Annonce
Indland

Rekordmange seniorer fik førtidspension sidste år

Ikke på noget tidspunkt siden 2004 har så mange personer mellem 60-64 år fået førtidspension som i 2018.

2490.

Så mange personer mellem 60-64 år fik sidste år tilkendt en førtidspension eller seniorførtidspension.

Og det er rekord, viser tal fra Jobindsats, der er en database over beskæftigelsesdata under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Data går tilbage til år 2004, hvor i alt 1172 fik tilkendt førtidspension. I ingen af årene er så mange blevet visiteret til de to typer førtidspension som sidste år.

Tilkendelserne af førtidspension sidste år glæder Lederne, der er fagforening for ledere.

- Vi synes, at tallene er positive og viser, at førtidspensionssystemet er blevet bedre til at hjælpe folk, der er nedslidte, ud af arbejdsmarkedet på en værdig måde.

- Der er ingen tvivl om, at kravene for at få førtidspension har været for skrappe. Men vi kan nu se, at langt flere får tilkendt førtidspension og seniorførtidspension.

- Og derfor er der altså en både økonomisk og helbredsmæssig værdig vej ud af arbejdsmarkedet for dem, der er nedslidt, siger Henrik Bach Mortensen, direktør for Lederne.

Han støtter dermed ikke Socialdemokratiets forslag om, at nogle skal have ret til tidligere pension, hvis de har været mange år på arbejdsmarkedet.

Han ønsker i stedet, at en helbredsmæssig vurdering, som med førtidspensionen i dag, skal afgøre, hvorvidt man kan gå tidligere på pension - uagtet hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

Seniorførtidspensionen blev vedtaget i 2011 samtidig med efterlønsreformen. Men langt færre end det, den daværende Løkke-regering regnede med, har modtaget en seniorførtidspension.

Regeringen regnede dengang med, at 1780 personer om året ville få den tilkendt, men reelt har kun 300 om året fået det siden 2014, hvor ordningen trådte i kraft, skrev DR i februar.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ser man ikke stigningen i førtidspensioner som noget positivt.

- Det er på en måde trist, at så mange får en førtidspension eller seniorførtidspension.

- For det er rigtig svært at få en førtidspension eller seniorførtidspension. Det er folk, der er helt ude i tovene, der kan få det, siger Lars Andersen, direktør for AE, der understreger, at der er samme krav til at kunne få en seniorførtidspension som førtidspension.

Direktøren mener heller ikke, at man ud fra opgørelsen kan konkludere, at det er blevet lettere at få seniorførtidspension, fordi man er nedslidt.

- Man kan ikke ud fra de her tal se, hvor mange der har fået seniorførtidspension. Det kan derfor godt være, at der har været en gruppe, der har været i ressourceforløb, men har fået tilkendt førtidspension sidste år som 60-årige for eksempel, siger Lars Andersen.

Ifølge Borger.dk kan man få førtidspension eller seniorførtidspension, hvis ens arbejdsevne er så nedsat, at man ikke kan have et almindeligt job eller et job med støtte som for eksempel fleksjob.

I 2017 fik 1946 personer tilkendt førtidspension eller seniorførtidspension. Det er det næsthøjeste antal siden 2004.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce