Annonce
Aarhus

Rekreativt åndehul ved Tangkrogen: Marselisborg får ny og blå havnepromenade

Foto: Jens Thaysen. Illustration: Den Blå Promenade
Takket være en milliondonation fra Salling Fondene får Marselisborg Lystbådehavn et nyt rekreativt åndehul kaldt Den Blå Promenade.

AARHUS: Byen og bugten skal bindes tættere sammen, og det skal en ny promenade i området omkring Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn sørge for.

Torsdag eftermiddag løftede Karin Salling sløret for projektet og en donation på 15 millioner kroner fra Salling Fondene.

- Den nye havnepromenade på Marselisborg Havn er et flot projekt, der vil være til store glæde for rigtig mange århusianere, hvor vandet og det at være tæt på naturen har en særlig plads hos mange som følge af Aarhus’ beliggenhed. Støtten til projektet passer således rigtig godt til Salling Fondenes formål om at skabe oplevelser og fællesskab i hverdagen, siger hun i en pressemeddelelse.

Annonce

Tangkrogen og havnen i samspil

"Den Blå Promenade" hedder projektet, som er en fire meter bred promenade langs stykket, hvor Tangkrogen og havnen mødes.

Formålet er at skabe et attraktivt åndehul, hvor man kan nyde den smukke natur og de mange muligheder for at opholde sig på et sted med masser af oplevelser. Den Blå Promenade åbner op for adgang fra Tangkrogens stier ud til Marselisborg Lystbådehavn.

Ideen til projektet kommer fra Marselisborg Lystbådehavn.

- Det har været en grundlæggende vision at gøre op med tidligere tiders tankegang om lukkethed og isolering i de danske havne. I stedet vil vi skabe nogle rammer, der tilgodeser og inviterer så mange brugere ind som muligt. Vi vil bruge strækningen mellem havnen og Tangkrogen til at skabe tematiske platforme, der afsøger mulighederne for udvikling af spændingsfelter mellem vandet og byen, siger Thomas Fog, havnechef i Marselisborg Lystbådehavn, i meddelelsen.

Den Blå Promenade forventes at være klar til de første besøgende i 2020. Området, der strækker sig langs hele den vestlige side af havnen, bliver gjort tilgængeligt for alle og suppleres med otte nedslagspunkter som for eksempel ”Havnetorvet” – et maritimt mødested og ”Tidevandshaven” – duftende og spiselige vandhaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce