, men alligevel endte regionens politikere den sidste dag i oktober med at vedtage besparelser for 60 millioner kroner.

Regionen vil have blandt andre de østjyske kommuner til at overtage driften af busruterne. Det har kommunerne i lang tid kæmpet for at undgå, men efter beslutningen i regionsrådet er lokalpolitikerne i Østjylland nødt til at se på sagen.

I de østjyske kommuner begynder der så småt at tegne sig et billede af fremtidens busdrift. Alle kommuner er klar til at investere i busdriften, og på budgetterne for de kommende år afsættes der penge til at holde nogle af busserne kørende for kommunale kroner.

Aktuelt har Aarhus, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner reserveret i alt 14 millioner kroner til at imødegå regionens busbesparelser.

Afgørende engagement

De 14 millioner kroner matcher dog slet ikke den besparelse, som regionen gennemfører i de seks kommuner.

Alene på Djursland skærer Region Midtjylland 12 millioner kroner af driften af de blå busser, og 21 af de 36 busruter berørt af spareplanen kører i det østjyske område.

- Busbetjeningen bliver ringere. Ingen tvivl om det. Der er stadig brug for, at buspassagerer og andre med interesse i den kollektive trafik gør en indsats for at påvirke udarbejdelsen rutenettet. Det kan have enorm betydning for eksempelvis tilflytningen til en mindre by, at det stadig er muligt at tage bussen, understreger Martin Godsk, initiativtager og talsmand for protestbevægelsen "Bevar Vores Busser".

I forløbet omkring busbesparelserne har den økonomisk pressede Norddjurs Kommune i flere omgange råbt vagt i gevær. Nu håber kommunen, at lave de mest nødvendige feberredninger med en årlig investering på en million kroner.

- Desværre har vi ingen muligheder for at forhindre regionen i at smide håndklædet i ringen og fralægger sig ansvaret for den regionale kollektive trafik på Djursland, forklarer formand Jens Meilvang (LA) fra miljø- og teknikudvalget i Norddjurs.

Samme holdning er afsæt for aftaler om flere busruter vest og syd for Aarhus.

Skanderborg, Aarhus, Horsens, Odder og Silkeborg kommuner er ved at blåstemple aftaler, der i forskelligt omfang sikrer driften af ruterne 103, 107, 112, 311 og 502. Til gengæld nedlægges ruterne blandt andet ruterne 109 og 116.

Klar forventning

Region Midtjyllands spareplan var egentlig sat til at ramme fra 1. april 2019.

Men regionen har fundet 15 millioner kroner ved en kombination af en merindtægt fra Midttrafiks samarbejde med DSB, positiv udvikling på lufthavnsruten til Billund samt uventet mindre forbrug i Midttrafiks administration.

De penge bruges til at udskyde nedskæringerne til udgangen af juni. Dermed har kommunerne fået ekstra tid til at arbejdet med at overtage nogle af busruterne, og det glæder i "Bevar Vores Busser".

- Regionen afholdt ingen høringer eller inddrog andre måder buspassagerer eller andre interessenter i arbejdet med busbesparelserne. Vores forventning er, at kommunerne ikke begår den samme fejl, understreger Martin Godsk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];