Annonce
Indland

Regioner lægger op til forbud mod rygning i arbejdstiden

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Danske Regioners bestyrelse vil forbyde alle ansatte på for eksempel sygehuse at ryge i arbejdstiden fra 2020.

De knap 140.000 ansatte i landets regioner bør underlægges et totalforbud mod at ryge i arbejdstiden.

Det mener en enig bestyrelse i regionernes interesseorganisation, Danske Regioner, ifølge Jyllands-Posten.

Allerede fra 2020 vil det hverken være tilladt for de ansatte at ryge på arbejdspladsens matrikel eller på for eksempel fortovet udenfor, hvis det står til Danske Regioner.

I princippet må de heller ikke ryge hjemme hos sig selv, når de har en hjemmearbejdsdag, eller i deres egen bil, hvis de bruger den til transport i arbejdsøjemed.

Bestyrelsen vil på tværs af partiskel gøre arbejdstiden røgfri for alle regionalt ansatte på for eksempel hospitaler og botilbud.

- Rygning er den største dræber og den allerstørste enkeltstående livsstilsfaktor med kæmpestor betydning for danskernes helbred, og sundhed udgør 90 procent af regionernes arbejdsopgaver, siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Nordjylland.

- Vi bliver nødt til at trække en grænse, fordi rygning koster så meget i livskvalitet, tabte leveår, udgifter til behandling og tabt arbejdsfortjeneste.

Hun siger, at regionerne, når de har gennemført reglerne, ikke vil lave rigide kontroller i folks eget hjem eller egne biler - men at rygeforbuddet i arbejdstiden naturligvis skal håndhæves.

Beslutningerne vil ske i samarbejde med samarbejdsudvalgene - de såkaldte MED-udvalg - hvor der også ses på, hvilke sanktioner der skal bruges over for dem, som trodser forbuddet.

Hver fjerde kommune har indført røgfri arbejdstid, og i fagforbundet FOA, som blandt andet har social- og sundhedsassistenter som medlemmer, er holdningen til røgfri arbejdstid skiftet fra modstand til accept.

- Vi ved godt, at en del af vores medlemmer ryger, men det er jo hamrende usundt, så vi kan ikke holde til at være imod at gøre arbejdstiden røgfri, siger Torben Hollmann, sektorformand for sundhedsområdet i FOA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce