Annonce
Østjylland

Regner Grasten varsler endnu en film om Hvidsten-Gruppen

Regner Grasten arbejder lige nu på manuskript numemr to til #Hvidsten-Gruppen - de efterladte". Her er han på Hvisten Kro i forbindelse emd film nummer et. Arkivfoto: Annelene Petersen

En artikel i Randers Amtsavis satte gang i filmproducentens planer om at følge op med en toer til "Hvidsten-Gruppen". Den her gang er det de efterladte og deres skæbne, som er centrum for filmen. Han håber på premiere i oktober 2020.

Randers: Manuskriptforfatter og filmproducent Regner Grasten kan ikke rigtig lægge begivenhederne og fortællingerne om Hvidsten-Gruppen fra sig. Lige nu researcher han på de hvide busser og om de mennesker, der efter tysk fangenskab vendte tilbage til Danmark og til en hverdag, som mange havde svært ved at tackle.

- Jeg havde jo længe gået og tænkt på, at vi ikke var færdig med den voldsomme historie, der knytter sig til Hvidsten-Gruppen. Det var faktisk en artikel i Randers Amtsavis om Hvidsten-Gruppens efterkommere , der for alvor satte mig i gang, siger Regner Grasten, der foreløbig satser på at fortælle de to døtres historie - Tulles og Gerdas samt deres mors, Gudrun Fiils. De to Fiil-piger var i tysk fangenskab, men overlevede krigen. Dog med ar på sjælen for Tulles vedkommende. Hun mistede ikke bare sin far og bror, men også sin mand.

- Det lykkedes at få den yngste, Gerda, hjem efter tre måneder. Men Tulle var en af de allersidste, der overhovedet slap levende ud af et tysk tugthus. På det tidspunkt havde Hitler givet ordre til at dræbe alle fanger. Men det lykkedes at finde frem til Tulle, der kom hjem med De hvide Busser, da Danmark fejrede befrielsen, siger Regner Grasten og reflekterer over, hvor svært det måtte være at komme hjem til en familie, der på det nærmeste var blevet udslettet. Det samme var vennekredsen og det, man havde kært. Samtidig bar hun på forfærdelige oplevelser fra Tyskland, hvor hun havde en dødsdom hængende over hovedet.

Annonce
Der opstod et tæt venskab mellem Bodil Jørgnsen og familien Fiil i Hvidsten. Denne ring, der har tilhørt Gudrun Fiil, fik hun foræret som anerkendelse af hendes rammende portræt af Gudrun Fiil. Arkivfoto: Annelene Petersen

Store skæbner

Også Gudrun Fiils skæbne og historie skrives ind i det kommende filmmanuskript.

Gudrun mistede sin mand, sin søn, sin svigersøn. Samtidig arbejdede hun ihærdigt på at få sine to tilfangetagne døtre hjem fra Tyskland. Oven i dette var der jo også en forretning, nemlig Hvidsten Kro, der skulle passes. Det er denne kvindeskæbne, som fascinerer Regner Grasten, der sidste år var på besøg på kroen i forbindelse med indvielsen af det lille museum ved kroen.

- Jeg fik ved den lejlighed lov til at låne breve, avisudklip. Alt muligt, der knytter sig til familien. Det har været en stor gave for mig, siger Grasten, der har stået på hovedet i arkiverne for at skaffe sig mere viden om De hvide Busser og det redningsarbejde, der er knyttet til disse aktiviteter.

- Men det var bestemt ikke ufarligt at køre busserne i den sidste tid under krigen, hvor de blev beskudt. Så ja, det er en historie, som jeg ikke bare kan lægge fra mig. Og jeg glæder mig virklige til at komme i gang med at lave filmen, der får titlen "Hvidsten-Gruppen - de efterladte"siger producenten, der også er far til "Anja & Victor"-filmene og række familiefilm.

En af de gribende scener fra filmen "Hvidsten-Gruppen", hvor Gudrun Fiil i skikkelse af Bodil Jørgensen tager afsked med sin mand, søn og svigersøn. Arkivfoto: Regner Grasten

Dybt traumatiseret

Foreløbig kalkulerer han med en film, der skal strække sig over tidsrummet 1944-1966, da Tulles barnebarn bliver født.

Hvidsten-Gruppen blev henrettet i Mindelunden 29. juni 1944. Pigerne slap levende fra tysk fangenskab.

- Men for Tulles vedkommende var det svært. Hun var dybt traumatiseret. Hendes datter har fortalt, at havde hun vidst, at der var noget, der hed post traumatisk stress, så havde hun måske haft lettere ved at kommunikere med sin mor, fortæller Regner Grasten, der den dag i dag er dybt berørt af de skæbner, der knytter sig til Hvidsten-Gruppen og de efterladte.

- Jeg synes, at vi skylder dem at skrive deres historie og vise det på film, siger producenten, der også er på jagt efter overlevende fra tugthusene for at få en beskrivelse af livet der.

Han har hyret Anne-Grethe Bjarup Riis til at instruere filmen, akkurat som hun også ledte slagets gang med den første Hvidsten-film. Og skuespilleren Bodil Jørgensen skal igen stå i køkkenet på kroen, ligesom flere af de medvirkende i film nummer et dukker op i den nye film.

Men film-settet rykker også til Hvidsten, hvor der ligesom sidst skal laves optagelser. Det vil efter planen blive i april-maj 2020. Interiøret bliver ikke noget problem.

- Vi har jo tegninger og skitser fra den første film. Derimod bliver det noget af en udfordring at få filmet sekvenserne med De hvide Busser - og med de sprængninger, som også er lagt ind i historien, siger Regner Grasten, der er specielt fascineret af den franske film "Vogterne", der også fokuserer på krigens efterladte kvinder.

Hvidsten Kro har han kendt til i mange år. Det var hans svigermor, der for længe siden tog ham med ud på kroen.

- Min kone Tove stammer fra Skive. Og allerede den gang blev jeg ramt af den historie, der knytter sig til kroen. Så for mig er det en stor glæde at arbejde videre med historien, understreger Regner Grasten.

Arkivfoto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce