Annonce
forside

Rekordmange naturbrande i juli presser beredskabet

Over 1000 gange i juli er danske brandmænd taget ud til naturbrande. Normalt er der 1200 naturbrande på et år.

Den danske sommer har indtil videre været knastør og varm, og det kan mærkes hos de danske beredskaber, der dagligt kører ud til omkring 30 naturbrande.

Nærmere bestemt er Danske Beredskaber rykket ud til over 1000 naturbrande i juli og 449 i juni.

Det overgår antallet af naturbrande på et helt år, som typisk ligger på omkring 1200.

Og siden Danske Beredskaber begyndte at opgøre antallet af naturbrande i et nyt system i 2005, er det aldrig før set, at der har været over 1000 naturbrande i løbet af bare en enkelt måned.

De mange brande kræver en stor bemanding.

- Det er et meget usædvanligt år med naturbrande, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, og tilføjer:

- Det er klart, at vores dygtige folk meget oftere skal afsted. Men det er ikke sådan, at de ikke kan klare situationen. Det er godt, vi har reserver at tage af, men der bliver kørt meget, og mange har lange arbejdsdage.

Beredskabet har omkring 1800 folk på vagt døgnet rundt. Et af de steder, hvor man har hænderne fulde, er sydøst for Aalborg.

Her kæmper Nordjyllands Beredskab torsdag mod en genstridig mosebrand, som vokser under jorden.

Branden, der startede ved 14.30-tiden onsdag eftermiddag, har over jorden raseret et areal på cirka 50 hektar. Mere uklart er det, hvor omfattende branden under jorden er.

Beredskabet har gravet en kanal ud til havet, som skal sikre vandforsyningen til at slukke branden.

Danmark er ikke det eneste land, der kæmper med naturbrande.

Værre står det til i Sverige, hvor flere store brande raserer.

Mængden og størrelsen af brandene har gjort, at flere europæiske lande har sendt brandfolk til at hjælpe de svenske kolleger - heriblandt Danmark.

Bjarne Nigaard slår dog fast, at det ikke kommer til at gå ud over den danske indsats.

- Selv om vi har folk, der hjælper i Sverige, har det ingen betydning for det akutberedskab, vi opretholder i Danmark. Lige nu er der 1800 mand på vagt landet over, og vi har cirka 9000 mand at tage af.

- Derfor betyder det ingenting for vores muligheder for at opretholde et akutberedskab, at vi sender 60 mand afsted, siger han.

Vejret har den seneste tid fået myndighederne til at udstrække en række advarsler blandt andet mod at tænde op i grillen i håbet om at bremse det støt stigende antal brande.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce