Annonce
Indland

Reglerne står i vejen, men: Højhuse af træ er genvej til mindre CO2

De første beboere er ved at flytte ind i det 32 meter høje træhus i Sverige. Rekorden holder næppe længe med innovationen omkring træbyggeri i Sverige, vurderer C.F. Møller, som står bag konstruktionen. Foto: Nikolaj Jakobsen

Arkitekter og træbranchen ønsker klimamærkning af huse for at fremme byggeriet af træhuse, sikre innovation og igangsætte et nyt eksporteventyr. Men i Danmark har vi ikke "sort bælte i at tilpasse os," konstaterer direktør for Taasinge Elementer.

Højhuse i træ er en nem vej til væsentligt mindre CO2 fra nybyggeri, men herhjemme er det ikke tilladt at bygge træhuse i mere end fire etager, og dermed går Danmark glip af både klimagevinster og et større eksporteventyr.

Det mener Martin Tholstrup, direktør i Taasinge Elementer, der har leveret elementerne til verdens højeste træhus på 18 etager i Norge. Lone Wiggers, der er partner i det internationalt anerkendte arkitektfirma C.F. Møller, er enig.

C.F Møller-arkitekterne bygger masser af høje træhuse, bare ikke i Danmark, og Lone Wiggers ærgrer sig over, at lande som Østrig, Canada og Sverige udvikler nye byggemetoder, mens dansk byggeri og træindustrien står i stampe.

- Jeg har 150.000 kvadratmeter byggeri på vej i England, Norge og Sverige og ingenting i Danmark. Der er ingen efterspørgsel og heller ikke megen viden. De to ting hænger sammen, og tiden er ved at være gået, hvis vi skal være et frontløberland på træ. I England tigger entreprenørerne om at få lov til at bygge i træ i byerne, fordi det er meget nemmere, og der er forretning i det, fortæller Lone Wiggers.

Annonce
Martin Tholstrup, direktør på Taasinge Elementer, har leveret elementer til Norges højeste træhus på 18 etager. Herhjemme er grænsen fire. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Træhuse lagrer CO2

C.F. Møller står bag det højeste træhus i Sverige på otte etager, og bygninger af træ er hurtigere at opføre, lettere og kræver mindre kraner og fundamenter, og på sigt kan byggeri i træ ifølge Lone Wiggers også blive billigere end byggeri med traditionelle materialer som beton og mursten. Men træ giver først og fremmest suveræne gevinster i form af mindre CO2-udledning i byggeriet, som står for 40 procent af den danske udledning af CO2.

- Træ støvsuger atmosfæren for CO2, mens fremstilling af stål, glas og beton bruger en masse energi. Træ lagrer CO2, som bliver stående i bygningerne i mange hundrede år og kan genbruges til møbler og cellulose. Det er flot, hvis vi kan halvere udledningen over en årrække, siger Lone Wiggers.

En åbning for byggeri af træhuse i højden vil ifølge Lone Wiggers skabe innovation og eksport, når den bliver kombineret med krav til byggebranchen. Virksomheder som Velux, Danfoss og Grundfoss har tjent mange penge på at gå foran med produktudvikling for at få varmeforbruget i boliger ned - vel at mærke efter krav fra myndighederne.

- Lovgivningen er strammet siden 2008, så vi har fået tættere vinduer og mere isolering. Industrien og rådgiverne skærpede sig selv for at lave den nødvendige innovation. Det har været en god forretning, men nu kan vi ikke plukke flere lavthængende frugter for at få energiforbruget i boliger ned og må i stedet se på materialer og bygningens CO2-aftryk, mener Lone Wiggers.

Danmark går glip af eksport på grund af et bygningsreglement, som sakker efter innovative lande som Østrig og Canada, mener Lone Wiggers, partner hos C.F. Møller.

En guide for boligkøberen

Martin Tholstrup, direktør i Taasinge Elementer med 280 medarbejdere i Danmark, Norge og Letland, støtter et krav om bæredygtige boliger i træ, gerne også i højden. På Taasinge Elementers fabrik i Norge er vækstraten langt højere end i Danmark.

- Den almindelige forbruger ved ikke, om et hus er stærkt eller svagt miljøbelastende, og med en klassificering bliver det straks mere attraktivt at vælge løsninger, som beskytter miljøet. Cementproduktion til beton står for fem procent af den globale udledning af CO2, og man behøver ikke at have en betonvæg i en lejlighed, når man kan bruge træ, argumenterer Martin Tholstrup.

Ifølge Martin Tholstrup hindrer bygningsreglementet sammen med kulturelle traditioner, at vi bygger højhuse i træ herhjemme. Træhuse skal kunne modstå brand i dobbelt så lang tid som betonhuse, og eksempelsamlingen tæller kun bygninger op til fire etager.

- De principper har man gjort op med i Norge og Sverige, og de gamle restriktioner giver ikke længere mening. Men vi har ikke sort bælte i at tilpasse os udviklingen i Danmark, siger Martin Tholstrup.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

AGF

Målfest, sejr og ny optimisme: Her er hele dækningen af AGF-Sønderjyske

Annonce