Annonce
Erhverv

Reklamer til politifolk og ringe i vandet-effekt: Hele landet flytter til Horsens

Bosætningsguide i Horsens Kommune Mette Munk Lautitsen peger blandet andet på en aktiv bymidte og gågade som en af årsagerne til, at folk vælger at flytte til Horsens. Lige nu består aktiviteten på gågaden mest i renovering, men formålet med det er så også at skabe en moderne og velbesøgt gågade. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Det er stadig primært folk fra Aarhus og Hedensted kommuner, der flytter til Horsens, men tendensen er faktisk, at resten af landet også har fået øjnene op for byen. Reklamer til politifolk, Horsens' vækst og ringe i vandet-effekten er blandt årsagerne til byens popularitet.

Horsens: Med over 2600 nye boliger på vej i Horsens-området giver det lidt sig selv - byen vokser.

Ifølge Danmarks Statistik kan Horsens Kommune forvente at gå fra cirka 90.000 indbyggere i dag til 100.000 i 2030. Det kommer ikke kun til at skyldes travlhed på fødegangene på Horsens Sygehus, men også, at det er og længe har været en populær kommune at flytte til. Men hvor kommer tilflytterne egentlig fra?

Spørger man på kommunen, kan bosætningsguide Mette Munk Lauritsen fortælle, at tendensen lige nu er, at godt halvdelen, der flytter til Horsens, kommer fra Aarhus Kommune, mens den resterende halvdel primært fordeler sig blandt borgere fra København, Hedensted, Vejle, Skanderborg, Kolding og Silkeborg.

Annonce

Tilflyttere i 2018

Danmarks Statistik har tal for, hvilke kommuner folk er flyttet til og fra i 2018.

Vi opremser ikke alle kommunerne, men her er de 20 kommuner, hvorfra flest har sagt farvel og i stedet er rykket til Horsens:

  • Aarhus: 936
  • Hedensted: 746
  • Skanderborg: 288
  • Vejle: 272
  • Odder: 194
  • Silkeborg: 173
  • København: 132
  • Ikast-Brande: 111
  • Odense: 96
  • Aalborg: 93
  • Randers: 78
  • Fredericia: 77
  • Kolding: 76
  • Herning: 67
  • Favrskov: 59
  • Esbjerg: 53
  • Viborg: 50
  • Norddjurs: 49
  • Syddjurs: 48
  • Haderslev: 48

I alt er 4412 borgere i 2018 flyttet til Horsens Kommune fra en anden kommune, mens 10.558 borgere flyttede adresse internt i Horsens Kommune. Er man flyttet flere gange inden for kalenderåret, tæller man med i statistikken flere gange.

4139 borgere flyttede i samme periode væk fra Horsens Kommune.

Ved udgangen af 2018 lød indbyggertallet i Horsens Kommune på 90.279.

Kilde: Danmarks Statistik

Tilflyttere smitter

Danmarks Statistiks tal for 2018 bakker nogenlunde op om kommunens oplysninger. Af i alt 4412 tilflyttere kommer flest - 936 personer - fra Aarhus Kommune, men til gengæld er Hedensted Kommune her lige i hælene med 746 tilflyttere. Og Hedensted Kommune er vel at mærke væsentlig mindre målt på indbyggertal.

Værd at bemærke er, at tallene dækker over tilflyttere til hele kommunen, og dermed skelnes ikke mellem, om man er flyttet til Horsens eller Brædstrup.

For bosætningsguide Mette Munk Lauritsen er der ikke noget usædvanligt i, at der kommer mange tilflyttere fra Aarhus og Hedensted. Hun hæfter sig i stedet ved, at der også er begyndt at komme tilflyttere fra resten af landet:

- Når mange søger mod Horsens - så smitter det. Alle vil gerne bo et dejligt sted, og man er ikke bange for at investere i bolig i en by med så meget vækst. Derfor ser vi, at tilflyttere kommer mange flere steder fra end alene Aarhus, fortæller hun.

Lokker politifolk til

En særlig ting er en fremgang i tilflyttere fra hovedstadsområdet. Fra flere af dem har Mette Munk Lauritsen hørt sætningen "hvis man skal flytte til Jylland - så er Horsens byen, man flytter til". For hende lyder det nærmest som et slogan, og der ligger da også et par reklame-baserede indsatser bag noget af københavner-succesen:

- Vi har stor succes med at annoncere i Ud & Se (DSB's passagermagasin, red.). Vi annoncerer også i politiets blad, og der er faktisk mange politifolk, som gerne vil til Jylland, når de skal til at stifte familie - så det har også givet rigtig positiv omtale. Der er jo gode arbejdspladser i Horsens, siger hun.

Man kunne få den tanke, at de fleste tilflyttere er "gamle" horsensianere, der vender hjem efter endt uddannelse eller lignende, og det er der også nogle, der gør - men ifølge Mette Munk Lauritsen er der umiddelbart også mange nye tilflyttere.

Spørg Folkebladet - Vores by vokser

Horsens vokser, og det kan man se i bybilledet.

Nye byggerier langs havnen og Niels Gyldings Gade, nyt uddannelses-campus på den gamle slagterigrund og en ny bydel ved Nørrestrand er bare nogle af de projekter, der er i gang.

Horsens Folkeblad sætter fokus på byggeprojekterne med "Spørg Folkebladet - Vores by vokser", hvor du kan stille spørgsmål til redaktionen, hvis du går og undrer dig over noget - stort eller småt.

Vi har blandt andet allerede kigget på, hvor mange boliger der bygges, hvem der viser interesse for dem, og hvorfor der ikke var 's' på Lilli Gyldenkildes Torv.

Vi vil også gerne prøve at svare på dine spørgsmål, så skriv til os via dette link: redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet - her samler vi alle spørgsmål og svar.

Horsens overrasker

Og hvad er det så, der lokker dem til byen?

- De fleste mennesker vil gerne være et sted, hvor der både sker noget kulturelt og noget i bymidten, hvor man også kan have en helt almindelig skøn hverdag med et bredt udvalg af skoler, institutioner, indkøb og fritidsaktiviteter, og hvor man finder et godt netværk. Det finder man i Horsens - mulighederne er mange.

- De fleste, jeg taler med, efter de er flyttet til Horsens, fortæller mig, at de er blevet overraskede over, at Horsens er så meget mere, end hvad de i første omgang troede. En glæde ved at få indfriet sine ønsker og mere til. Den fortæller tilflytterne rigtig gerne til venner og bekendte samt på arbejdspladsen, og så har vi ringe i vandet-effekten. Det er helt fantastisk, siger Mette Munk Lauritsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Annonce