Annonce
Indland

Regioner ville stække tilsyn efter kritik af kræftbehandling

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Topchef i regionerne har i kulissen orkestreret angreb på Styrelsen for Patientsikkerhed, viser mails.

Danske Regioner har i kulissen forsøgt at stække Styrelsen for Patientsikkerhed, som har til opgave at varetage patienternes sikkerhed på blandt andet danske sygehuse.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af mail og sms-beskeder, som avisen har fået indsigt i.

Angrebet fra Danske Regioner, der står for sygehusdriften i Danmark, er sket, efter at styrelsen har kritiseret tre regioner for at have undersøgt tusindvis af kvinder mangelfuldt for mulig brystkræft - i strid med nationale retningslinjer.

Samtidig har styrelsen offentligt stillet krav om genundersøgelse af de berørte kvinder og politianmeldt Region Sjælland og ledende medarbejdere i regionen.

Ifølge Jyllands-Posten er forsøget på at stække styrelsen igangsat af Erik Jylling, der er sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner.

Han skal angiveligt have forsøgt at få andre aktører i sundhedsvæsenet til at tale mod Styrelsen for Patientsikkerhed, som efter hans opfattelse farer for hårdt frem.

Ifølge avisen beskylder regionsdirektøren tilsynet for at kriminalisere læger og få dem til at forlade faget, fordi de føler sig "bortdømt".

Samtidig kaldes det "uetisk", at tilsynet har krævet genundersøgelser af mangelfuldt undersøgte kvinder, da man på den måde udsætter dem for unødig og skadelig røntgenstråling.

Styrelsen "optræder som 'sheriffen skyder på det hele', uden at forholde sig til det faglige indhold", skriver Erik Jylling i en mail til direktøren i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, hvor han beder organisationen dæmpe kritikken af regionerne.

Advokat Karsten Høj, formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret, siger til Jyllands-Posten:

- Det ser ikke kønt ud udefra. Det er udtryk for en uheldig kultur og meget problematisk, at regionerne på denne måde forsøger at kompromittere patienttilsynet.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, siger til avisen, at hun er rystet over "forsøget på at miskreditere Styrelsen for Patientsikkerhed og lukke munden på Kræftens Bekæmpelse".

- Det er udtryk for en syg embedsmandskultur, siger hun.

Erik Jylling har ikke ønsket at svare på Jyllands-Postens spørgsmål.

Styrelsen for Patientsikkerhed afviser desuden kritikken fra regionerne, som den karakteriseres i mailkorrespondancerne.

/ritzau/

Annonce
Jyllands-Postens gennemgang af sagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Aarhus får et nyt galleri

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce