Annonce
Debat

Regioner er det bedste værn mod statens indblanding

Britta Schall Holberg

Regioner: Både borgere, sundhedsvæsen, kommuner og regioner kan ånde lettet op efter valget: Den bebudede sundhedsreform bliver ikke til noget.

At det decentrale folkevalgte system, som vi i Danmark har lagt så stor vægt på også består, er i høj grad værd at notere sig i samme åndedrag. Reformer kan jo være godt, men man skal passe på, at man ikke i sin reformiver kommer til at rive noget ned, man senere fortryder for at få bygget et uoverskueligt korthus op, som det foreslåede.

Den reform ville vi have fortrudt af flere grunde, også den, at kommunerne slet ikke er gearet til at klare de opgaver, man efter reformen ønskede at lægge ud til dem. De har rigeligt at gøre med det, de allerede har. Og den centralisering reformen også lagde op til, duer heller ikke. Også staten har rigeligt i sit eget, ja, mere end rigeligt, som vi kan høre, når medierne beretter om fejl.

Så langt så godt. Men det er nu vigtigt, at hverken regioner eller kommuner nu læner sig tilbage i almindelig lettelse over at sundhedsreform faren drev over.

De to parter bør i stedet finde sammen om at løse det problem, som vitterligt eksisterer på sundhedsområdet, de to parter imellem. Når regeringen med den fungerende statsminister i spidsen, fik et sådant mod på at omkalfatre det hele, var det jo, fordi der er et problem i sammenhængen mellem indsatsen de to parter imellem.

Den bedste kur mod statslig indblandingsiver har altid været, at man ordner tingene selv. Derfor skal en stor opfordring nu lyde til de to parter: Regionerne og Kommunernes Landsforening, at de sætter sig sammen og kikker grundigt på sundhedsvæsenet og på sammenhængen mellem den mere specialiserede behandling og den, der skal foregå i kommunerne.

At den kommende regering så må se at få sat en øgning af uddannelse af det manglende sundhedspersonale, herunder læger, i værk hurtigst muligt, så den mangel på fagligt personale, der giver problemer overalt i landet, ikke bliver bremsende for en hensigtsmæssig udvikling af mulighederne på sundhedsområdet. En sådan øgning på uddannelsesområdet skulle jo for længst have været sat i gang. Så nu skal det gå stærkt, hvis alt for meget ikke skal ødelægges.

Jeg glæder mig simpelthen til den dag, det lyder i æteren, at nu har regionerne og Kommunernes Landsforening sat sig sammen for i fællesskab at lave en sundhedsreform. Og endnu mere til den dag, det vil lyde: Nu har de to parter i fællesskab udviklet en sundhedsreform, som tjener borgere i hele landet. En sundhedsreform, der indbefatter både regionenernes opgaver og de kommunale opgaver. Hvem er nærmere til at løse den opgave: at få sammenhæng mellem de to folkevalgte organers opgaver end de to organer selv?

Der er ingen som helst grund til, at Folketinget skal blande sig i den sag.

Eller sagt på en anden måde: Der er ingen som helst grund til, at regioner og kommuner overlader opgaven til Folketinget. Alle de nære problemstillinger i den praktiske dagligdag har de lokale politikere meget tættere ind på huden, end Christiansborgpolitikerne har.

Det er faktisk netop ud fra den tankegang, vi altid har satse på de lokale folkevalgte styrer.

Derfor: Tag det nu på Jer og vise, at I sammen kan lave en sundhedsreform, der er fremtidssikret.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce