Annonce
Danmark

Rektorer vil give elever to års fripas til gymnasiet

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Reglerne for optagelse til gymnasiet skal være mere fair, mener gymnasieledere. Eleverne selv vil af med krav.

Nye optagelsesregler for gymnasiet har skabt udbredt forvirring blandt elever, forældre og uddannelsesinstitutioner.

Og en evaluering af optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser - stx, hhx, htx og hf - fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet viser, at flere unge som en konsekvens heraf er kommet klemme.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil opdatere reglerne, og hos gymnasiernes rektorer har man forslag til ændringer.

Kravene til optagelse skal ikke slettes helt, understreger foreningerne Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

- Vi mener, at vi skal holde fast i, at der skal være optagelsesregler for nogle unge, for det er åbenlyst, at ikke alle skal i gymnasiet, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.

Kort fortalt betyder de nye regler, at elever, der har et karaktersnit på under fem fra folkeskolens afgangseksamen, eller som kommer fra en prøvefri skole, skal op til en optagelsesprøve for at kunne komme på gymnasiet.

Sammen med Danske Gymnasier foreslår Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, at elever, som er vurderet uddannelsesparate og har bestået afgangseksamen i 9. klasse, får et retskrav på at blive optaget i gymnasiet.

Retskravet skal gælde i to år og er tiltænkt unge, der eksempelvis har været på en prøvefri efterskole i 10. klasse.

Mens rektorerne i en vis udstrækning vil holde fast i optagelsesprøver og karakterkrav til gymnasiet, vil elevernes forening helst være helt fri.

Det fortæller Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som hellere ser, at folkeskolelærere og studievejlederes vurdering af de enkelte elever skal være afgørende for optagelsen.

- Vi mener, at det er motivationen, der er vigtig for, om man skal have mulighed for at komme i gymnasiet. Derfor synes vi ikke, at der skal være adgangskrav.

- Vurdering af uddannelsesparathed skal være det bærende element, siger Martin Mejlgaard.

I første omgang vil undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gå efter at få justeret reglerne for optagelsen på gymnasierne, så de kan komme til at gælde for næste skoleår.

Derefter er det ministerens plan at lave et nyt system.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Aarhus

Første Aarhus-bilbrand kan være opklaret: Sigtet havde mistænkelige sår i ansigtet

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce