Annonce
Erhverv

Rejseselskabet TUI vil klimakompensere for kunder i Norden

Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
Som kompensation for udledning fra flyture og hoteldrift vil TUI investere i grøn energi i Indien og Thailand.

I et forsøg på at give sine nordiske hotelgæster og flypassagerer en bedre samvittighed vil rejse- og luftfartsselskabet TUI fra 1. maj klimakompensere for udledningen af kuldioxid fra deres hoteller og fly.

Konkret sker kompensationen ved, at TUI laver en investering i et projekt, der skal forebygge eller nedbringe udledningen af kuldioxid. Kompensationen skal ske med en mængde svarende til det, de rejsende udleder ved at rejse med TUI's fly eller bo på selskabets hoteller.

De investeringer kommer til at gå gennem projektet South Pole Group. Som eksempel nævnes projekter, der genererer energi fra sol, vind, vand og biogas i lande som Indien, Thailand og Vietnam.

TUI vil ikke oplyse, præcis hvor stor en investering der er tale om. Men TUI's danske pressechef Mikkel Hansen lover, at det ikke betyder højere priser for billetter eller overnatninger hos TUI.

- Vi vil gerne tilbyde danskerne en god ferie i morgen og i overmorgen. Det kan vi ikke, hvis ikke vi passer på kloden, siger han.

Tiltaget får betydning for 2000 flyafgange og over 200 hoteller.

De projekter, som TUI's investeringer går til, bliver realiseret med hjælp fra South Pole. En ramme for projekterne er, at de skal opfylde kravene fra FN's Clean Development Mechanism (CDM).

Det bliver muligt for kunder hos TUI at se, når de bestiller, om der bliver klimakompenseret for rejsen.

TUI har tidligere gjort en indsats for at blive klimaorganisationers foretrukne luftfartsselskab.

Den britiske avis The Guardian skrev i december, at TUI's fly var i toppen af den tyske ngo Atmosfairs årlige måling af, hvor effektive selskaber er med deres brændstof.

Til sammenligning var SAS nummer 78 ud af de 125 selskaber, der blev rangeret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce