Annonce
Indland

Rekordmange studenter tager to sabbatår

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
At flere end nogensinde vælger at tage sabbatår viser ifølge professor, at der er behov for vejledning.

Andelen af studenter, der vælger at tage to sabbatår, er rekordhøj. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Af dem, der fik studenterhue på i 2017, har over halvdelen taget to sabbatår. Det samme gjorde sig gældende for en tredjedel af studenterne fra 2012.

Det er ifølge Danmarks Statistik den højeste andel, siden målingen begyndte i 2004. De nye tal giver dog ikke svar på, hvorfor de studerende i højere grad end tidligere vælger at tage nogle år væk fra klasselokalerne.

Ifølge Noemi Katznelson, der er professor og centerleder for Center for Ungdomsforskning, skyldes udviklingen særligt to ting.

- Vi ser nogle ret markante reaktioner på, at mange unge trænger til en pause fra uddannelsessystemet. Men de er også mere nervøse for, om de træffer de rigtige valg, siger hun.

Hun mener, at gymnasiestuderende i højere grad bør få vejledning deres muligheder.

- Deres oplevelse af, hvilke muligheder de har, er mere snæver, end hvad uddannelsessystemet reelt har at byde på, siger professoren.

Hun peger på Studievalg Danmark, en selvstændig organisation placeret under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som de ansvarlige for at vejlede tilstrækkeligt om videregående uddannelser.

Her er man enig med Noemi Katznelsons betragtninger. Der er dog ikke ressourcer til at øge vejledningen til de gymnasiestuderende.

- Vi gør allerede, alt hvad vi kan for at skabe så god vejledning som muligt med de ressourcer, vi har til rådighed, siger Mathilde Tronegård, direktør for Studievalg Danmark.

Det er ikke kun blevet mere populært at tage to sabbatår. Andelen af studenter, der tager et enkelt sabbatår, er også rekordhøj.

85 procent af dem, der blev færdige med gymnasiet i 2018, har udskudt studiestarten et år. Det samme gjorde sig gældende for 70 procent af dem, der kunne kalde sig studenter i 2012, viste tal tidligere i år.

Region Midtjylland tager førstepladsen blandt regionerne, når det kommer til andelen af studenter, der udskyder deres studiestart et eller to år.

I naboregionen mod nord, Region Nordjylland, vælger færrest at tage et eller to sabbatår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce