Annonce
Debat

Regioner. Tvingende behov for en sundhedsreform - bare ikke regeringens forslag

Illustration: Jens Nex

Regionerne har igennem flere år været i politisk modvind på grund af et stigende antal problemsager, hvor specielt regionerne Midtjylland, Hovedstaden og Sjælland har været hovedleverandører af de problemer/skandaler, der har været stærkt medvirkende til et stigende krav i offentligheden om regionernes nedlæggelse. Et vigtigt element i debatten har været nødvendigheden af et folkevalgt niveau, eller om sundhedssektoren alene kan administreres af et embedsmandsapparat.

Det må konstateres, at den nuværende model med et regionsråd bestående af 41 folkevalgte medlemmer, hvoraf kun en person er fuldtidsansat, ikke har været i stand til at undgå skandalerne. Region Midt har for eksempel leveret den næststørste skandale i nyere dansk hospitalshistorie, kun overgået af HIV-skandalen i 1995, idet man på universitetshospitalet i Aarhus har måttet aflyse alle ambulante operationer i cirka fire måneder på grund af utilladelig dårlig planlægning. På næsten samme niveau var i samme region sagen om arbejdsmiljø og to for skatteyderne ganske kostbare afskedigelser af to hospitalsledelser.

Kan borgerne være sikre på, at regionsrådet har været garant for, at Hospitalsenhed Midt er sikret den mest kvalificerede hospitalsledelse? Eller har regionsrådet udvist ansvarsforflygtigelse ved at overlade for mange beslutninger til embedsmændene?

At den nuværende model for den politiske styring af sundhedssektoren er insufficient, er ganske evident. Løsningen, som regeringen foreslår med blandt andet nedlæggelse af det direkte politiske niveau og erstatte 205 politikere med endnu flere embedsmænd, er uacceptabel. Erfaringerne med et i realiteten rent embedsmandsvælde er skræmmende.

Løsningen må være en styrkelse af demokratiet eksempelvis ved at reducere antallet i regionsrådet, i stedet for 40 fritidspolitikere og én fuldtidsansat, da eksempelvis at halvere antallet og gøre flere af disse til fuldtidspolitikere, samtidig med at de ikke har mulighed for at uddelegere så store ansvarsområder som eksempelvis direktøransættelser til embedsmændene, og dermed skabe et entydigt, reelt og ikke blot formelt politisk ansvar i beslutningsprocesserne. Endvidere med samme lønforhold som i Folketinget. Herudover må kvalifikationerne og antallet til de i regionen etablerede administrative stabe revurderes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce