Annonce
Indland

Rekordmange seniorer fik førtidspension sidste år

Ikke på noget tidspunkt siden 2004 har så mange personer mellem 60-64 år fået førtidspension som i 2018.

2490.

Så mange personer mellem 60-64 år fik sidste år tilkendt en førtidspension eller seniorførtidspension.

Og det er rekord, viser tal fra Jobindsats, der er en database over beskæftigelsesdata under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Data går tilbage til år 2004, hvor i alt 1172 fik tilkendt førtidspension. I ingen af årene er så mange blevet visiteret til de to typer førtidspension som sidste år.

Tilkendelserne af førtidspension sidste år glæder Lederne, der er fagforening for ledere.

- Vi synes, at tallene er positive og viser, at førtidspensionssystemet er blevet bedre til at hjælpe folk, der er nedslidte, ud af arbejdsmarkedet på en værdig måde.

- Der er ingen tvivl om, at kravene for at få førtidspension har været for skrappe. Men vi kan nu se, at langt flere får tilkendt førtidspension og seniorførtidspension.

- Og derfor er der altså en både økonomisk og helbredsmæssig værdig vej ud af arbejdsmarkedet for dem, der er nedslidt, siger Henrik Bach Mortensen, direktør for Lederne.

Han støtter dermed ikke Socialdemokratiets forslag om, at nogle skal have ret til tidligere pension, hvis de har været mange år på arbejdsmarkedet.

Han ønsker i stedet, at en helbredsmæssig vurdering, som med førtidspensionen i dag, skal afgøre, hvorvidt man kan gå tidligere på pension - uagtet hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

Seniorførtidspensionen blev vedtaget i 2011 samtidig med efterlønsreformen. Men langt færre end det, den daværende Løkke-regering regnede med, har modtaget en seniorførtidspension.

Regeringen regnede dengang med, at 1780 personer om året ville få den tilkendt, men reelt har kun 300 om året fået det siden 2014, hvor ordningen trådte i kraft, skrev DR i februar.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ser man ikke stigningen i førtidspensioner som noget positivt.

- Det er på en måde trist, at så mange får en førtidspension eller seniorførtidspension.

- For det er rigtig svært at få en førtidspension eller seniorførtidspension. Det er folk, der er helt ude i tovene, der kan få det, siger Lars Andersen, direktør for AE, der understreger, at der er samme krav til at kunne få en seniorførtidspension som førtidspension.

Direktøren mener heller ikke, at man ud fra opgørelsen kan konkludere, at det er blevet lettere at få seniorførtidspension, fordi man er nedslidt.

- Man kan ikke ud fra de her tal se, hvor mange der har fået seniorførtidspension. Det kan derfor godt være, at der har været en gruppe, der har været i ressourceforløb, men har fået tilkendt førtidspension sidste år som 60-årige for eksempel, siger Lars Andersen.

Ifølge Borger.dk kan man få førtidspension eller seniorførtidspension, hvis ens arbejdsevne er så nedsat, at man ikke kan have et almindeligt job eller et job med støtte som for eksempel fleksjob.

I 2017 fik 1946 personer tilkendt førtidspension eller seniorførtidspension. Det er det næsthøjeste antal siden 2004.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce