Annonce
Østjylland

Regnvejret kom i vejen: Historisk Randers-bygning bliver først klar til slutweekenden i Randers Festuge

Foto: Anne Myrup Pedersen
Selvom malingen af det 450 år gamle Niels Ebbesens Hus er gået stort set som planlagt, blev bygningen ikke klar til festugen. De mange skybrud i ugen før festugen forsinkede processen.

RANDERS: Linolie er et besværligt materiale at male med. Malerlærling Camilla Heegaard må køre over dørens sprosser igen og igen for at få den mørkegrønne farve til at trænge ind i materialet. Men den 32-årige lærling kan rigtig godt lide arbejdet med den gamle type maling.

- Det er næsten så sundt, at du kan æde det, siger Camilla Heegaard med et grin.

Linolien i originalfarverne er en nødvendighed, når det knap fem hundrede år gamle, røde bindingsværkshus på Storegade, der er kendt som Niels Ebbesens Hus, skal males. Huset er nemlig fredet, og kun originale farver og materialer må bruges

Facaden er sidst malet omkring år 2000, fordi linolie er ekstremt vejrbestandigt og arbejder godt sammen med træværket. Almindelig maling har med sit plastik og sine kemikalier slet ikke samme holdbarhed. Hvis alt var gået helt efter planen, skulle bygningen, som allerede er malet færdig i gården, have været klar til Randers Festuge. Men de mange skybrud og regnbyger samt lidt ekstra opgaver på huset er kommet i vejen, forklarer medejer af Malerfirma Thage W. Nielsen, Mads Bülow.

Annonce

Niels Ebbesens Hus

Niels Ebbesens Hus i Storegade 12 i Randers er bygget af købmand og rådmand Jens Jensen i 1643.

Huset kaldes efter gammel tradition for Niels Ebbesens hus, da myten siger, det var her, at Niels Ebbesen i 1340 dræbte den kullede greve, som havde erobret store dele af Jylland.

Endvidere siges det, at lugen på 2. sal i huset altid skal stå åben, så Grev Gerts ånd kan komme ud. Lukkes lugen, er det sikkert, at alskens ulykker vil regne ned over Randers.

Huset er fredet siden 1918. Det er det største bevarede bindingsværkshus i tre stokværk i Randers.

Bygningen har siden 1975 været ejet af fonden til Bevarelse af Gamle bygninger i Randers, der i 1986-87 gennemførte en gennemgribende restaurering af ejendommen. Huset indeholder erhvervslejemål i stueetagen med en restaurant, og tre boliger beliggende i første stokværk samt i sidehus og baghus.

Kilder: visitranders.dk og kulturarv.dk.

En langsommelig proces

Bag restaureringen står ejeren af bygningen, Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Randers. Sekretær Henri Amsler fortæller, at det er en langsommelig proces med sådan en restaurering, fordi alle materialer og processer skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen først på grund af fredningen.

Udover maling af træværk og kalkning har håndværkere først udskiftet det træværk, som havde taget skade af vejr og vind.

- Det er svært at forudse, hvor lang tid sådan en restaurering tager, for der dukker af og til nye problemer op, når man går igang, forklarer Henri Amsler.

Men han mener, at det er vigtigt at holde de gamle huse ved lige, så Midtbyen præsenterer sig ordentligt.

- Den her slags restaureringer kan også have en smittende på nabobygninger, siger Henri Amsler.

Skal være klar til fredag i festugen

Den nye plan for færdiggørelse af malerarbejdet er fredag, så huset kan stå uden stilladser til den sidste weekend i festugen. Derfor har Camilla Heegaard også travlt og holder ikke pause, mens hun svarer på spørgsmål.

Hun har også været med til at male bygningerne i Lille Rosengård og i Trangstræde overfor apoteket. Selvom det tager lidt tid, kan hun rigtig godt lide udfordringen.

- Det er jo slet ikke alle malere, der får chancen for at arbejde med de her gamle materialer, fortæller hun.

Mads Bülow fra Thage W. Nielsen synes også, at de gamle bygninger giver gode udfordringer.

- Og så har vi et rigtig godt samarbejde med Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Randers, forklarer han.

Lærling i Malerfirma Thage W. Nielsen, Camilla Heegaard, skal køre over sprosserne igen og igen med den mørkegrønne linoliemaling, så det bliver suget ind i træværket på den snart fem hundrede år gamle bygning i Storegade. Foto: Anne Myrup Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Hvor kan borgerne få indflydelse på Kongelunden?

Med Aarhus Kommunes accept af en generøs donation fra Henrik Lind Invest og Salling Fondene har den forud for en borgerinddragelsesproces stoppet diskussionerne om, hvorvidt Stadion og Væddeløbsbanen fortsat skal have de nuværende placeringer. Det skal de. Punktum. Stor tak til velhavere og fonde, som gerne vil gøre noget godt for Aarhus. Det er især virksomhederne AGF-fodbold og Væddeløbsbanen, glade for – og det er borgerne i Aarhus også. Driften af de to store arealer og bygninger skal hænge sammen: Det skal der også styr på, som Henrik Lind understregede i mandags. Gad vide, hvordan det påvirker resten af projektet? Hvad er der så tilbage for den almindelige borger i Aarhus at blive borgerinddraget om? Og hvordan? Vi peger på følgende: Trafik og parkering: Lad os tænke langsigtet og klimastrategisk. • Lad være med at udvide vejnet og parkeringskapacitet: Vi ved, at antallet af biler øges, og lynhurtigt er vi lige vidt. Luft- og støjforureningen øges også. • Lav shuttlebus-transport. Forbedr den offentlige bustrafik. Lav gode cykelparkeringsforhold. Bynaturen: Lad os passe på den og være varsom med byfortætning. • Vi skal passe meget på, at området ikke bliver en stor forretning for event- og naturunderholdning, hvor tilrettelagte oplevelser er blevet tegnet og fortalt i stykker. • Vi har brug for det ufriserede landskab med mere eller mindre fremkommelige stier, hvor vi kan finde ro – tæt på byen. Kort vej til grønne områder har stor betydning for sundheden. • Borgmesteren har lovet at undgå boligbyggeri, men boligbyggeri er bare én måde at byfortætte på: Det gør man også ved at lave parkeringshuse, bygge hoteller, erhverv m.m. Vi skal nøje overveje placering og omfang af den form for byfortætning, og om vi ønsker den? Idræt og kultur: Lad os få det til at hænge godt sammen med bynaturen. • Det er et puslespil at få plads til alle nuværende sportsaktører, og vi håber, at der vil blive taget hensyn til naboerne og de grønne områder. Ikke alt bynatur og ikke alle idrætsgrene har rige onkler – vi håber, at når det regner på præsten, kommer det også til at dryppe på degnen, så vi får en helhedsløsning for området. • Vi foreslår, at klimatemaet skal være en underliggende tråd i udviklingen af området. Herunder at der for fondsmidler bygges et Klimacentrum; et oplevelses- og formidlingsmuseum, som vil være relevant for brede borgergrupper. Borgerinddragelse: Hvordan kan den foregå? • Vi foreslår, at der bl.a. etableres et borgerpanel. Blandt en gruppe borgere fra hele byen, som har meldt sig til at deltage, udtrækkes en større gruppe ved lodtrækning under hensyntagen til køn, alder m.m. Panelet holder møder, styres af en moderator og får hjælp fra et sekretariat, som skriver, finder fagpersoner og materiale. Alle borgere kan følge med i arbejdet og har adgang til referater, materiale m.m. på kommunens hjemmeside og inviteres til et offentligt borgermøde. Konklusionen videregives til byrådet som en del af et beslutningsgrundlag.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Annonce