Annonce
forside

Rekordmange naturbrande i juli presser beredskabet

Over 1000 gange i juli er danske brandmænd taget ud til naturbrande. Normalt er der 1200 naturbrande på et år.

Den danske sommer har indtil videre været knastør og varm, og det kan mærkes hos de danske beredskaber, der dagligt kører ud til omkring 30 naturbrande.

Nærmere bestemt er Danske Beredskaber rykket ud til over 1000 naturbrande i juli og 449 i juni.

Det overgår antallet af naturbrande på et helt år, som typisk ligger på omkring 1200.

Og siden Danske Beredskaber begyndte at opgøre antallet af naturbrande i et nyt system i 2005, er det aldrig før set, at der har været over 1000 naturbrande i løbet af bare en enkelt måned.

De mange brande kræver en stor bemanding.

- Det er et meget usædvanligt år med naturbrande, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, og tilføjer:

- Det er klart, at vores dygtige folk meget oftere skal afsted. Men det er ikke sådan, at de ikke kan klare situationen. Det er godt, vi har reserver at tage af, men der bliver kørt meget, og mange har lange arbejdsdage.

Beredskabet har omkring 1800 folk på vagt døgnet rundt. Et af de steder, hvor man har hænderne fulde, er sydøst for Aalborg.

Her kæmper Nordjyllands Beredskab torsdag mod en genstridig mosebrand, som vokser under jorden.

Branden, der startede ved 14.30-tiden onsdag eftermiddag, har over jorden raseret et areal på cirka 50 hektar. Mere uklart er det, hvor omfattende branden under jorden er.

Beredskabet har gravet en kanal ud til havet, som skal sikre vandforsyningen til at slukke branden.

Danmark er ikke det eneste land, der kæmper med naturbrande.

Værre står det til i Sverige, hvor flere store brande raserer.

Mængden og størrelsen af brandene har gjort, at flere europæiske lande har sendt brandfolk til at hjælpe de svenske kolleger - heriblandt Danmark.

Bjarne Nigaard slår dog fast, at det ikke kommer til at gå ud over den danske indsats.

- Selv om vi har folk, der hjælper i Sverige, har det ingen betydning for det akutberedskab, vi opretholder i Danmark. Lige nu er der 1800 mand på vagt landet over, og vi har cirka 9000 mand at tage af.

- Derfor betyder det ingenting for vores muligheder for at opretholde et akutberedskab, at vi sender 60 mand afsted, siger han.

Vejret har den seneste tid fået myndighederne til at udstrække en række advarsler blandt andet mod at tænde op i grillen i håbet om at bremse det støt stigende antal brande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce